Hovedbillede
Billede
Jukka Pertola Præsident ATV
Undertekst til billede/video

Jukka Pertola ved Teknologisk Topmøde 2019

Titel

ATV-præsident giver stafetten videre

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

ATV’s aftrædende præsident Jukka Pertola er en af Danmarks vægtigste bestyrelsesformænd, og listen over den populære præsidents udvalgsposter fortæller, at det er en erfaren mand, vi her interviewer om, hvordan coronakrisen påvirker fremtidens produktion, klimakrisen og den digitale udvikling.

De seneste tre år har Jukka Pertola været præsident for ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber, hvor han har videreført en vellykket strategisk kursændring, der startede i det foregående præsidium.

Pertola har, både som præsident for ATV og gennem sin karriere, haft fokus på, at vi skal have flere unge til at vælge STEM-uddannelserne, at styrke den teknologiske udvikling, og at teknologi skal sikre bæredygtighed i bred forstand.

Da Jukka Pertola i maj 2017 tiltrådte som akademiets præsident, sagde han: ”Som præsident for ATV vil jeg medvirke til at få sat Science & Engineering højt på dagsordenen. Vi skal fremme omstillingen til et digitalt samfund. Og så vil jeg lægge ekstra vægt på at få styrket fødekæden inden for teknik, naturfag og it. Vi skal styrke uddannelserne og interessen for disse områder, da veluddannede medarbejdere er helt afgørende for Danmarks position som Science & Engineering-region”.

Blå bog 

Jukka Pertolas nuværende hverv:

  • Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Præsident 2017-2020
  • GomSpace Group AB, formand for bestyrelsen
  • GomSpace A/S, formand for bestyrelsen
  • loT Denmark A/S, formand for bestyrelsen
  • Monsenso A/S, formand for bestyrelsen
  • Siemens Gamesa Renewable Energy A/S, formand for bestyrelsen
  • Tryg A/S, formand for bestyrelsen
  • Tryg Forsikring A/S, formand for bestyrelsen
  • COWI A/S, næstformand for bestyrelsen
  • GN Group, næstformand for bestyrelsen
  • Industriens Pension, medlem af bestyrelsen

Tidligere ansættelser og hverv

  • Adm. direktør, Siemens A/S
  • President, Information and Communication Networks, Integration, Services and Applications, Siemens AG (Germany)
  • Divisionsdirektør, Information and Communications, Siemens A/S
  • Divisionsdirektør, Private Communication Systems, Siemens Oy (Finland, Baltic States, Sweden, Norway
  • LEO Pharma A/S, formand for bestyrelsen
  • Dansk-Tysk Handelskammer, President
  • Baltic Development Forum, medlem af bestyrelsen
  • Højteknologifonden, medlem af bestyrelsen
  • CLEAN, medlem af bestyrelsen
  • Karl Pedersen og Hustrus Industrifond, medlem af bestyrelsen
  • Copenhagen Capacity, medlem af bestyrelsen

Pertolas treårige præsidentperiode for ATV udløber til sommer, hvor han giver stafetten videre til DTU’s rektor Anders Bjarklev. I den forbindelse talte vi med den aftrædende præsident om verden på den anden side af coronakrisen, om at klimakrisen kalder på teknologisk udvikling, og hvordan akademiet har udviklet sig i de senere år.

Vi må finde noget smartere end isolation og nedlukning af samfund

Hvordan oplever du, at coronakrisen påvirker den teknologiske udvikling?

Vi er i begyndelsen af krisen. En af konsekvenserne er, at vi har lært at bruge digitale teknologier mere. Vi har længe talt om at gøre det, men nu er vi blevet tvunget til at omfavne og bruge mange nyere teknologier.

Det tvinger os også til at reflektere over vores gamle vaner. Måske er det ikke en god ide at flyve over Atlanten, hver gang vi har møder i USA? Hverken ift. tid eller for klimaet.

Teknologiske og digitale løsninger er også blevet udviklet mere efter vores behov, og den udvikling går jo stærkt lige nu, hvor mange digitale behov med ét blev akutte. 

Virksomhederne er jo blevet hårdt ramt. Hvad gør krisen ved fremtidens produktion?

Mange virksomheder arbejder løbende med at optimere deres forsyningskæder, men krisen har gjort det nødvendigt for virksomheder, at forsyningskæderne også har en vis robusthed. Pandemien har jo vist, at man ikke kan tage noget for givet.

Derfor må mange virksomheder nu til at kigge nærmere på deres produktion; hvor producerer man? Hvordan sikrer man forsyningskæderne, også når et land pludselig lukkes ned? Og hvordan leverer man sin varer, når grænser lukkes, og transport besværliggøres? Her er virksomheder nødt til at lave beredskabsplaner. 

i fremtiden vil se produktion tættere på markedet

Måske vil det også betyde, at vi i fremtiden vil se produktion tættere på markedet. Forsyningskæderne kan blive spredt, så man gør sig mindre afhængig af kun at få produceret i fx Asien og derefter få leveret varen til Europa eller USA.

Mange virksomheder var ikke forberedt på den aktuelle situation, og det kom også bag på mange, hvor afhængige vi er af hinanden på et globalt marked. Derfor er virksomhederne nødt til at give forsyningskæderne og produktionen et kritisk eftersyn.

Det kan fx betyde, at virksomheder i USA, som sælger til det europæiske marked, skal tænke deres produktion om, uden at produktionen bliver dyrere, fx ved at bruge teknologi, automatisering og digitalisering til at producere nærmere hovedmarkedet.

Nu er klimakrisen så småt på vej op i vores bevidsthed igen, efter at COVID-19 har fyldt alt i to måneder. Hvordan oplever du, at klimakrisen påvirker den teknologiske udvikling?

Vi reducerer energiforbrug, transport, og vi kan hurtigt se en effekt. For første gang i mange år kan man se klar himmel over Kinas store byer. Coronakrisen løser jo ikke klimakrisen, men den har hjulpet os til at indse, hvor forurenet der var før. Pga. coronakrisens nedlukning af samfund, og den dertilhørende reduktion i CO2-udslip, kan vi alle nu tydeligt se, for en stund, at naturen er påvirket af klimakrisen fx ift. luftforurening.

Men også ift. tørke, regnskyl og storme, som vi har oplevet den senere tid, også før coronakrisen. Det er jo dejligt, at solen skinner mere om sommeren i Danmark, men det er blevet tydeligere for os, at klimaet påvirkes. Det på trods af, at vi ikke mærker en pludselig effekt fra den ene dag til den anden, som vi gør med coronakrisens påvirkning. Man kan sige, at coronakrisen har forstærket tydeligheden og forståelsen af klimakrisen.

Vi må finde på noget smartere end isolation og nedlukning af samfund for at afhjælpe klimakrisen. Det er klart, at den teknologiske udvikling spiller en hovedrolle i den udvikling

Klimaforandringer skal ATV også bidrage til at gøre synlige i debatten og komme med løsninger.

Her spiller teknologien jo en afgørende rolle bl.a. ift. til energireduktion.

Vi kan ikke gå ned i levestandard for at skåne klimaet, det tror jeg ikke på er muligt. Derfor må vi finde løsninger, så vi ikke belaster naturen. Det er jo egentlig en analogi over coronakrisen, for den gør, at vi bliver isoleret, og det hjælper måske klimaet en smule her og nu, men isolationen hjælper hverken os mennesker på sigt og bestemt heller ikke økonomien. Så vi må finde på noget smartere end isolation og nedlukning af samfund for at afhjælpe klimakrisen. Det er klart, at den teknologiske udvikling spiller en hovedrolle i den udvikling.

Helt ærligt - det har været en nem opgave

Hvordan vil du beskrive din periode som præsident for ATV?

Fokus har helt klart været på konsolidering og eksekvering. ATV fik, og det var, før jeg tiltrådte som præsident, en stærk strategisk retning og nogle tydelige og konstruktive mål, som fx at Danmark skal være en af verdens stærkeste science & engineering-regioner, at ATV skal være ”teknologiens stemme”, og at akademiet skal åbne sig mod omverdenen.

For mit vedkommende som præsident har det derfor i høj grad handlet om eksekvering. Og helt ærligt - det har egentlig været en nem opgave, fordi strategien var så klar og tydeligt formuleret.

Hvad vil du fremhæve af andre markante nedslagspunkter i din præsidentperiode?

Det var vigtigt at sammensætte et team omkring S&E-gruppen, så vi kunne eksekvere. Studieturene til USA, Kina og Indien har ATV fået stort udbytte af. Det, selv at opleve verden og se, hvad vi kan lære og spejle Danmark i internationalt, har givet organisationen meget. Ikke mindst i form af erfaringsopsamlingerne i rapporterne, som kan hjælpe politikere og beslutningstagere med at blive klogere på potentialer, styrkepositioner og udfordringer.

Rejserne, og de dertilhørende rapporter, har været værktøjer til, at ATV i endnu højere grad har kunnet være garant for konstruktive anbefalinger til nytte for samfundet.

Beslutningstagere tænker ikke altid teknologien igennem

Hvordan ser du ATV’s rolle i samfundet i dag?

Vi skal som sagt være ”teknologiens stemme”. Det betyder, at ATV skal bidrage til en nuanceret debat af den teknologiske udvikling og samtidig skubbe på, så meningsdannere, beslutningstagere og andre kerneinteressenter agerer på et oplyst grundlag. Det kan være ift. rammebetingelser, samarbejder, bevillinger, netværk m.m.

Men vi skal gøre det endnu mere, og her tror jeg, at Anders’ (Bjarklev, red.) ledelse og det nye præsidium er de rigtige til at styrke den del. Anders er jo en dreven debattør og en af landets vigtigste stemmer inden for teknologi, innovation, forskning og udvikling.

Hvor kan ATV gøre den største forskel og få den størst mulige impact?

ATV’s skal være teknologiens stemme, men som akademi er vi jo objektive og politisk neutrale.

ATV består jo af fageksperter, der netop kender alle afskygninger af et teknologisk fagområde, og den viden skal diskuteres og videreformidles

Derfor skal ATV fremover nok også være opmærksom på fake news, misinformation og halve sandheder. ATV skal stå for evidensbaseret viden.

ATV’s unikke medlemskreds kan bidrage til debatten, fordi beslutningstagere ikke altid tænker teknologien igennem, til bunds. ATV består jo af fageksperter, der netop kender alle afskygninger af et teknologisk fagområde, og den viden skal diskuteres og videreformidles.

Jeg mener, at ATV især har en rolle ift. at hjælpe dem med at se de positive sider af teknologien og at tænke bæredygtighed ind i debatten og udviklingen.

Vi er jo nødt til at se holistisk på teknologisk udvikling, men det betyder, at vi derfor også skal se på bagsiderne af teknologisk udvikling.

Derfor har det været givtigt, at ATV i de senere år har åbnet sig mere mod humanismen. Humanismen har brug for teknologien, og teknologien har brug for humanismen. Som fagdiscipliner supplerer de hinanden godt.

Verden udvikler sig hurtigt, og ATV skal følge med

Hvad er i vente for ATV i fremtiden?

ATV’s udvikling de seneste år er meget positiv. Organisationen har et markant højere aktivitetsniveau i disse år end tidligere, og det uden at gå på kompromis med den vidensudveksling, som akademiet står for. Flere er blevet mere involveret, vi er mere aktive og mere synlige, og så mener jeg altså, at vi som organisation er blevet bedre til at eksekvere strategi. Vi, altså ATV som akademi og samfundsgavnlig organisation, har nået rigtig meget og er kommet langt.

Hvad bliver de vigtigste opgaver ift. udviklingen af ATV? (internt/organisationen)

At sikre at den positive udvikling fortsætter. Det kræver, at vi fortsætter den stærke strategi. Vi skal sikre ressourcer og finansiering, så vi kan udvikle ATV - også på langt sigt. Vi er godt på vej, men det er helt afgørende, at vi fortsat kan udvikle organisationen og dens virke. Verden udvikler sig hurtigt, så ATV skal selvfølgelig følge med for at være relevant for både medlemmer og samfundet. Det er også grundlaget for den nye strategi og noget, ATV er blevet endnu bedre til i de senere år.

Relaterede nyheder og artikler