Folkemøde: Mennesket eller maskinen – hvem er mest etisk?

ATV's Digitale vismandsråd ser ikke alene en mangel på vilje til at prioritere, at eksisterende lovgivning overholdes, men også stor mangel på IT-faglig kompetence i den etiske debat, udformningen af loven og dernæst opretholdelsen af denne. Som konsekvens heraf sker der dagligt alvorlige brud på loven, og omvendt bliver algoritmer ikke brugt nok til de positive potentialer, de også har. ATV’s Digitale vismandsråd har nedsat et fagligt dataetisk råd for at skabe et forum, hvor der kan være en nuanceret debat om algoritmer og brug af data – på et stærkt fagligt grundlag. Rådet vil bidrage til en stærkt og konstruktiv debat om AI og data.

Det er med fokus op på et fundament af faglig viden om data, algoritmer og filosofi, at vi ser de mest frugtbare dataetiske diskussioner.

På Folkemødet vil vi skabe en god etisk debat, hvor teknologiens stemme er tydelig sammen med andre faglige stemmer. Hvordan får vi tydeliggjort, at de teknologiske muligheder ikke er en etisk modsætning? Og hvordan får vi implementeret og udbredt algoritmer på en god måde?

Du kan møde følgende debattører:

Ordstyrer: Lia Leffland, direktør i ATV

• Bent Dalager, partner, New tech, KPMG, digital vismand i ATV

• Christine Ravn Lund, Forkvinde, Dansk Ungdoms Fællesråd

• Michael Jarnler, Journalist og tech redaktør, Politiken

• Anne Marie Engtoft Larsen, Danmarks techambassadør, Udenrigsministeriet

• Eik Møller, Kommunaldirektør i Ballerup Kommune, medlem af Dataetisk råd

• Helle Rootzen, CEO & Founder, Andhero, digital viskvinde, næstforperson, ATV's Digitale vismandsråd

Skal vi rulle digitaliseringen tilbage, fordi få ikke kan begå sig i det, eller er digitalisering en mulighed for at styrke den personlige hjælp og behandling til de mennesker, der har brug for det? Er det egentlig etisk at fokusere på, at et fåtal individer overses til fordel for samfundets bedste? Kan vi have et dataetisk råd i Danmark uden formelle dataprofiler?

F.eks. hvordan kan algoritmer benyttes til at reducere de skadelige virkninger af menneskelige fordomme, og omvendt hvordan undgås det, at algoritmer risikerer at replikere menneskelige fordomme.   

Hvordan sikrer vi en etisk debat i det offentlige rum, hvor der er plads til faglige stemmer bredt?

Vi ønsker, at algoritmer løser velfærds- og medmenneskelige udfordringer. Vi vil forholde os til teknologiernes potentiale, så disse kan fremme velfærd, klima, retfærdighed og medmenneskelighed. 

Vi debatterer:

• Kan etik og øget brug af algoritmer gå mere hånd i hånd?

• Hvordan får vi flere algoritmer i brug på en hensigtsmæssig måde?

• Hvordan får vi tydeliggjort, at de teknologiske muligheder ikke er en etisk modsætning?

• Hvordan får vi implementeret og udbredt algoritmer på en god måde?

• Hvordan kan algoritmer benyttes til at reducere de skadelige virkninger af menneskelige fordomme og omvendt, hvordan undgås det, at algoritmer risikerer at replikere menneskelige fordomme?

 

Lad os prioritere en god etisk teknologiudvikling

Kunstig intelligens og maskinlæring kan gøre en positiv forskel f.eks. ved diagnosticering af brystkræft, ved forskning i nye lægemidler, forbedring af vandmiljøet og hjælp til udsatte borgere. Debatter om kunstig intelligens og data bliver i mange tilfælde fagligt og etisk ensidige, og vi ser, at brug af kunstig intelligens, maskinlæring og data stoppes ovenpå debatter, som mangler it-faglig dybde. Der er desuden eksempler på anvendelser af algoritmer og data, som bryder etik og lovgivning, som ikke stoppes, eksempelvis ulovlig deling af private billeder i store grupper.

Kan etik og øget brug af algoritmer gå mere hånd i hånd, og hvordan får vi flere og bedre algoritmer til gavn for et bedre samfund? Der er brug for flere, gode etiske debatter, hvor teknologiens og den IT-faglige stemme er tydelig sammen med andre faglige stemmer.

På folkemødet centrerer vi debatten om tre kernetemaer:

1. Den dataetiske samtale

De digitale forandringer er allerede til stede i vores samfund, og der er store muligheder med mere brug af AI. Så hvorfor sætter vi diskussioner baseret på frygt eller angst forrest, før vi taler om mulighederne? Er det egentlig etisk at fokusere på, at et fåtal individer overses til fordel for samfundets bedste? Er brug af kunstig intelligens uetisk i sig selv? Skal vi rulle digitaliseringen tilbage, fordi få ikke kan begå sig i det, eller er digitalisering en mulighed for at styrke den personlige hjælp og behandling til de mennesker, der har brug for det? Der er også eksempler på sagsbehandling, der lukkes ned af frygt for mulige konsekvenser – er det egentlig god etik, at vi undlader at bruge teknologien til at hjælpe nogen hurtigere? Er et snævert etik-syn og frygt for teknologi med til at bremse velfærdsmenneskelige løsninger?

2. Statens formelle beslutningstagning og brug af rådgivning om digitale teknologier

Brug af formelle, faglige kompetencer i råd, udvalg og styrelser, der tager beslutning om brug af digitale teknologier er vigtigt. Af sådanne eksempler har vi Dataetisk råd, Digitaliseringsrådet, Datatilsynet og Skattestyrelsen m.fl., som belyser og tager beslutninger om netop det. Men en balanceret mængde af et bredt udsnit af faglige profiler glimter ved sit fravær, da der mangler eller udelades dataprofiler og it-profiler. Så vi spørger: Kan man se hullerne i osten uden at tage en bid af den? Kan man egentlig have et dataetisk råd uden formelle dataprofiler? Hvordan følger staten og får rådgivning om digitalisering, brug af digitale teknologier og brug af data i Danmark i råd, styrelser og udvalg?

3. Regulering af kunstig intelligens

Bekymringen for den teknologiske udvikling af kunstig intelligens er meget udtalt og går ofte på, at vi hellere må stoppe den og tænke, mens vi får regulering på plads. Når det kommer til regulering af kunstig intelligens, er der brug for at tænke over regulering af anvendelserne mere end selve teknologierne. Så skal vi regulere teknologierne mere direkte, eller skal vi i højere grad skabe lovgivning, der rammer brugen af teknologierne og konsekvenser hertil? Til sammenligning skal vi regulere direkte på kunstig intelligens, så det er umuligt at bruge, selvom vi har brug for den i mange sammenhænge blot af frygt for dårlige konsekvenser? Eller skal vi håndhæve eller styrke den eksisterende straffelov?

4. Anvendelser af kunstig intelligens i praksis – hvordan kan øget brug af kunstig intelligens og etik gå hånd i hånd?

Algoritmer gør en velfærdsmenneskelig forskel, og vi har ikke en luksus at leve uden dem. Algoritmer kan hjælpe i samfundet. Hvad er potentialerne, og hvordan realiserer vi dem samtidig med, at vi er etiske? Er borgernær digitalisering og øget brug af algoritmer modsætninger, og hvorvidt er borgernær digitalisering et tek-problem eller politisk problem?