Børn og det gode liv - hvordan kan AI understøtte det?
Hvordan kan AI understøtte det gode børneliv? Kom til debat den 20. februar 2024 kl. 9-11 i BLOX, København.
AI kan bruges til at understøtte et godt børneliv, og der er brug for en dataetisk diskussion om, hvilke muligheder AI, algoritmer og data har for at gøre det.
ATV's faglige dataetiske råd inviterer til debat om, hvordan vi med et stærkt funderet etisk ståsted kan drøfte muligheder med AI, algoritmer og data i sammenhæng med fx socialsektoren og børns uddannelse og fritidsliv.
Offentlige projekter med AI i bl.a. sagsbehandling af børnesager bliver ofte stoppet, selvom potentialerne er gode. Vi ser også, at debatten om børn og AI ikke er tilstrækkeligt etisk underbygget og ofte tager udgangspunkt i en bekymring, og meget sjældent i de muligheder, der er for at hjælpe.
Der er nu brug for en genstart af debatten om, hvordan vi kan anvende digitale teknologier og data konstruktivt.
Mød blandt andet:
- Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet
- Sine Zambach, Copenhagen Business School, medlem af ATV's faglige dataetiske råd
- Louise Overgaard, generalsekretær, Coding Pirates
- Pelle Guldborg Hansen, ph.d., adfærdsforsker, forskningschef, iNudgeYou
- Bent Dalager, Equity Partner, KPMG, medlem af ATV's faglige dataetiske råd (ordstyrer)
- Journalist Ida Ebbensgaard, Zetland, founder, IDAE
ATV's faglige dataetiske råd ønsker at supplere den offentlige debat om dataetik, med bidrag fra tekniske og datafaglige profiler. Den tekniske fagligheds stemme er fraværende i debatten og bør bringes i spil. Derigennem ønsker vi at kaste lys over de områder og indsatser, hvor digitale teknologier kan bidrage konstruktivt i vores samfund, og hvilke uetiske anvendelser der skal forhindres. Det er helt essentielt, at også den kommende generation kender til nye teknologiers muligheder såvel som faldgruber og udfordringer.
Fem dogmer fra ATV's faglige dataetiske råd
ATV's faglige dataetiske råd har fremsat fem dogmer om kunstig intelligens som rammen for en faglig diskussion. Denne Tech Talk vil omhandle dogme nummer 5 om AI som hjælpemiddel til mindre bias og mere retfærdighed:
De fem dogmer er følgende
ATV Tech Talk er støttet af Siemens Fonden
Registrering starter kl. 08.30
Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.