Titel

Tre ud af fire ATV-medlemmer oplever mangel på kvalificerede kandidater

Dato
Intro

Næsten tre ud af fire af ATV’s medlemmer oplever, at de har svært ved at få kvalificerede ansøgere, når de søger efter kandidater fra universiteterne. Sådan lyder et af de opsigtsvækkende resultater fra ATV’s Akademihøring 2016, hvor Akademiets medlemmer er blevet spurgt om deres erfaringer og holdninger til en række samfundsspørgsmål.

Dermed er der på ny sat gang i diskussionen om unges uddannelsesvalg – og om, hvorvidt det danske uddannelsessystem er rettet mod arbejdsmarkedets behov i tilpas omfang. Et tema, som med udgangspunkt i Akademihøringens resultater bliver sat til debat ved ATV’s årsmøde den 26. april.

Billede
Figur 3 2016:Et af spørgsmålene i Akademihøringen 2016  går på, inden for hvilke uddannelsesområder man ved stillingsopslag har oplevet mangel på færdiguddannede, kvalificerede ansøgere. Hele 73 procent af respondenterne svarer ”kandidatuddannelser fra universiteterne”, mens 48 procent har haft svært ved at tiltrække kvalificerede ansøgere med en ph.d.-uddannelse.

Et af spørgsmålene i Akademihøringen går på, inden for hvilke uddannelsesområder man ved stillingsopslag har oplevet mangel på færdiguddannede, kvalificerede ansøgere. Hele 73 procent af respondenterne svarer ”kandidatuddannelser fra universiteterne”, mens 48 procent har haft svært ved at tiltrække kvalificerede ansøgere med en ph.d.-uddannelse.

Teknologiledere

Tallene er bemærkelsesværdige, fordi fire ud af fem ATV-medlemmer har personaleansvar. Respondenterne udgør med andre ord kernen af Danmarks teknologiledere, og de er blandt de vigtigste aftagere af universiteternes kandidater.

Andre besvarelser i Akademihøringen er med til at bekræfte billedet af skævheder i det danske uddannelsessystem.

Blandt andet peger respondenterne på, at uddannelse af kandidater inden for arbejdsmarkedsrelevante uddannelser er et af de vigtigste rammevilkår, der skal styrkes, såfremt man vil fastholde og udbygge industriproduktion i det danske samfund. Og medlemmerne mener fortsat, at industriproduktion på dansk grund er afgørende for, at Danmark kan klare sig som videnssamfund. Den vurdering deles af ni ud af ti respondenter, et tal der har ligget konstant i alle årene siden den første Akademihøring i 2012.

Materialer