ATV’s Digitale Vismænd: Gode AI-intentioner fra EU – Danmark skal være klar, for vi har en fordel

Om EU-kommissionens strategi

Vi er i ATV’s Digitale Vismandsråd begejstrede for, at EU kommer med en strategi og en plan for digitalisering, herunder AI, på tværs af EU. Det er positivt, at der er konkrete handlepunkter, der ligger i nær fremtid.

Strategien rummer gode visioner for, hvad man vil med AI og brug af data.

Vi synes blandt andet, at det er godt, at strategien ikke kun fokuserer på AI, men påpeger, at digitale teknologier over en bred front er afgørende for vækst og velfærd inden for stort set alle områder. Vi er glade for, at demokrati og tillid til digitale løsninger er i højsædet. 

Ikke mindst for Danmark er det spændende, at der er så massivt et fokus på udviklingen af en særlig europæisk tilgang til AI, og at tilgangen sætter mennesket i centrum for den teknologiske udvikling. Danmark har gode forudsætninger for at kunne spille en rolle, da vi har en lang tradition for brugerinvolvering i design af it-baserede systemer og excellente forskningsmiljøer, der fokuserer på teknologiers rolle i samfundet.

Rapporten lægger op til en debat om brugen af AI. Det er et vigtigt skridt, ikke mindst når man taler om AI inden for kritiske områder som sundhed, socialt arbejde, transport, klima mv. Det er vigtigt, at vi aktivt forholder os til de etiske aspekter, hvilket betyder at forholde sig aktivt og engageret til alt det, der ligger i det, man kan betegne som et gråzone-område. 

Øget brug af data og kunstig intelligens kan skabe positive effekter for mennesker, hvis det for eksempel hjælper med mere præcis diagnosticering. Men der er også potentielt meget negative aspekter som detaljeret overvågning af det enkelte menneske og bestemte befolkningsgrupper. I Holland er et offentligt system, som har været i brug siden 2013, for eksempel netop blevet lukket ned efter en højesteretsdom, der afgjorde, at der var sket et brud på menneskerettighederne. 

Der er ingen klar formel på, hvorledes man skal opdele digitaliseringens effekter i godt og skidt. Det, vi ved, er, at der er massevis af gråzoner, som vi løbende skal forholde os til nu og i fremtiden. Det er derfor vigtigt, at der findes platforme, hvor borgere, eksperter, myndigheder og industri kan være i dialog, og at dialogen også er handlingsorienteret.

Hvad kan vi i Danmark: Danmark er et oplagt test-land

Børsen skrev 19. februar 2020, at ”Mens den danske EU-kommissær Margrethe Vestager står i spidsen for at digitalisere Europa, så er hendes hjemland ikke i front, hverken når det gælder brugen af data og kunstig intelligens eller investeringer i digitalisering. Det viser flere analyser bl.a. fra Innovationsfonden, McKinsey og det franske konsulenthus Roland Berger, hvor Danmark ligger dårligere placeret end de største EU-lande, men også dårligere end de nordiske lande, som vi ofte sammenligner os med”.

I ATV’s Vismandsråd finder vi, at denne analyse er en skarpvinkling og en lidt ensidig forklaring af, hvad vi kan og ikke kan i Danmark. Innovationsfonden og McKinseys analyse viser faktisk, at Danmark godt kan følge med på en række parametre. ATV’s Digitale Vismænd og ATV har også belyst det danske potentiale. Der peges på, at Danmark kan måle sig med regioner som Silicon Valley, Massachusetts, Cambridge, Sydkorea og Israel på en række vigtige punkter.

• EU placerer Danmark blandt nogle af de meste digitaliserede lande
• Store danske virksomheder som Danfoss, Grundfos, LEGO er digitale frontløbere, også i et internationalt perspektiv
• Den danske offentlige sektor er i verdensklasse til digitalisering med løsninger som NemID og e-Boks på tværs af offentlig og privat brug
• Danmark har dygtige forskere inden for datalogi, som bliver rigt citeret, og som er blandt verdens førende
• En solid dansk it-industri, der er i vækst

• Danmark har skabt og skaber datalogiske vækstiværksættere, som enten er solgt til udlandet eller er vokset sig store som f.eks. Navision (Microsoft), Simcorp, Systematic og Netcompany.

• Vi har masser af rådata

• En tillidsbaseret samarbejdskultur

• Stærke forskningsmiljøer, inden for bl.a. klinisk og datalogisk forskning

• Vi har alt det, der skal til for at skabe værdi og forbedringer gennem brug af kunstig intelligens

ATV’s Digitale Vismænd ser datalogi (Computer Science), som i stor udstrækning giver fundamentet for kunstig intelligens og maskinlæring, som én af de vækstdrivere, der kan bringe Danmark i front som en Science & Engineering-region i verdensklasse på det digitale område. Der er heller ingen tvivl i Vismandsrådet om, at også forretnings- og organisationsforståelse er afgørende, når det kommer til succesfuld implementering af løsningerne.

Der er benspænd, der skal fjernes

Vi oplever dog også nogle nationale politiske benspænd, bl.a. at regeringen indtil videre helt har undladt at drøfte og forme en dansk strategi for, hvad vi vil med kunstig intelligens.

Der er flere issues, der trænger sig på, som med fordel kan tages højde for i en dansk, national strategi:

Vi har forsømt at opbygge fødekæden, så der er tilstrækkeligt med lærere, der – både i folkeskolen og på alle uddannelsesniveauer – er i stand til at undervise i datalogi.

Tidligere succeser skyldes mest, at vi var hurtige til at få internet. De fleste lande har internet nu, og konkurrencen går nu på at uddanne og tiltrække talenter.

Der er brug for store investeringer for at kunne konkurrere med de store regioner – EU virker ambitiøse på denne front. Der er dog også brug for nationalt fokus herpå. Investeringer i virksomheder, der laver forretning på teknologi, viser sig at bidrage betydeligt til dansk økonomi – og dermed også vores velfærd.

Der er også brug for midler til at styrke kapaciteten på universiteter, GTS-institutter m.m.

Dataetik og viden om etik mere generelt skal gå hånd i hånd med digital innovation, så virksomheder – små som store – kan være med til at innovere og vækste på en ansvarlig måde.

Etisk dialog er vigtig, og vi skal finde en måde at drøfte etiske retningslinjer og overvejelser samtidig med, at virksomheder skaber produkter og forretning. Der er eksempler på virksomheder, der gerne vil bruge kunstig intelligens til åbenlyst gode formål, men som ikke kan komme i gang, bl.a. på grund af adgang til data. En nylig analyse har vist, at majoriteten af danskere gerne vil donere deres data til forsknings- eller forretningsformål med et godt formål. Så det er måske på tide, at vi finder løsninger på mere innovation med data? En mulighed er at sætte gang i reel datadonation, styret af myndighederne på en sikker platform. Vi risikerer at tabe vores muligheder, hvis vi ikke finder en måde at kombinere etiske drøftelser, brug af data, udvikling og samarbejde.

Viden er afgørende

Forskningens rolle er meget vigtig. Industrien efterspørger forskning inden for digitale teknologier, herunder kunstig intelligens. Kompetencer er også efterspurgt. Kernekompetencer, der kan bidrage til at udvikle kunstig intelligens.

Kunstig intelligens er baseret på algoritmer, der fodres med data. Det er lektorer og professorer inden for datalogi og software, som har forskningsbaseret viden herom. De underviser studerende, de forsker, og de underviser andre undervisere. Af dem er der pt. ca. 290 forskere på universiteterne, og en lille del af dem er reelt forskere inden for kunstig intelligens. Der er ca. 20.000 IT-virksomheder i Danmark og som sagt ganske få eksperter. Og disse eksperter skal samtidig hjælpe til med at løfte undervisning. Ikke bare for universitetsstuderende – men til en hel befolkning, der mangler efteruddannelse for at kunne agere i den fremtidige verden.

I Danmark er der brug for fokus på, hvordan flere får viden og kompetencer til at skabe ny udvikling med kunstig intelligens, da miljøerne på universiteterne er trængte, og industrien efterspørger kompetencer. Der er brug for en mangedobling af de danske lektorer og professorer inden for datalogi og software, ligesom områder som data science, science and technology studies, og businessIT burde udbygges massivt.

De danske offentlige fonde og erhvervsfonde har set behovet for at styrke Danmark på digitale forskningsområder, og det er et velanset og nødvendigt behov for at styrke Danmark som digital vækstregion.

Det nævnes i EU-kommissionens strategi, at inden for højrisiko områder som sundhed, politiarbejde og transport vil der skulle sættes særlig høje krav til algoritmerne og kvaliteten af de data, som de trænes på. Dette for at undgå efterfølgende diskriminering. Danske forskere og virksomheder vil kunne byde ind med viden og ekspertise.

Danske forskere og virksomheder skal have adgang til ressourcer, så vi udnytter den viden, vi har, til at skabe AI, der er etisk, demokratisk, diversitetsunderstøttende og teknisk avanceret. Sideløbende skal teknologien implementeres på en måde, hvor den kan indgå i komplekse samspil med mennesker og de infrastrukturer, der er til stede i forvejen. Udviklere af AI-løsninger, hvad enten det foregår i privat eller offentlig regi - har derfor behov for kontakt med de forskningsmiljøer, der forstår sociale samspil og etik i praksis.

For os at se peger rapporten indirekte på, at tiden nu er inde til at tage nogle principbeslutninger om, hvordan eksperimenter med AI overhovedet skal finde sted i Europa. Lige nu foregår danske myndigheders eksperimenter i sammenhænge, der både er meget komplekse og også meget ressourcetunge, som for eksempel på socialområdet. Ser vi på de digitale teknologier, der er i spil her, står vi ikke just på tærsklen til den 4. industrielle revolution. Socialområdet er teknologisk og kommunikativt belastet og også ledelsesmæssigt udfordret. På grund af knappe ressourcer arbejdes ofte efter det forhåndenværende søms princip. Der er mange data om borgere, der modtager offentlige ydelser, men der er også en stor udskiftning i medarbejderstaben, hvorfor vigtig viden om, hvordan man registrerer, går tabt. Det er disse registreringer, der er grundlaget for automatiseringen og for, hvorvidt kommunerne kan lykkes med at være lovmedholdige i de beslutninger, der træffes om borgerne og også opnå de forventede økonomiske gevinster med den kunstige intelligens. Eksperimenter med data i organisationer, der i forvejen lever fra hånden til munden, er desværre ikke nok til at bringe Danmark i front på AI-området.

En stor udfordring, når man taler om AI i Danmark, er derfor ikke så meget, hvorvidt sagsbehandlere eller andre, der registrerer, er kompetente til at anvende AI-løsninger, eller om disse løsninger findes, men at økonomisk pressede områder som social- og beskæftigelsesområdet ikke egner sig som laboratorium for avancerede løsninger, der kræver en robust infrastrukturel base. Der skal tilføres ekstra og vedvarende ressourcer (ikke projektpenge), og der skal være et stærkt ledelsesmæssigt fokus på at implementere AI ind i eksisterende arbejdsgange og processer, hvis det skal lykkes, det vil sige foregå på en ansvarlig måde. Til gengæld er der mange – virksomheder og forskningsmiljøer – der gerne vil byde ind med viden og ekspertise og med laboratorier, hvor deltagere og aktører selv er i stand til at sige ja tak til at være med.

Hvad gør vi i ATV?

I ATV fortsætter vi med at tage drøftelserne om, hvor vi skal hen i Danmark, og hvordan vi kommer derhen. Desuden vil vi fokusere på, hvordan vi overkommer de benspænd, der er.

Konkret afholder vi følgende arrangementer for at fortsætte drøftelserne:

Konference den 31. marts 2020 kl. 12-17.30 på AAU CPH:

Hvordan udvikler vi forklarlig kunstig intelligens (XAI), der skaber værdi?

Konferencen vil være fokuseret på konkrete cases og arbejde med en workshop om konkrete muligheder og udfordringer samt en debat om, hvor Danmark skal hen, og hvordan vi kommer bedst fra start.

Tech talk 16. april 2020:
Kunstig intelligens i praksis – bliv inspireret af tre virksomheder

Kunstig intelligens (AI) er en gamechanger for virksomheder, forskningsmiljøer og samfundet som helhed. Men hvad skal der til for at gribe de nye muligheder, og hvordan anvender man teknologierne i praksis? Det stiller ATV skarpt på den 16. april kl. 15.30-17.00, hvor du kan blive inspireret af tre ”AI-frontrunners”, som har jagtet ny viden og inspiration i Silicon Valley.

ATV’s årsmøde 5. maj 2020 i DGI-byen:

Danmark som globalt tech hotspot

På årsmødet igangsætter vi en drøftelse af Danmarks teknologiske styrkepositioner i et internationalt perspektiv, og hvordan vi fremmer danske styrker gennem innovation og samspil på tværs af forskning og erhverv.

Danmark skal være klar

Vi ser frem til at fortsætte dialogen om Danmark og kunstig intelligens. Vi appellerer til, at vi sætter solide visioner for brug af kunstig intelligens i Danmark og ikke taber vores fordel på gulvet. Vi mener, at der i Danmark skal være plads til udvikling og test, men investeringer samt politisk engagement og opbakning vil styrke de danske muligheder.