Hovedbillede
Billede
Pige bruger internet
Titel

Dårligt internet kan forøge social ulighed

Octo Slug
Andre skriver
Dato
Intro

Af ATV’s Digitale Vismænd: Ole Lehrmann Madsen, professor, AU, CEO, Alexandra Instituttet, Stephen Alstrup, professor, DIKU og Mi-chael Caspersen, direktør, IT-Vest

Bredbånspuljen lever videre, så der fortsat kan sikre bedre internet i tyndt befolkede områder. Det er et skridt i den rigtige retning, mener ATV’s Digitale Vismænd. Konsekvenser af dårligt internet kan være øget social og vidensmæssig ulighed og manglende mulighed for vækst og velfærd i tyndt befolkede områder.

Verden er blevet digitaliseret, og Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande. Digitale handlinger er en fast del af hverdagen. Det er derfor også en nødvendighed, at alle borgere og virksomheder i hele landet får adgang til godt bredbånd og mobildækning, uanset hvor mange mennesker der bor. Bredbåndspuljen er et mindre, men godt initiativ som kan sikre internet i tyndt befolkede områder. Det ville dog være gavnligt at vurdere behovet for godt internet og sammenkoble det med niveauet i dag. Puljens størrelse burde matche behovet, eftersom en solid digital infrastruktur bliver en større del af vores hverdag. Hvor meget investerer vi ikke i fysisk infrastruktur?

Vi mener, at det kan være meget hæmmende med et mismatch mellem behovet for og faktisk internet, da det forhindrer, at nye digitale løsninger kan blive brugt eller udviklet i områderne. Det afkobler disse områder fra at få del i noget, som i dag er et vilkår for at være samfundsborger. Der bor trods alt 8 % af Danmarks befolkning i yderkommunerne i dag.

Brug af IT og digitalisering er den største driver for vækst og velfærd, og det kræver en effektiv digital infrastruktur. En forudsætning for vækst i tyndt befolkende områder er bl.a. bedre adgang til internet, og det får også børnefamilier til at bosætte sig.

I yderområderne bor der børn i hver tredje husstand

I yderområderne er der flere ældre og pensionister og færre unge end andre kommuner. Men i hver tredje husstand bor der minimum 1 barn. De store byer har samtidig mangel på boliger, og flere familier flytter længere væk. Adgangen til internet i dag er markedsstyret, og noget man skal betale sig til, men investeringen er ikke rentabel i tyndt befolkede områder. Ønsker man, at folk skal bo alle steder, så skal alle vel have mulighed for at oprette en normal tilværelse? Burde politikere ikke sikre gode rammer for disse danskere i alle dele af Danmark? Derfor er en solid pulje så vigtig.

Vi skaber et delt samfund

Vores digitale samfund stiller krav til borgernes teknologiforståelse. Og vi skal uddanne børn og unge til at kunne deltage i et digitaliseret samfund, indgå i et skiftende og komplekst arbejdsmarked og på at skabe sig en spændende og rig tilværelse i en verden, der i stigende grad påvirkes af digitale teknologier. Godt internet er en nødvendighed for, at børn kan navigere i et stadigt mere digitaliseret dansk samfund.0

Konsekvensen ved ulighed i adgang til internet er social ulighed med nogle, der er med, og nogle der ikke med. Nogle der kan fungere på et arbejdsmarked, og nogle der ikke kan.

Bedre internet kan også muliggøre distancearbejde bedre, og at forskellige teknologiske løsninger kan bringes i spil, som fx telemedicin, hvor man kan få rådgivning pr. distance eller konsulteres i hjemmet med ikke-livstruende sygdomme. En digital infrastruktur er en forudsætning for vækst og velfærd, og vi appellerer til, at regeringen forholder sig behovet for internet og investerer i godt internet til alle.