800.000 gode grunde til at sætte datalogi på skoleskemaet

Danske virksomheder skriger efter flere dygtige dataloger og IT-ingeniører, som der uddannes alt for få af på landets universiteter. Problemet er stort og reelt: På europæisk plan vil der i 2020 mangle 800.000 højtuddannede IT-folk, vurderer EU’s kommissær for det digitale indre marked, Andrus Ansip. I Danmark forventes en mangel på 6.000 kandidater og allerede nu rammes virksomheder af mangel på digitalt kvalificeret arbejdskraft. Problemet blev blandt andet beskrevet for nyligt i Berlingske Business.

De højtuddannede IT-folk i virksomhederne er nødvendige for de eksisterende virksomheders digitale innovationskraft, og fordi IT-folkene skaber mange af de nye virksomheder i den digitale tidsalder.

Vi er i Danmark i den heldige situation, at de datalogiske afdelinger på universiteterne er rangeret som værende blandt de bedste i verden. De har således standarden til at uddanne folk, der kan konkurrere på det højeste plan i en global verden. Men der mangler et vigtigt led i fødekæden, nemlig unge mennesker, der kommer ud af folkeskolen og ungdomsuddannelserne med viden og motivation til at uddanne sig inden for IT.

Indfør datalogi som fag på linje med dansk og matematik

ATV’s Digitale Vismandsråd foreslår som den bedste løsning at indføre datalogi på lige fod med andre fag i gymnasiet og folkeskolen. Det kan møde modstand fra eksisterende faggrupper, som vil være nervøse for, at deres fag bliver presset, og om kompetencerne er til stede lokalt. Men uanset denne nervøsitet er det nødvendigt, at vi får en moderne skole og gymnasium, hvor faget datalogi er på højde med andre kernefag. Og det skal spille sammen med matematik og statistik – så vi kan imødekomme de kompetencer, erhvervslivet efterlyser.

Det er naturligt, at der er et politisk ønske om, at universiteterne skal optage flere studerende på de digitale uddannelser her og nu. Men det ville være en ”hovsa”-beslutning at tvinge universiteterne til dette. En ”hovsa”-beslutning, som nemt kan give den helt modsatte og utilsigtede effekt, nemlig at tiltrække ansøgere uden den stærke interesse og det talent, der matcher datalogi- og IT-ingeniøruddannelserne.

Hvis universiteterne optager studerende, der ikke passer til studierne, kan det indebære en fristelse til at gøre studierne nemmere for at få de studerende igennem. Effekten vil være en nul-produktion af den kaliber af studerende, som virksomhederne efterspørger flest af. I stedet bør man sikre den fornødne opmærksomhed om datalogi blandt de unge. Det vil over tid give mange IT-interesserede studerende, der matcher studiet – og med mange kvalificerede ansøgere vil universiteterne selv have et stærkt incitament til at øge optaget.

Mange studerende fatter interesse for fag som fysik, matematik, dansk, biologi m.m. i folkeskolen og gymnasiet og vil derfor gerne læse dette på universitetet. Men datalogi er endnu ikke et fag i de danske skoler, som man har krav på at få tilbudt. Det betyder, at de fleste skolebørn stifter bekendtskab med, hvordan man bruger IT via Facebook, Google, og Word men ikke med, hvordan man skaber IT-løsninger og digitale produkter. Og lige præcis her har vi kernen i hele problemstillingen.

Det arbejde, som Googles algoritmefolk udfører, og som gør, at vi kan søge på millisekunder blandt milliarder af hjemmesider, har ikke meget til fælles med det talent, det kræver at søge i Google efter sit favoritfodboldhold. Det arbejde, som computerspilprogrammøren laver, har ligeledes meget lidt at gøre med computerspillerens hurtige reflekser på skydeknappen.

Obamas klare budskab

I USA har præsident Barack Obama lanceret initiativet ”Computer Science for All” og sat problemstillingen på spidsen med formuleringen: ”In the new economy computer science isn't an optional skill, it's a basic skill”.

IT-kompetencerne, der erhverves i skolen og gymnasiet, er nødvendige, selvom man ikke skal være datalog i sidste ende. Et datalogi-fag gør det muligt for de studerende at forholde sig til og forstå den digitale verden, vi lever i, og sætte den i spil med den faglighed, man opnår på andre studier. Så lad os få skabt platformen for den digitale borger nu. Det skal ske via skolen – og ikke med 5 minutters-oplysningskampagner i TV, eller ved at lægge det ind i tværfaglige projekter, projektuger eller andre mindre tiltag. Tænk, hvis man havde den samme holdning til matematik eller dansk?

En solid grunduddannelse i IT vil desuden give flere kvinder mod på at få en karriere indenfor IT i modsætning til nu, hvor kønsfordelingen indenfor datalogi er yderst skæv. Flere kvinder til faget vil naturligvis øge antallet af IT-eksperter, og det er samtidig rigtig vigtigt, vi ikke overlader skabelsen af vores digitale samfund til den ene halvdel af befolkningen

Universiteter straffes for succes

Uddannelses- og Forskningsministeriets opgørelser viser, at 99 procent af de færdiguddannede dataloger og IT-ingeniører får job, hvilket gør det til det næstmest jobsikre studieområde overhovedet, kun overgået af medicinstudiet.

I dag er universiteterne ikke desto mindre i den groteske situation, at IT-studerende ofte bliver ”kapret” af virksomhederne, før de har fuldført deres studier, og at IT-universitetsuddannelserne derfor bliver straffet økonomisk via nye reformer på grund af de studerendes manglende færdiggørelse af studierne. I stedet burde universiteterne belønnes for at uddanne studerende, der kommer i arbejde hurtigt.

Underviserne på datalogi kan være nødsaget til at have to til tre gange så mange studerende per underviser som andre naturvidenskabelige fag, viser opgørelser fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på KU. Det er en udfordring, der ikke ligefrem gør det nemmere at uddanne gode kandidater, fordi underviserne får markant mindre tid til den enkelte studerende.

Danmark halter bagud – der er brug for handling

Europa halter alvorligt efter USA og Asien, og man kan få fornemmelsen af, at europæerne ikke tager digitaliseringen helt alvorligt. De fleste har nok bemærket, at Facebook, Google, Amazon, Microsoft, Apple, Tesla og andre spændende virksomheder i den vestlige verden, der arbejder med digitalisering, kommer fra USA.

Specielt skidt står det til i Danmark. Danmark er ganske vist i front med hensyn til virksomhedernes ønske om at digitalisere, befolkningens evne til at bruge nye teknologier og udbredelsen af internet. Dette er alt sammen noget, vi kan takke tidligere visionære regeringer for, der med investeringer tog os sikkert ind i den digitale tidsalder. Men effekten af denne investering klinger af, og der er brug for nytænkning.

Den seneste finanslov er på 3.370 sider, men den indeholder kun nogle få linjer om IT. Samme triste billede går igen i forskellige reformer. Det tegner et klart billede af et politisk Danmark, der gennem en årrække ikke har forholdt sig til eller forstået den væsentligste vækstmotor og forandrings-driver i vores samfund, digitaliseringen. Således er Danmark netop dumpet ned omkring nr. 50 i World Economic Forums ranking på parameteren ”politisk digital vision”. I den samlede digitaliseringsscore må vi nøjes med at beundre Norge, Finland og Sverige, der alle er i top-5.

Mange af de produkter, vi køber i dag, eksisterede ikke for få år siden. Fremadrettet vil det være på samme måde – mange af de produkter, vi bruger om ti år, er slet ikke er opfundet endnu. Det går stærkt i den digitale tidsalder. En primus motor i den vækst, der har været og vil komme, er smarte udnyttelser af IT. Og det kræver dyb indsigt i, hvordan man skaber digitale produkter og løsninger.

Inden for de seneste uger virker det som om, at forståelsen for digitaliseringens udfordringer og muligheder omsider er nået til Christiansborg. Det er et første, positivt skridt, men der er brug for handling.

Vores opfordring til de politiske beslutningstagere lyder: Tag de nødvendige skridt ind i fremtiden. Få datalogi ind som fag i folkeskolen og gymnasiet. Det nytter ikke at putte det ind under andre fag og kalde det tværfagligt, undervise i det i en projektuge osv. Det får man hverken flere dataloger eller digitale borgere ud af.

Virksomhederne har brug for dygtige IT-ingeniører og dataloger. Det kræver, at hele kæden fra folkeskolen til de videregående uddannelser styrkes. Der skal handles nu!

ATV’s Digitale Vismænd er et ekspertråd, der har til formål at fremme den digitale omstilling af det danske samfund til gavn for borgere, virksomheder, myndigheder og forskningsverdenen.