Titel

Fremtidens Bæredygtige Produktion - Baseline 2022

Intro

ATV og Industriens Fond har udviklet en baseline for industriens grønne omstilling. I baselinen fokuseres der på de fem effektindikatorer; ressource-, vand- og energiforbrug, CO2-udledning og affaldsgenerering. Baselinen giver dermed et indblik i, hvor langt industrien er i omstillingen, så vi bedre kan sætte de strategiske sigtelinjer for, hvor vi skal hen.

Danmark skal være et foregangsland for den bæredygtige produktion. Bæredygtig omstilling er en mulighed for at styrke industriens konkurrenceevne og kan blive en katalysator for fremtidens vækst og beskæftigelse. Men hvordan får vi omsat disse store ambitioner til handling? Med Baseline for industriens grønne omstilling gør vi begrebet operationelt og konkret for virksomheder og beslutningstagere.

Ambitionen med denne baseline er at konkretisere begrebet bæredygtig produktion og skabe et fælles sprog. Kun på den måde kan vi meningsfuldt tale om både muligheder og udfordringer i en virkelighedsnær kontekst, som virksomhederne kan relatere til deres egen hverdag. 

Vi har brug for præcist at kunne udpege udfordringerne, men også redegøre for de store potentialer, der er ved at omlægge produktion til at blive bæredygtig. Der er nemlig store potentialer for både den enkelte virksomhed og for Danmark.

Derfor har ATV og Industriens Fond udviklet denne baseline for industriens grønne omstilling. I baselinen fokuseres der på fem effektindikatorer (ressource-, vand- og energiforbrug, CO2-udledning og affaldsgenerering). Baselinen giver dermed et indblik i, hvor langt industrien er i omstillingen, så vi bedre kan sætte de strategiske sigtelinjer for, hvor vi skal hen.

Samlet set viser baselinen, at industrien er blevet mere produktiv på alle fem indikatorer, men den viser også, at produktiviteten er større inden for nogle indikatorer (f.eks. CO2-udledning) end andre (f.eks. vandforbrug), og at der over årene er store udsving. Industrien er lykkedes med en relativ afkobling og har produceret mere, uden at forbruget er fulgt tilsvarende med. Denne udvikling er positiv, både for virksomhedernes konkurrenceevne og for den bæredygtige udvikling. Men den øgede produktivitet har imidlertid ikke været stor nok til, at der er opnået en absolut afkobling, da f.eks. ressourceforbrug og affaldsgenerering fortsat er steget i perioden.

Anbefalinger fra baselinen

Baselinen viser, at der fremadrettet er behov for en øget indsats på flere fronter:

  • Behov for data og fælles standarder: Den bæredygtige omstilling skal være datadrevet. Dette kræver, at flere virksomheder får opbygget en tilstrækkelig datakapacitet, så de kan levere og anvende komplekse data. De mange forskellige aktører i værdikæden skal indgå i datasamarbejdet, der vil bidrage til nye indsigter og konkret handling for øget bæredygtighed.
  • Nye samarbejdsformer i værdikæden: Værdikæden er et afgørende værktøj for at kunne lykkes med den bæredygtige omstilling. Værdikæden skal bruges aktivt og skal ses som et centralt rum for både indflydelse, udvikling og samarbejde i alle led.
  • Fra reduktions- til innovationsagenda: Vi kan ikke udelukkende reducere og optimere os til en bæredygtig omstilling af industrien. Der er behov for, at vi tænker nyt og ud af boksen, hvis vi skal lykkes med at afkoble industriens økonomiske vækst fra væksten i de fem indikatorer, som baselinen måler på.

Fremtidens Bæredygtige Produktion på podcast

Podcasten “Fremtidens Bæredygtige Produktion” tager lytterne med ud til fem danske produktionsvirksomheder, der arbejder strategisk med grøn omstilling. Hver især udforsker de rammerne for, hvordan danske produktionsvirksomheder kan styrke deres grønne konkurrencefordele.

Find podcasten her

English version

FIND ENGLISH VERSION OF BASELINE 2022 HERE

Medieomtale

Ny Analyse: Fødevareindustriens vandforbrug pr. produceret enhed er steget
31. marts 2022, Ingeniøren
Læs artiklen her

Tænketank: Industrien har glemt affaldsforebyggelse i den grønne omstilling
8. marts 2022, Ingeniøren
Læs artiklen her

"Uholdbart" og ensidigt fokus på CO2 koster industrien dyrt
1. marts 2022, Børsen
Læs artiklen her

Industriens Fond: Affald og vandforbrug kan blive fremtidens konkurrenceparametre
1. marts 2022, Cleantech Watch
Læs artiklen her

Guld og grønne skove: Højtflyvende ambitioner
4. januar 2022, DR P1 
(Udsendelsen er ikke længere tilgængelig på dr.dk)

Industrivirksomheder halter bagefter i kampen for stærkere miljøindsats
21. december 2021, Jyllands-Posten
Læs artiklen her

Kontakt
Fuldt navn

Emil Risum Brøgger

Stilling
Specialkonsulent
Cover
Billede
Baseline 2022
Dato

Relaterede nyheder og artikler