Titel

Fremtidens Bæredygtige Produktion på podcast

Intro

Podcastserie udgivet af ATV og Industriens Fond giver konkrete råd og inspiration til produktionsvirksomheder, som vil styrke arbejdet med bæredygtighed.

Podcastserien “Fremtidens Bæredygtige Produktion” gør dig klogere på bæredygtig omstilling og strategisk ledelse.

Hør fra fem forskellige produktionsvirksomheder, der hver har arbejdet strategisk med bæredygtig omstilling. Deres fortællinger suppleres med viden og perspektiver fra eksperter i klima, bæredygtighed, ledelse og cirkulær økonomi.

Fem bæredygtige virksomheder

Podcastserien besøger fem produktionsvirksomheder, der arbejder strategisk med grøn omstilling. Hver især udforsker de rammerne for, hvordan danske produktionsvirksomheder kan styrke deres grønne konkurrencefordele.

  • Elektro-Isola
  • Haarup Maskinfabrik
  • KLS PurePrint
  • TripleNine
  • Viking Malt

Èn af de teknologiledere, der supplerer med viden og erfaringer er Anne-Lise Høg Lejre. Hun er direktør for Fødevarer og Produktion på Teknologisk Institut og med i projektgruppen for Fremtidens Bæredygtig Produktion, der står bag podcastserien.

”Virksomhedsbesøgene viser bl.a., at man ikke kan drive en bæredygtighedsindsats, hvis den ikke er drevet fra toppen. Det er et tema, der er kommet ind i alle bestyrelsesmøder, og dér skal ledelse og bestyrelse finde ud af, hvordan de takler det, og hvilken ambition de har for virksomheden,” siger hun.

I afsnit 7-10 er fokus rettet mod, hvordan virksomhederne skaffer de nødvendige ressourcer til at løfte den grønne opgave. Vi taler med eksperter inden for ledelse om sammensætning af bestyrelse, cirkulær økonomi og bæredygtig ledelse.

”Rigtig mange har været i gang med at optimere forretningen. Men færre er kommet i gang med at kigge bagud i værdikæden og se på, hvordan komponenterne er fremstillet, og udvikle nye løsninger og produkter. Her ligger en ledelsesmæssig opgave, hvis man fortsat ønsker at producere og samtidig sænke miljøbelastningen,” siger Anne-Lise Høg Lejre.

Find podcasten her

Hør bl.a. fra

  • Akademidirektør Lia Leffland, ATV
  • Klimaprofessor Katherine Richardson, Section for Biodiversity, KU
  • Forfatter og professor emeritus i organisations- og ledelsesteori Steen Hildebrandt
  • Adm. direktør Thomas Hofman-Bang, Industriens Fond
  • Professor i cirkulær økonomi Tim McAloone, DTU
  • Ekspert i ledelse og bestyrelsesmedlem Ulla Röttger, LondonEnergy
Fremtidens Bæredygtige Produktion

Podcasten er baseret på analyser og resultater fra projektet “Fremtidens Bæredygtige Produktion”. I baselinen fokuseres der på de fem effektindikatorer; ressource-, vand- og energiforbrug, CO2-udledning og affaldsgenerering. Baselinen giver dermed et indblik i, hvor langt industrien er i omstillingen, så vi bedre kan sætte de strategiske sigtelinjer for, hvor vi skal hen. Baselinen er udviklet af ATV og Industriens Fond.

 

Relaterede nyheder og artikler