Octo Slug
Dialogmøde
Octo Event Date
14Jun2019
Titel

Folkemødedebat: Hvad skal vi med mennesker på et arbejdsmarked med større grad af kunstig intelligens?

Kunstig intelligens og andre digitale teknologier løser flere opgaver i det danske samfund, og det betyder, at vores arbejdssfære og -opgaver bliver nogle nye, kræver mere teknologisk viden og i større grad sker i samarbejde med teknologi. Hvordan sikrer vi, at vi får alle med, og at menneskers rolle fortsat bliver vigtig og relevant?

Der har gennem tiden været stillet spørgsmålstegn ved, om al ny teknologi er et gode for alle. Frygt for ny teknologi kan føre til, at den ikke indføres, selvom den kunne medføre betydelige fordele. Omvendt kan en forhastet indførelse medføre forandringer, hvis konsekvenser vi ikke kan overskue. Og det samme nævnes nu om kunstig intelligens.

Den politiske beslutningsproces risikerer på det grundlag at halte bagud, også fordi den teknologiske udvikling ofte overskrider traditionelle resort-grænser og ansvarsområder.

Mød følgende talere:

  • Professor Maja Horst, KU, formand for ATV’s Tænketank
  • Professor Thomas Bak, AAU, medlem af Danmarks Frie Forskningsfond I Teknologi og Produktion
  • Politisk konsulent Henrik Aarestrup, Dansk Metal
  • Industridirektør Bjarne Lykke Sørensen, Norden og Baltiske lande, Siemens A/S
  • Næstformand Ejner K. Holst, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Ordstyrer Anne-Marie Engel, Novo Nordisk Fonden

 

Tidspunkt
Fredag d. 14. juni kl. 15.00 - 16.00
Sted
Metal Bornholm (G12)