Titel

Betydningen af IT i det danske samfund

Dato
Hovedbillede
Billede
Stor data
Intro

Omfattende brug af digitale teknologier og it blandt danske virksomheder er en forudsætning for, at Danmark kan være en stærk Science og Engineering-region. Det gælder på tværs af alle sektorer og brancher. Men danske politikere og styrelser har meget begrænset viden om it-virksomhedernes præcise behov, om potentialet i digitale teknologier, og om hvordan andre virksomheder bruger it i deres udviklings- og forretningsprocesser.

Om projektet

ATV’s Digitale Vismandsråd vil med dette projekt indsamle kvalificeret viden om digitale teknologier og it’s betydning for danske virksomheder og samfundet med henblik på at etablere et bedre grundlag for at kunne virke som talerør over for politiske beslutningstagere. Hertil er der blevet lavet en foranalyse af, hvad der på den ene side kendetegner it-virksomheder, samt hvad der på den anden side kendetegner it-drevne virksomheder. It-virksomheder er andet og mere end virksomheder, der fremstiller computere.

Analysen viser, at It-virksomheder vækster mere på både beskæftigelse og omsætning end gennemsnittet af alle brancher og industrien. Samtidig bliver der peget på  et stort problem i forhold til vores viden om It-virksomheder og It-drevne virksomheder, nemlig at sektoren – i Danmarks Statistiks tal – rummer en lang række delbranchekoder, der ikke involverer It-ydelser, og som er inkluderet i andre hovedbrancher. Fx har produktion af computere samme delbranchekode som produktion af strygejern.

En stor motivation for at fortsætte og videreudvikle dette i et nyt projekt er, at et større projekt kan hjælpe os til at få reelle data på, hvad det vil sige at være en It-virksomhed i Danmark, hvilke virksomheder der er dybt afhængige af it, samt hvilken værdiskabelse de bidrager med i et samfundsmæssigt perspektiv. Projektet tilvejebringer det altafgørende grundlag for en kvalificeret offentlig debat om udviklingen af vores uddannelsessystem, et værdiskabende økosystem for at få digitale teknologier i spil samt – om end i mindre grad – it’s rolle i samfundet.  Der vil derfor med dette projekt blive skabt et meget nødvendigt vidensgrundlag for at præge og styrke den politiske og offentlige debat om brug af og behov for digitale teknologier.

Projektets målsætninger

ATV's Digitale Vismænd vil gennem en analyse og kortlægning af virksomhedsbehov for it-kompetencer samt it-virksomhedernes samfundsbidrag opnå følgende:

  1. Skabe klarhed over hvilke virksomheder, der er it-virksomheder, og hvordan virksomheder har brug for it og digitale teknologier – en definition af it-sektoren
  2. Samle viden om it-vidensdrevne virksomheders samfundsbidrag
  3. Samle viden om betydningen af it-forskning og forskellige typer af it-kompetencer

Den viden og fakta der skabes i forbindelse med projektet vil hjælpe politikere med at tage beslutninger på et mere oplyst grundlag. Projektet skal ydermere bruges til at kvalificere en længere proces, der kan styrke danske virksomheders muligheder i et it-økosystem, når man ser på tilgængelig forskning, uddannelse, væksttiltag, mm. Tilsammen vil disse målsætninger bidrage til en bredere forståelse af og viden om it's værdi i det danske samfund.

Kontakt-overskrift
Kontaktperson
Kontakt
Fuldt navn

Maja Lænkholm

Stilling
Specialkonsulent