Hovedbillede
Billede
Overskrift

ATV Executive AI Netværk-gammel

Intro

Kunstig intelligens er en game-changer for virksomheder, forskningsmiljøer og samfundet som helhed. ATV Executive AI Netværk hjælper ledere til at forstå teknologien, agere i den nye virkelighed og blive forandringsagenter i deres egen organisation.

Fremtidens vindere bliver de virksomheder, der bedst udnytter potentialet i data. I netværket udfordrer vi hinanden og øver os på dette sammen.

ATV Executive AI Netværk blev etableret på ønsket fra deltagerne i ATV’s Applied AI Academies, som efterspurgte et forum, hvor der sker en løbende AI-dialog med ligesindede.

Executive AI Netværk imødekommer lederens behov

En undersøgelse fra EY BOX viser, at AI kun anvendes i fire procent af europæiske virksomheder. Samme undersøgelse viser, at AI er højt på agendaen på lederniveau, men det er bestemt ikke tilfældet blandt medarbejderne og på bestyrelsesniveau.

ATV har på den baggrund oprettet ATV Executive AI Netværk, som er en netværksgruppe for ledere, der ønsker at blive klogere på, hvordan deres virksomhed skal håndtere og implementere AI-teknologier.

Netværket udvikler den enkelte deltager personligt, sådan at man kan blive forandringsagent i ens organisation.

Målet er at give deltagerne ledelsesværktøjer til både at lede medarbejderne, men også til at ”lede opad”. Det vil sige at skabe forståelse for AI-teknologiernes betydning hos de øvrige i ledergruppen, i direktionen og i bestyrelsen.

Sparring på den anvendte teknologi i din virksomhed

På hvert møde vil der være et oplæg af højeste faglige niveau, leveret af eksperter fra ATV’s medlemskreds og netværk. Ideen i netværksgruppen er at få viden og praksis til at mødes, og her har ATV en unik position: vi arbejder i krydsfeltet mellem forskningen på universiteter og den anvendte teknologi i virksomhederne.

Deltagerne i netværket er selv med til at sætte relevante emner på dagsordenen, sådan at netværksgruppen altid tager udgangspunkt i deltagernes og deres arbejdspladsers udfordringer. Som deltager i gruppen får man konkret viden og redskaber, og man udveksler erfaringer i et fortroligt rum, faciliteret af ATV’s erfarne konsulenter.

ATV's unikke koncept

Møderne tager udgangspunkt i deltagernes egne AI-udfordringer. Der vil bl.a. være fokus på konkrete cases, som går i dybden med, hvordan andre har grebet AI an – dels det teknologiske aspekt, dels hvordan man gearer sin organisation til en fremtid med AI. Ud over at blive inspireret af ’de bedste i klassen’ vil der også være fokus på cases, der gik galt, og hvad andre kan lære af dette.

Det særlige ved ATV-netværket er, at det er AI-fokuseret, og at ATV er det naturlige mødested for samfundsengagerede ledere, hvor forskningsmiljøerne og den kommercielle verden udveksler viden.

Derved er der større sandsynlig for, at forskning bliver til forretning til gavn for flere, hurtigere. Og man har desuden mulighed for sammen at påvirke rammebetingelserne i Danmark.

Du får adgang til et stærkt, tværfagligt og vidensbaseret AI-netværk, både i Danmark og i udlandet, bestående af ledere fra virksomheder, universiteter og organisationer, hvor styrken ligger i, at forretning møder forskning.

Møder 2021 - årets aktiviteter

4 gange årligt á 4 timer fra kl. 13.00 -17.00  inkl. én årlig større workshop/internat/studietur o.I.

19-20 januar (er afholdt):
10 timers intensiv ATV AI Master Class med individuel sparring til egen AI-pitch fra Israelske eksperter.

Nyeste viden fra økosystemet i Israel blev udvekslet i et dynamisk virtuelt og fleksibelt mødeformat, der knyttede nye relationer, sikrede inspiration og konkrete redskaber lige fra strategi til implementering af tekniske og kommercielle udfordringer.

20. april kl. 13.00-17.00 (er afholdt):
AI-strategi og kulturforandring: Er vi en datadrevet virksomhed? Hvordan får jeg topledelsen og bestyrelsen med?

16. september kl. 13.00-17.00:
AI dilemmaer - How To - besøg hos Ørsted

16. november kl. 13.00-17.00:
AI & data - hvordan bliver man en datadrevet virksomhed

27. -31. marts 2022
Studietur, Tel Aviv: Vi udforsker det pulserende AI-økosystem i Israel

Målgruppen

Netværket er for teknologiledere, der skal implementere AI, og er skræddersyet til:

  • Ledere, som arbejder med udfordringerne i kølvandet på digitalisering med specielt fokus på AI og forandringsledelse.  
  • Ledere, som skal tilpasse strategi og hverdag til de nye teknologiske udfordringer og muligheder.
  • Ledere med et samfundsengagement, som er optagede af, hvordan AI vil påvirke samfund og individ i fremtiden.

Netværksmedlemmerne

Netværksmedlemmerne tæller førende AI-teknologiske ledere fra Danmarks førende universiteter, organisationer og alle størrelser virksomheder.

Læs her om, hvad NIRAS og Ørsted får ud af netværksdeltagelsen:


Vice President, Planning and Digitalisation, Christian Holmegaard Mossing, NIRAS udtaler sig her om, hvorfor han er med i netværket:

"Jeg er med i ATV Executive AI Netværk, fordi jeg som teknologileder har erkendt, at jeg bliver nødt til at få hænderne omkring teknologierne, efterhånden som de udvikler sig. Det er vigtigt at få kendskab til de fejl og succeser, som andre har på området, og samtidig få trykprøvet mine egne forretningsideer blandt de bedste hjerner, vi har i Danmark. "

Jesper Skov Gretlund er leder af Numerical Competence Center i Ørsted, og for ham blev værdien af ATV’s AI-netværk tydelig;

Det er virkelig et stærkt hold, der er samlet generelt. Det er ekstremt forskelligt, hvilken baggrund og industri folk kommer fra, og jeg synes, at AI fungerer godt som en udfordring at mødes om. Jeg har allerede noget konkret at arbejde videre med, sammen med en af de andre deltagere fra AI-netværket.”

Ud over netværkets permanente deltagere trækker ATV på de 800 akademi- og partnermedlemmer, som ad hoc kan bringer deres viden, cases og ekspertise i spil.

Repræsentanter fra Innovation Centre Denmark er faste indslag i netværket og sikrer det globale udsyn og inspiration.

Priser:

  • Kr. 14.000, - årligt for ATV-medlemmer
  • Kr. 18.000, - årligt for dig, der ikke er medlem af ATV
Eksempel på mødeprocessen

Møderne afholdes i en kombination af inspirationsoplæg, fælles diskussioner, debat og refleksion i mindre grupper. Derudover nedsættes der en AI-task force, som består af deltagerne selv, hvor alles viden sættes i spil.

  • Check-in: Hvad er sket siden sidst? – bordet rundt
  • Inspirationsindlæg: Nyeste viden inden for AI - både teoretisk og i praksis (debat)
    • Professor
    • Praktiker fra virksomhed
  • Power Innovation Workshop: AI-task forcen kommer med forslag til en konkret case/dilemma
  • Check-ud: Hvad skal der ske fremadrettet?

Ansøgningsprocedure

Optagelse i netværket sker på forudgående henvendelse til netværksleder Frederikke Kroon på fk@atv.dk eller mobil 2092 7060. Ansøgningen indledes med udfyldelse af skemaet:

Klik her for at komme til ansøgningsskemaet