Octo Slug
Medlemsmøde
Octo Event Date
24Jan2024
Titel

Temagruppemøde i ATV: Hvordan styrker vi brug af digitale teknologier i Danmark?

Hovedbillede
Billede
vejskilt
Intro

ATV’s Digitale Vismænd inviterer til idéudvikling og åben dialog den 24. januar 2024 på Roskilde Universitet om fremadrettede aktiviteter under ATV’s tema Digitalisering og Big Data. Tilmeld dig allerede nu.

ATV’s Digitale Vismandsråd arbejder målrette for at bidrage til,  at Danmark drager fordel af de muligheder, som digitale teknologier  tilbyder. Og rådet vil gerne have flere med i arbejdet og vil også gerne høre om nye arbejdsområder, der kan bidrage til en styrket udvikling. Derfor inviterer ATV's Digitale Vismandsråd til en åben dialog om fremtidige aktiviteter under ATV’s tema Digitalisering og Big Data den 24. januar 2024 kl. 15.00-16.30..

Tilmeld dig her

Til arrangement vil du høre fra et udvalg af digitale vismænd, der vil fortælle om de nuværende arbejdsgrupper og projekter, der er i gang. Derudover vil der være en faciliteret debat om behov for andre emner og arbejdsgrupper. Du kan også melde dig til arbejdsgrupperne. Planen er, at temagruppen mødes oftere og har dialog  og ideudvikling om brug af digitale teknologier.

Til arrangementet kommer vi ind på følgende emner:

  • IT's betydning i erhvervslivet og samfundet - et analyseprojekt
  • IT i det offentlige
  • Uddannelse og digitalisering
  • Dataetik
  • IT og grøn omstilling

Baggrund

Digitalisering hører til de vigtigste drivere for vækst og udvikling i virksomheder såvel som i samfundet i øvrigt. Det gælder inden for stort set alle områder fra landbruget til finanssektoren, mediebranchen, på sundhedsområdet, i detailsektoren, i industrien, i forskningsmiljøer, inden for undervisning og i den offentlige sektor i øvrigt og er en udvikling, vi som borgere og brugere af forskellige systemer er påvirkede af.

Digitaliseringen genererer store datamængder, og Big Data giver nye muligheder for erhvervslivet, forskningsverdenen og den offentlige sektor. Digitale løsninger og tjenester er på mange måder med til at ændre vores samfund og hverdag. Digitalisering indebærer store udviklingsmuligheder for det danske samfund, og ATV’s Digitale Vismænd ønsker at medvirke til, at mulighederne bliver udnyttet.

ATV’s Digitale Vismandsråd vil gerne være en faglig, teknologisk og solid stemme i debatter og beslutninger inden for digitalisering. Med fokus på det digitale samfund vil ATV’s Digitale Vismandsråd bidrage til at opbygge et stærkt vidensøkosystem om digitalisering i Danmark. De Digitale Vismænd inviterer til en åben dialog om fremadrettede aktiviteter under ATV’s tema Digitalisering og Big Data.

 

Tidspunkt
Onsdag den 24. januar 2024 kl. 15.00-16.30
Sted
Roskilde Universitet, Korallens Vej, Bygning 3, 03.1-s03 - Auditorie A
Pris

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Tilmeldingsfrist
18. januar 2024
Kontakt
Fuldt navn

Maja Lænkholm

Stilling
Specialkonsulent
Fuldt navn

Mette Gad

Stilling
Assistent