Titel

ATV's Digitale Vismænd: Brug for en større digital satsning i Danmark

Dato
Hovedbillede
Billede
Planche, der viser globale investeringer i kunstig intelligens.
Intro

​​​​​​​2018 har budt på positiv fremgang for it-forskningen i Danmark, men ser man på Danmark som foregangsland, så skal der mere til for at fastholde vores styrkeposition. Det bør politikerne sætte på dagsordenen i valgkampen.

ATV’s Digitale vismænd har en vision om, at Danmark skal være en førende digital vækstregion. Dansk forskning er et vigtigt middel til at fastholde og udbygge den danske styrkeposition. Det er derfor dejligt, at regeringen øremærkede en del af forskningsreserven for 2019 til nye teknologier, herunder digitale teknologier og navnlig kunstig intelligens.

De tildelte midler er imidlertid relativt få i forhold til, hvad Kina og USA investerer i området. På ATV’s Teknologiske Topmøde i november fremgik det, at Kina satser benhårdt på at udvikle nye teknologier, især inden for kunstig intelligens. På meget få år er Kina rykket ind i den teknologiske superliga. Men vi kan stadig være med i Danmark, da vi har nogle af de dygtigste forskere på verdensplan. Men der er behov for en stor it-satsning, som kan fastholde Danmark i ligaen.

Kickstart for dialog med beslutningstagere

I ATV’s digitale vismænd vil vi arbejde for en national og helhedsorienteret udvikling.

Konkret kickstarter vi 2019 med at tale med centrale beslutningstagere i Danmark om, hvordan vi styrker det digitale potentiale og får realiseret den satsning, der er behov for samt effektueret de tiltag, der sikrer en dansk plads i den teknologiske superliga.

Desuden afholder vi en konference den 27. februar 2019 om fremtidens digitale skole, og hvordan skolen i endnu større grad kan gøre børn klar til en teknologisk samfund, der hele tiden forandrer sig.

På tegnebrættet er også Tech Talks og temamøder, hvor vi bl.a. vil zoome ind på kunstig intelligens og data i et værdiskabende lys, og hvor vi ser på industriens behov og det industrielle potentiale.

ATV’s Digitale Vismænd har kigget på andelen af forskere og lektorer inden for datalogi og software, som er udgangspunktet for en digital teknologisk udvikling og i kunstig intelligens. Der er 235 lektorer og professorer, der på landsplan har deres kernefaglighed inden for Computer Science. Det er et lavt antal, fordi det kun er de personer, der har en kernefaglighed til at udvikle nye digitale teknologier og undervise studerende.

Digitale forskningsmiljøer vigtige for virksomhederne

Datalogi og software er helt centrale for virksomhederne i Danmark. ATV’s Science og Engineering-rapport fra 2018 viser, at Danmarks stærkeste teknologivirksomheder – Science og Engineering-virksomhederne – efterspørger disse kompetencer, men at de også er de sværeste at rekruttere.

Manglen på kompetencer forventes samtidig at vokse, da kompetence-behovet inden for IT vil blive øget fremover. Der er brug for en markant forøgelse af midler til forskning og innovation bredt inden for IT, så vi kan øge antallet af professorer og lektorer inden for området.

Seneste tal fra Danmarks statistik viser, at der fra det offentliges side kun er investeret 400 millioner kroner i netop disse områder. Sammenlignet med andre områder er det meget lavt i forhold det bidrag til BNP på 11 %, som området udgør. De midler, som 2018 bød af sig, er et positivt løft. Men det er bare ikke nok, da vi allerede nu er i stor mangel på it-kompetencer.

Fuld skrue på Danmark som digital vækstregion i 2019

Formand for ATV’s Digitale Vismænd, professor Ole Lehrmann Madsen, direktør for Alexandra-instituttet, siger:

”Vi viser stor forskningshøjde i Danmark og har verdensklasse-forskningsmiljøer på det digitale område på tværs af landet. Og Danmark er et attraktivt land at komme til og arbejde som forsker eller som vidensmedarbejder i danske virksomheder. Et skærpet fundament for at udvikle og anvende disruptive, digitale teknologier vil have stor betydning for dansk vækst og velfærd.”

I 2019 har regeringen barslet en national strategi for kunstig intelligens. Det er i den grad positivt, at man fra politisk hold ser et potentiale i nye, digitale teknologier. ATV og ATV’s Digitale vismænd vil gerne bidrage med indhold til denne strategi, så den kommer til at styrke Danmark som digital vækstregion.

Indspil til national strategi

Vismandsrådet opfordrer til at lade en national strategi for kunstig intelligens tage udgangspunkt i teknologien som værdiskabende. Der er meget at bygge videre på, og neden for vil vi nævne nogle af dem:

  • Vi er i Danmark førende på offentlig digitalisering og har i mange år indsamlet data. Vi kan bruge vores persondata mere offensivt, uden at anonymiteten bliver brudt.
     
  • Fokusere meget mere offensivt på at tiltrække talenter udefra og skabe gode rammer for at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft. Lad os effektuere en samlet rekruttering af internationale og nationale kompetencer til uddannelser og arbejdspladser i virksomheder og på universiteter.
     
  • Få datalogi ind i folkeskolen allerede fra 0. klasse.
     
  • Massiv indsats med efteruddannelse på alle niveauer i det danske samfund.

 

Kontakt-overskrift
Kontaktperson
Kontakt
Fuldt navn

Maja Lænkholm

Stilling
Specialkonsulent