Hovedbillede
Billede
Titel

Frede Blaabjerg: Fra lukket debatklub til samfundsgavnende organ

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

Vicepræsident i Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Frede Blaabjerg, fortæller i dette interview om, hvordan coronakrisen påvirker den teknologiske udvikling, og hvordan vi med teknologien kan nå regeringen klimamål for 2030. Blaabjerg fortæller om sin udnævnelse som formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) og samler op på sin tid i ATV – en organisation, der går en lys fremtid i møde.

 

Det største, der er sket i mit liv

Hvor står teknologien i denne tid, hvor pandemien raser?

'Den teknologiske udviklings projekt om at skabe bedre rammer og betingelser for menneskeheden vil ikke stoppe. Tværtimod har denne pandemi været en kæmpe øjenåbner. Den nuværende situation prøver vores teknologiske samfund af til grænsen, og vi finder fejl i systemerne, hvilket skaber plads til forbedringer. Samtidig viser teknologien blandt andet sin berettigelse inden for andre områder og problematikker som fx klimakrisen. 

Blå bog

Frede Blaabjerg, professor ved AAU, er vicepræsident i Akademiet for de Tekniske Videnskaber.

Gennem sin karriere har han udgivet vigtige publikationer i både nationale og internationale tidsskrifter, samarbejdet tæt med virksomheder og er en af Danmarks mest citerede forskere. Hans forskningsområde er hovedsageligt effektelektronik, som i dag er en nøgleteknologi i den grønne omstilling

Frede Blaabjerg har modtaget en række nationale og internationale priser igennem sin karriere, og i 2007 blev han Ridder af Dannebrog.

Fra 1. april 2020 er Frede Blaabjerg formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR). Den fratrædende vicepræsident i ATV fortsætter dermed arbejdet for at styrke innovation, uddannelse, forskning som nyudnævnt formand for DFiR.

Pandemier vil altid være en trussel, så vi skal ruste os bedre imod dem og tage så meget lære af situationen, som vi kan. Det her er det største, der er sket i mit livsforløb – i løbet af de sidste uger er verden gået i stå. Hele uddannelsessektoren kører fra hjemmet, millioner af danskere arbejder hjemmefra, og samfundet kører stadigt rundt. Vi (AAU, red.) har snakket om at gøre netop disse sektorer internetbaserede i årtier, og nu sker det helt af sig selv – meget hurtigt.'

Den danske e-infrastruktur ser ud til at have bestået testen

Hvordan påvirker krisen den teknologiske udvikling?

'Jeg ser i øjeblikket hele verden arbejde sammen for at udvikle en vaccine – måske er den her allerede, da vores teknologiske muligheder er mange – og det samarbejde vil kun blive bedre fremadrettet. Teknologien, som fx videomøder på tværs af lande, deling af data og metoder på fælles platforme, er stærke værktøj i dette samarbejde; et globalt samarbejde, der skaber erfaringer, som andre globale projekter, fx klimaproblemerne, i fremtiden vil kunne lære noget af det.

Og så vil vi se industrien fokusere mere på at sikre egne forsyningskæder i sådanne situationer og lave produktionen så digital som muligt for at være hurtig omstillingsparat. Samtidig ser vi online-indkøb eksplodere i disse tider, hvilket vil ændre vores handlemønstre meget hurtigt. Den danske e-infrastruktur ser alt i alt ud til at have bestået testen, men infrastrukturen skal selvfølgelig løbende udbygges og forbedres.'

Vi må for alt i verden ikke tænke i siloer

Hvad mener du om anbefalingerne fra regeringens klimapartnerskaber?

'Det er flot, at det har været muligt at forene interessenter fra så mange forskellige områder med henblik på at opnå klimamålene. Dette er en god vej fremad, da de mange interessenter skaber awareness. Jeg synes, at mange anbefalinger virker realistiske, og mange af dem er lige til at gå til. Så det er bare om at komme i gang.

Vi har masser af løsninger, og vi kan jo ikke alene satse på grundforskning her, når vi skal indfri klimamålene for 2030. Men vi har også allerede teknologi at tage udgangspunkt i. Det kunne fx være langtidslagring af energi, som er en teknologi, der besidder et enormt potentiale. Samtidig sker der en hastig elektrificering af transportsektoren, som også hjælper til, og vi besidder teknologi til at øge elproduktionen i Danmark. Men vi skal også udvikle til lagring dvs. Power to X, eksempelvis E-Fuel. Det er stadigvæk dyrt, men det bliver spændende at følge.

Vi er nødt til at have nogen, som regner på tværs af sektorer

Her må vi erkende, at vi for alt i verden ikke må være silotænkende i disse løsningsprocesser. Vi er nødt til at have nogen, som regner på tværs af sektorer som fx det, Ea Energianalyse for nylig lagde op til i fagbladet Ingeniøren med detaljerede og gennemregnede kalkulationer på, hvordan vi kan opnå klimamålene. '

Nyudnævnt formand for DFiR

Tillykke med udnævnelsen som formand for DFiR pr. 1. april 2020. Er det en naturlig fortsættelse af dit engagement i ATV?

'Jeg er naturligvis meget beæret over at komme i betragtning til at være formand for et råd, der er uafhængigt og skal give indspil til regering mm. om fremtidige initiativer for Danmark i forhold til forskning og innovation. Jeg synes, at DFiR har været i stand til flot at sætte nogle ting på dagsordenen, som – når de bliver gennemført – vil fremme Danmarks forskning og innovation.

I ATV har vi fx i længere tid arbejdet med, hvad der skal til for at gøre Danmark til en af de stærkeste Science and Engineering-regioner i verden, så på mange måder måde kommer jeg til at fortsætte arbejdet fra ATV i DFiR.'

på mange måder måde kommer jeg til at fortsætte arbejdet fra ATV i DFiR

Hvad bliver din opgave i DFiR?

'DFiR skal være bredt funderet med mange stærke kompetencer inden for forskning, teknologi og innovation. Ellers bliver min rolle at sætte ting på dagsordenen sammen med Rådet – gerne dem, der giver bedst virkning og indspil til regeringen, så vi som land forbliver stærk, dygtig og konkurrencedygtig baseret på forskning, teknologi og innovation.'

Opgavelisten i DFiR er lang - meget lang!

Hvad bliver DFiR’s opgaver i de kommende år?

'DFiR afslutter lige nu nogle spændende projekter, og vi skal starte nogle nye op. Et aktuelt tema kunne være klimaindsatsen, som er, og har været, meget på dagsordenen.  Den er jo især interessant, fordi den kan anskues fra så mange perspektiver og skaber grundlag for tværfaglige samarbejder inden for forskning og innovation. Andre områder kunne være infrastruktur, international finansiering, innovations- og iværksætterkraft, samspillet mellem universiteter og virksomheder, internationale rankings, finansiering af sektoren og meget mere. Listen af DFiR’s opgaver de kommende år er lang - meget lang og noget, vi skal have drøftet i rådet, hvorefter vi sætter de vigtigste i gang.'

Fra lukket debatklub til samfundsgavnlig organisation

Til sommer afslutter du den fireårige periode som vicepræsident i ATV. Hvordan ser du akademiets udvikling?

'Da jeg var yngre, og var medlem af Akademirådet, som det hed i gamle dage, var vi et akademi, hvor vi gjorde en dyd ud af faglige diskussioner, men vi gjorde ikke lige så meget ud af at påvirke samfundet med den viden, vi havde. I dag vil vi rådgive og inspirere på baggrund af analyser og detaljerede diskussioner.

I dag er Akademiet for de Tekniske Videnskaber langt mere anerkendt og kendt

I dag er Akademiet for de Tekniske Videnskaber langt mere anerkendt og kendt. Særligt den omstilling, Carsten (Orth Gaarn-Larsen, ATV’s præsident fra 2015-2018, red.) lavede, hvor vi skulle blive bedre til at sætte en dagsorden i den offentlige debat, er slået i gennem, og ATV skulle være mere projektorienteret. Alt det, ATV stod for, skulle vi få ud i verden, og det, som dansk videnskab står for, kan vi være stolte af. Det afspejler sig også i de projektfinansieringer, vi tiltrækker nu. ATV er mere synlig og samfundsgavnlig i dag, og det er der også brug for.'

Fremtiden for ATV ser lovende ud

Hvordan ser du ATV’s fremtid?

'Det med økonomien har jo også ændret sig meget det seneste årti. Efter Carsten kom Jukka Pertola til som præsident, og han var virkelig i stand til at konsolidere økonomien og få flere partnere ind i forlængelse af det strategiske skifte, som Carsten satte i gang. Og nu kan Jukka aflevere et flot budget ved sin fratrædelse til sommer sammen med så mange andre gode resultater.  

Den nye strategi fortsætter de gode takter fra de senere år med et stadigt stigende aktivitetsniveau, og ATV arbejder i højere grad som en projektorganisation. Vores arrangementer er velbesøgte og vedkommende, og vores publikationer relevante og vigtige. Jeg oplever desuden, at vi er en velrenommeret organisation. Fordi ATV gør det så godt, bliver vi også i stand til at tiltrække flere partnere, så fremtiden ser rigtig lovende ud for Akademiet for de Tekniske Videnskaber. '

Relaterede nyheder og artikler