Hovedbillede
Billede
Maskine med Tnadhjul
Overskrift

ATV kortlægger Danmarks vækstmotor

Intro

Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV, kortlægger Danmarks population af Science & Engineering-virksomheder.

I regi af projektet "Guide til et resilient Danmark" kortlægger ATV i øjeblikket Danmarks population af såkaldte Science & Engineering (S&E)-virksomheder. Det er virksomheder, der bygger en væsentlig del af deres forretning på STEM (Science, Technology, Engineering og Math), og som har udviklings- og forskningsaktiviteter.

ATV har igennem registerdatabaserede analyser vist, at disse virksomheder er en vækstmotor for Danmark. Se vores analyser herunder.

I projektet "Guide til et resilient Danmark" vil vi gerne blive endnu klogere på disse virksomheder. De er nemlig også et omdrejningspunkt for den teknologiske omstilling, som skal styrke Danmarks resiliens.

Muligheder og udfordringer for S&E-virksomheder

ATV er derfor i øjeblikket i gang med en større spørgeskemaundersøgelse, der skal supplere vores registerdatabaserede analyser med viden om de muligheder og udfordringer, som Danmarks population af S&E-virksomheder står overfor.

Resultatet bliver samlet i en "State of the Nation"-rapport, der giver et opdateret billede af S&E-virksomhedernes betydning for dansk økonomi.

Ligeledes kommer rapporten med anbefalinger til, hvordan Danmark kan styrke S&E-virksomhederne - og dermed Danmarks - konkurrenceevne i en tid, hvor teknologisk udvikling og omstilling spiller en stadig større rolle for nationers bæredygtighed, vækst og velfærd.

Rapporten bliver offentliggjort på ATV's Årsmøde den 23. maj 2024.


Se ATV's tidligere State of the Nation-analyser:

Højre kolonne
Kort om ATV

Akademiet for de Tekniske Videnskaber er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank og Danmarks stærkeste netværk for teknologiledere.

ATV’s medlemskreds tæller i alt 800 medlemmer og består af forskningsledere, erhvervsledere, topforskere og eksperter inden for teknologi, teknologiledelse og relaterede emner. 

ATV's vigtigste fokusområder:

  • Danmark skal være en af fem førende Science and Engineering-regioner i verden. 
  • Dansk konkurrenceevne, bæredygtighed og resiliens skal styrkes gennem teknologisk udvikling og omstilling.

ATV  lægger vægt på at få viden og anbefalinger bragt i spil gennem dialog og involvering på tværs af brancher og interesser .

Yderligere info om ATV HER.

 

Kontakt
Fuldt navn

Bjarke Wiegand

Stilling
Chefkonsulent