Hovedbillede
Billede
Nyt hovedfoto international
Titel

Mød ATV's echo network-team

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

Sammen med echo network og Innovation Center Denmark har ATV etableret en international platform for samarbejde om at løse udfordringer med grøn omstilling i Indien.

Det forskningsbaserede sociale innovationsnetværk echo network blev igangsat af den indiske regerings Principal Scientific Advisor for at sikre, at forskning bidrager positivt til Indiens grønne omstilling, at konkrete projekter på landet og i byerne er drevet af den bedste og nyeste viden indenfor området, og at indisk viden og kompetencer indenfor bæredygtighed bredt forstået - og specifikt inden for regenerativt landbrug, One Health og økosystemer - knyttes til de stærkeste og bedste vidensmiljøer internationalt.

Echo network omfatter forskere, forretningsfolk, NGO og en lang række andre aktører. Aktiviteterne styres fra sekretariatet i Bangalore, hvor echo network har kontorer hos Social Alpha

ATV er den internationale hub for initiativet. Her kan du læse om ATV's echo network-team. 

 

Billede
Shannon Olsson

Shannon Olsson er Founder og Global Director i echo network. Hun grundlagde netværket i 2020 og har udviklet det til, hvad det er i dag. 

"Echo-modellen er udviklet i dialog med over 650 personer, bl.a. forskere, landmænd, filmmagere, CEO'er og fremtrædende stemmer i den indiske samfundsdebat. De udtrykte et presserende behov for at uddanne nye kandidater, som kan blive fremtidens ledere og har lyst og evne til at tænke tværfagligt og arbejde på tværs af eksisterende sektorer. På den måde kan de bidrage til, at videnskabelig viden og metoder bliver bedre integreret i lokalsamfundene. Modellen er et socialt eksperiment, hvor vi gentænker den videnskabelige metode ud fra et Community of Practice-perspektiv med henblik på at skabe en mere inkluderende og evidensbaseret grøn omstilling."

 

Billede
Søren Hvilshøj

ATV-medlem Søren Hvilshøj er markedsdirektør i NIRAS og engageret i echo network. 

Samarbejdet med echo er et vigtigt skridt for at styrke forsknings-, uddannelses- og innovationsdimensionen af det dansk-indiske grønne strategiske partnerskab. Det er helt afgørende, at Danmark og Indien fremadrettet styrker uddannelsesdimensionen af partnerskabet fx ved at finansiere forskningsprojekter med indbyggede ph.d.-stipendier og fælles uddannelsesforløb eller udveksling. At træne unge mennesker med kendskab til henholdsvis Indien (danskere) og Danmark (indere) og dansk-indiske relationer er afgørende for, at vi bliver bedre til at forstå vores respektive prioriteter samt udvikle det strategiske - og handelsmæssige samarbejde i de kommende år.”

Kontakt
Fuldt navn

Martin Bech, PhD

Stilling
Senior Advisor

Relaterede nyheder og artikler