Titel

Mød Henriette Kinnunen

Dato
Forfatter(e)
Direktør Henriette Kinnunen, DVCA er nyt medlem af ATV's Digitale vismænd. ATV har stillet hende 6 skarpe spørgsmål.
Billede

Hvorfor beskæftiger du dig med digitalisering? Hvad brænder du for?
Digitalisering spiller en stadig større rolle i alle menneskers liv, hvad enten det er på arbejdet, i privatlivet, som led i sundhedsbehandlingen, til forbedring af klimaet eller inden for velfærdsteknologi. Digitaliseringen skaber kort sagt så mange muligheder – og afføder også en lang række udfordringer – som man er nødt til at forholde sig til. Mere konkret så har vi i DVCA en lang række medlemmer, der investerer i digitale og teknologiske løsninger, og hvor jeg ser det som en af mine fornemmeste opgaver at bygge bro mellem disse startup-virksomheder og den politiske verden.

Hvis du var statsminister, hvad ville være det første, du ville iværksætte med fokus på digitalisering?
Jeg ville helt klart sætte digitalisering på skoleskemaet og ikke mindst sørge for, at digitalisering indgår som pensum på lærerseminariet. Da jeg sidste år besøgte en amerikansk High School, så jeg IT-lokaler indrettet, så alle eleverne havde en individuel 3D printer til rådighed. Den slags giver selvsagt børnene en teknologisk forståelse, som jeg også under de danske børn. Når alt kommer til alt, så går der trods alt ikke mange år, før IT, AI og 3D er en integreret del af alle danskeres hverdag.

Hvilken trend ser du i samfundet, som der skal følges op på?
Som en velfærdsstat er det meget naturligt, at vi er ekstremt dygtige til at udvikle teknologier indenfor velfærdsområdet. Den slags virksomheder skal vi dyrke, da de ikke kun bidrager til at løfte produktiviteten i den offentlige sektor.  De har også teknologier, der efterspørges overalt i verden og kan derfor blive fremtidens eksportvirksomheder.

Hvad bliver det vigtigste tema, gerne med fokus på digitalisering, i den kommende valgkamp?
Digitalisering fylder forbavsende lidt i den politiske debat og helt grundlæggende, kan jeg undre mig over, at man taler om velfærdsreformer, sundhedsreformer, pensionsreformer, tilbagetrækningsreformer, skattereformer, skolereformer mv. uden, at der på noget som helst tidspunkt er nogen, som har adresseret behovet for en digital reform. Men måske det skyldes, at reformer er et opgør med noget eksisterende, hvilket ikke er tilfældet her. Tværtimod mangler vi helt grundlæggende en gennemgående digital strategi eller vision.

Hvad vil du bidrage med i ATV’s Digitale vismænd?
Jeg føler mig så heldig over at være blevet udpeget som én af ATV's Digitale Vismænd, da jeg er sikker på, at den viden, som jeg opnår, er større end det, som jeg kan bidrage med. Men i mit daglige arbejde er jeg vant til at arbejde med de politiske niveauer, ligesom en lang række af DVCA's medlemmer investerer i digitale startups. Så forhåbentligt kan jeg bidrage med at øge den politiske bevidsthed om, hvor vigtig digitaliseringen er for vores samfund og hvor vigtigt det er, at de digitale startups har adgang til risikovillig kapital.

Kontakt-overskrift
Kontaktperson
Kontakt
Fuldt navn

Maja Lænkholm

Stilling
Specialkonsulent