Spændende rapport fra Innovationsfonden: Kunstig intelligens er et vigtigt teknologiområde at have fokus på

Innovationsfonden udkommer i dag 18/9 med en rapport, der beskriver det danske potentiale inden for kunstig intelligens, og kortlægger rigets tilstand og styrkepositioner inden for kunstig intelligens. Det er en god rapport, og vi er enige i mange af indsatsområderne, herunder omkring manglen på AI-kompetencer. ATV  mener, at hele fødekæden bør styrkes. Der bør være et større volumen af forskere og undervisere i datalogi og software, da disse fagområder er forudsætningen for at kunne levere de kompetencer, industrien efterspørger.

Læs rapporten her

ATV hilser fondens rapport og initiativ meget velkomment og har glædeligt bidraget med kommentarer og forslag til rapportens tilkendegivelse. ATV’s direktør Lia Leffland sidder i Innovationsfondens Advisory Board for kunstig intelligens og har kommenteret på rapporten. Ligeledes sidder professor og digital vismand Stephen Alstrup, KU, i bestyrelsen og er medforfatter på rapporten. Kommunikationen om kunstig intelligens som en værdiskabende drivkraft er et godt udgangspunkt, og flere bevægelser er på vej i den retning, både i forskningen, men også i industrien.

Det er positivt, at det bliver bemærket, at Danmark bl.a. på forskningssiden har en række meget stærke, internationalt anerkendte miljøer i Danmark, som der bør satses yderligere på. Danmark har et fornuftigt udgangspunkt, både pga. forskningsniveauet og pga. digitaliseringsgraden generelt og befolkningens digitaliseringsviden.

Fødekæden er udfordret

Datalogi er helt centralt i den digitale udvikling, og Danmark rummer nogle af verdens dygtigste forskere. ATV’s Digitale Vismænd har kigget ind i, hvordan det går med den datalogiske forskning og uddannelse i Danmark. Algoritmer og software er centrale dele i den styrkeposition.

I Innovationsfondens rapport har universiteterne indrapporteret et antal forskere og undervisere, som anslår 443 personer, der forsker i kunstig intelligens, underviser i kunstig intelligens, bruger kunstig intelligens som metode i forskning eller underviser i et fag, hvor kunstig intelligens indgår som delelement. Det vurderes, at ca. 177 af dem er ”core”-AI-forskere.

Vores dialog med forskningsmiljøerne viser, at de må sige nej til rigtig meget virksomhedssamarbejde, da efterspørgslen langt overgår miljøernes kapacitet. Det betyder, at erhvervslivet og innovationsmiljøerne mangler kompetencer inden for datalogi og software. Det står også klart i Innovationsfondens rapport. Men der foreligger stadig et arbejde med at opbygge fødekæden, så der er nok lærere, der – både i folkeskolen og på alle uddannelsesniveauer – er i stand til at undervise i datalogi.

En optælling, som ATV har foretaget, viser, at der på tværs af alle universiteter inden for tekniske kunstig intelligens-kompetencer er omkring 250 professorer og lektorer til at forske og undervise. Vores vurdering er, at ca. 50 er forskere inden for den tekniske del af kunstig intelligens. Når vi lander på 50 og tallet i Innovationsfondens rapport er ca. 177 skyldes det, at vi har talt professorer og lektorer, men ikke PhD'er eller eksterne lektorer, og vi har kun talt de tekniske AI-forskere.

Det er vigtigste er, at vi investerer i uddannelse og at vi har nok professorer og lektorer til at undervise et stigende antal studerende, der uddannelser sig inden for teknisk IT, og som industrien efterspørger i stor stil.

Der er flere indsatsområder, der kræver fokus i den kommende tid, og det har ATV og ATV’s Digitale vismænd fokus på.

Kunstig intelligens er allerede en styrkeposition

Afslutningsvis vil vi gerne komme med yderligere input:

1. Kunstig intelligens er allerede en styrkeposition i Danmark – vi klarer os godt på AI

2. Vi kan følge med andre regioner på egne præmisser, og det giver ikke mening at sammenligne entil-en med store regioner.

3. Det er vigtigt, at forskningsaktiviteter foregår nationalt og på tværs af GTS-institutter, universiteter, mm. ATV ligger inde med en kortlægning af hvem, der laver forskning og udvikling i og med kunstig intelligens, som man er velkommen til at rekvirere.

4. Inden for datalogi og software er vi ret godt med på forskningssiden.

5. Der er brug for en langsigtet investering i opbygning af fødekæden med undervisere og i uddannelse.

6. Udenlandsk arbejdskraft er helt afgørende for at kompensere for mangel på højtkvalificerede talenter i Danmark og for at øge danske virksomheders internationale konkurrencekraft. Her støder mange S&E-virksomheder på barrierer i forhold til at tiltrække og fastholde globale talenter.

Danmark har fortsat et forspring

Følgende punkter giver Danmark et forspring:

• EU placerer Danmark på en digital førsteplads blandt sine medlemmer
• Store danske virksomheder som Danfoss, Grundfos og LEGO er digitale frontløbere, også internationalt
• Den danske offentlige sektor er i verdensklasse til digitalisering med løsninger som NemID og e-boks på tværs af offentlig og privat
• Danmark har dygtige forskere inden for datalogi, som bliver rigt citeret, og som er blandt verdens bedste
• Den danske it-industri omsætter iflg. Danmarks Statistik for 220 mia. kr. p.a. og eksporterer 66 mia. kr. p.a.
• Danmark har skabt datalogiske vækstiværksættere, som enten er solgt til udlandet eller er vokset sig store som f.eks. Navision (Microsoft), Simcorp, Systematic og Netcompany.

Potentialet er stort og større, end vi har formået at realisere i dag. Hvis potentialet skal realiseres, kræver det en velsmurt kæde fra forskning og højteknologisk innovation til start-ups og vækstvirksomheder, der kan finansieres.

​

​