Titel

Ingeniørtilgang i naturfagsundervisning

Dato
Intro

ATV er meget optaget af, at flere børn og unge får interesse for de naturvidenskabelige fag, STEM-fagene (Science, Technology, Engineering, Math) og videreuddanner sig inden for disse.

Vi var derfor vældig glade, da vi sammen med Engineer the Future fik mulighed for at drøfte ingeniørtilgang i naturfagsundervisningen med en af de største eksperter på området: den amerikanske undervisningsspecialist Ann Kaiser, ProjectEngin LLC.

Billede
Amerikanske Ann Kaiser er direktør, ingeniør og underviser  og har specialiseret sig i at udvikle projektbaserede undervisningsforløb til naturfagsundervisningen i udskoling og på gymnasiet. Dette sker med udgangspunkt i ingeniørens arbejdsmetode - Engineering Design Process
Ann Kaiser: direktør, ingeniør og underviser

Ann Kaiser er direktør, ingeniør og underviser og har specialiseret sig i at udvikle projektbaserede undervisningsforløb til naturfagsundervisningen i udskoling og på gymnasieniveau. Det sker med udgangspunkt i ingeniørens arbejdsmetode – kaldet Engineering Design Process.

 

For Ann Kaiser er det altafgørende, at unge forstår, at de lever i en designet verden, som er udviklet af indsigtsfulde og kreative hjerner inden for naturvidenskaberne. For at få den indsigt må vi ændre vores undervisning, så den tager afsæt i den virkelige verden. Man lærer jo heller ikke svømning bag et skrivebord på bunden af et tomt svømmebasin.


Ingeniørtilgangen er en måde at gøre naturvidenskab til en del af den virkelige verden. Det kan styrke unge, som har en vision om at forbedre deres verden. De studerende skal have frihed til at eksperimentere med ideer, og løsninger og projektarbejde fremmer tolerance og kreativitet.

I USA er der netop på landsplan udviklet nye standarder for undervisning i naturfagene NGSS. Det er frivilligt for staterne at tilslutte sig det nye system, men mere end halvdelen af staterne er med på nuværende tidspunkt. Ingeniørtilgangen er en stor del af det nye system.

Til drøftelsen var inviteret danske naturfagsundervisningseksperter, og mødelokalet hos ATV var fyldt.

Kontakt-overskrift
Kontaktperson
Kontakt
Fuldt navn

Dorthe Brander Pedersen

Stilling
Chefkonsulent