Hovedbillede
Billede
Bo Cerup-Simonsen, CEO Mærsk McKinney Møller Center for Zero Carbon Shipping
Undertekst til billede/video

ATV Årsmøde byder i år på centrale aktører for Danmarks og verdens bæredygtige omstilling. Heriblandt Bo Cerup-Simonsen, der, som direktør for "Center for Zero Carbon Shipping", skal finde løsninger på, hvordan den globale skibsfart bliver CO2-fri.

Titel

ATV’s Årsmøde sætter fokus på Danmarks forandringsagenter

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

Mød nøgleaktører for Danmarks teknologiske omstilling og deltag i debatten om danske styrkepositioner i en ny, global arbejdsdeling, der påvirkes af bl.a. klimakrisen og den aktuelle Rusland-krise.

Under overskriften  "Danmarks fremtidige styrkepositioner" sætter ATV  tirsdag den 10. maj, på sit Årsmøde i DGI Byen i København, fokus på løsninger til de store omstillingsudfordringer, som Danmark - ligesom resten af verden - står overfor. Både for at blive miljømæssig, socialt og økonomisk bæredygtig, men også for at blive et mere selvforsynende og resilient samfund i en verden, der trues af storpolitiske konflikter som den aktuelle Rusland-krise.  

Billede
Danmarks fremtidige styrkepositioner

Mød bl.a. Bo Cerup-Simonsen, der, som direktør for det nye forskningscenter Mærsk McKinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, skal finde løsninger på, hvordan den globale skibsfart kan blive helt fri for CO2-udledning.

Forskningscentrets mission kaldes for "skibsfartens mest ambitiøse projekt til dato" og vil kræve en helt ny tilgang til udvikling af teknologi, der i højere grad omfatter tværsektorielle samarbejder og en udvikling inden for regler, lovgivning, forretningsmodeller, brugeradfærd med mere. Som Bo Cerup-Simonsen for nyligt sagde i et interview med avisen Berlingske: "Det er i de krydsfelter og gennem samarbejde, at de nye løsninger skabes. Det sker, når psykologi og business, teknik og videnskab møder hinanden."

Tre transformationstrends 

På Årsmødet sætter ATV fokus på 3 overordnede, globale transformationstrends, der, ligesom  Bo Cerup-Simonsens "mission", vil få betydning for den måde teknologi udvikles, implementeres og anvendes på i fremtiden. Det handler om den gradvise transformation fra:

  • Analoge til digitale teknologier (transformationen til det datadrevne samfund)
  • Kemiske til biologiske teknologier (transformationen til det biobaserede samfund)
  • Fossile til fornybare teknologier (transformationen til det elektrificerede samfund)

Det er trends, som både virksomheder, universiteter og samfundet som hele bliver nødt til at forholde sig til, hvis Danmark skal være et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og resilient velfærdssamfund fremover.

Danske styrker til debat

De tre transformationstrends vil på dagen bliver foldet ud af blandt andre af Novo Nordisk Fondens topchef Mads Krogsgaard, der advarer om, at Danmark risikerer at spille sig selv af banen ift. de markedsmuligheder, der ligger i omstillingen til "det biobaserede samfund", hvis ikke vi ændrer vores tilgang til teknologisk udvikling. Som han fornyligt udtrykte det i et interview med erhvervsavisen Børsen:

“Lovgivningen er langt hen ad vejen lavet i en anden tidsalder og drevet af en kemisk tankegang og dermed slet ikke tilpasset nye biologiske løsninger, som netop kan hjælpe til at undgå kemi og forurening."

På ATV's Årsmøde, som modereres af den erfarne journalist og TV-vært Anja Bo, vil vi diskutere, hvordan Danmarks science & engineering økosystem bedst muligt geares til de teknologiske transformationstrends og herunder, hvordan vi identificerer og støtter om om nye, danske styrkepositioner ift. den teknologiske omstilling.

Årsmødet afholdes i CPH Conference i DGI Byen tirsdag den 10. maj. Tilmeld dig og deltag i debatten om Danmarks fremtidige styrkepositioner her.