Teknologipagt skal gøre Danmark til et vækstcenter

Et af problemerne er, at alt for få danske unge uddanner sig inden for de områder, som erhvervslivet har brug for. Teknologipagten skal derfor blandt andet føre til, at der uddannes langt flere faglærte med teknisk baggrund, flere ingeniører og flere naturvidenskabelige kandidater.

De fire organisationer har henvendt sig til statsminister Lars Løkke Rasmussen med forslaget, og statsministeren har bedt erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen indkalde til et, hvor de relevante ministre deltager sammen med organisationerne.

”Det er ATV-hjerteblod at få flere unge til at vælge de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Teknologipagten er et vigtigt initiativ, og jeg vil gerne kvittere for statsministerens positive svar,” siger Carsten Orth Gaarn-Larsen, ATV’s præsident og medunderskriver af brevet til Lars Løkke Rasmussen.

Billede

”Teknologipagten spiller fantastisk godt sammen med ATV’s vision om at gøre Danmark til en af fem førende Science og Engineering-regioner i verden til gavn for kommende generationer, og jeg er glad for, at det er lykkedes at samle en kreds af stærke organisationer bag teknologipagten. Det er på vores vagt, at problemstillingen er aktuel. Derfor er det nu, vi skal handle, hvis vi skal sikre grobund for fremtidens vækst og arbejdspladser. Vi skal skabe et stærkt, sammenhængende økosystem,” siger Carsten Orth Gaarn-Larsen.

Handler om mere end uddannelsespolitik

Teknologipagten skal – med inspiration fra den hollandske ”Techniekpact” fra 2013 – sikre en forpligtende og målrettet indsats på tværs af politikområder med inddragelse af aktører fra hele samfundet. Eller sagt på en anden måde: Teknologipagten handler langt fra kun om uddannelsespolitik. Der skal tænkes på tværs af ministeriernes ressortområder, og uddannelsestiltagene skal ses i sammenhæng med forskningspolitik, erhvervspolitik og regionalpolitik.

Desuden er det ambitionen at få skabt mere klarhed og systematik i de mange initiativer, der findes på Science og Engineering-området i dag. Ifølge notatet ”En dansk Teknologipagt”, som de fire organisationer har udarbejdet, findes der i Danmark over 500 forskellige initiativer. Der er tale om en ukoordineret indsats uden overordnede nationale målsætninger, hvor mange projekter ikke evalueres – og hvor viden fra det ene projekt ikke deles med de øvrige.

Notatet peger også på vigtigheden af at få bygget bro over kløften mellem det nuværende uddannelsesniveau og fremtidens industri, ”den fjerde industrielle revolution”, hvor digitalisering og Big Data kommer til at spille en nøglerolle.

”Fælles for de hidtidige industrielle revolutioner er, at de har skabt en værditilvækst for de virksomheder og lande, som var først med at implementere de nye muligheder. Danske politikere og dansk erhvervsliv tog lederskab og bragte Danmark forrest i udviklingen og gjorde dermed Danmark til et at verdens rigeste lande”, hedder det i notatet, som anbefaler ”politisk lederskab, koordination og sammenhæng, hvis udfordringen med uddannelse skal overkommes”.

Skævvredet uddannelsessystem

Problemerne tårner sig op mange steder på de danske uddannelser. Ifølge notatet ”En dansk Teknologipagt” er det kun 18,5 procent af folkeskoleeleverne, der vælger en erhvervsuddannelse, mens tre ud af fire foretrækker at gå i gymnasiet. Det er en bombe under dansk erhvervsliv, der i 2025 ifølge DI’s fremskrivninger vil mangle 30.000 faglærte med teknisk baggrund og 44.000 faglærte i alt.

Gymnasieeleverne fravælger også alt for ofte de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser efter studentereksamen. Selv om der de senere år – blandt andet som følge af Engineer the Future-initiativet – er sket en stigning i antallet af ansøgere og optagne på ingeniørstudiet, risikerer der at mangle ingeniører i 2025. Allerede i dag er arbejdsløsheden inden for flere ingeniørretninger reelt 0, og i 2025 vil der mangle cirka 9.300 ingeniører og 4.200 naturvidenskabelige kandidater, viser beregninger fra IDA og DI.