Vi skal udvikle verdensmål for internettet
Lise Fuhr startede i august en toårig periode som medlem af IGF Leadership Panel. Hendes ambition er at samle brugere, techvirksomheder og infrastrukturen om et sæt af verdensmål for internettet. Men spørgsmålet er, om det digitale liv tillader rammer for rettigheder og adfærd.
I august i år startede ATV’s akademimedlem Lise Fuhr et toårigt medlemskab af Internet Governance Forum Leadership Panel. Et råd, nedsat af FN, hvis formål er at styrke arbejdet i Internet Governance Forum (IGF), som diskuterer principper for internettet. Lise Fuhrs ambition er, at IGF på sigt skal udvikle verdensmål for internettet.
”De FN verdensmål, vi har i dag, indeholder henvisninger til internettet, men jeg synes, at internettet er så afgørende et teknologisk redskab i vores hverdag, at der er behov for at se på verdensmål for internettet specifikt. Der er nogle udfordringer, hvor du selvfølgelig kan henvise til de brede verdensmål, men det vil alligevel være så teknisk detaljeret, at det vil være meget bedre, hvis vi har verdensmål specifikt for internettet.”
Lise Fuhr har med egne ord ”været med fra internettets spæde begyndelse”. Hun har bl.a. været direktør for DIFO og vicedirektør for DK Hostmaster, der står for administrationen af de danske internetdomænenavne.
I dag befinder hun sig i Bruxelles, hvor hun er generaldirektør for de europæiske teleselskabers brancheorganisation, European Telecommunications Network Operators’ Association. En organisation, der står for 70 pct. af investeringskapitalen i den europæiske bredbåndsinfrastruktur.
Lise Fuhr har været akademimedlem i ATV siden 2017.
”Men det er vigtigt,” indskyder Lise Fuhr, ”at det er mål, vi sammen arbejder henimod, og ikke IGF Leadership Panel, der definerer, at det er sådan, verden skal se ud. Fordi den digitale verden forandrer sig lynhurtigt. Nye spillere og nye digitale teknologier ændrer hele tiden mulighederne på internettet.”
I den korte bemærkning adresserer Lise Fuhr to problemstillinger, IGF Leadership Panel skal håndtere. Den ene handler om, at internettet ikke er tilgængeligt for alle. Forudsætningerne for at tale verdensmål for internettet er meget forskellige både kulturelt og praktisk. Det andet handler om den hastighed, som præger internettet. Hvordan kan man lave mål for noget, der er under konstant forandring?
Første skridt er en bred dialog
IGF Leadership Panel er i miljøet blevet beskyldt for at være for meget top-down. I panelet finder man højtprofilerede folk som f.eks. opfinderen af internettet, Vint Cerf, modtager af Nobels fredspris Maria Ressa, samt ministre fra rundt om i verden. Lise Fuhr mener derfor, det er vigtigt, at panelet har dialog med dem, der er med til at forme internettet, som f.eks. teleoperatørerne, domæneudbyderne og de store platforme som Google og Meta.
”Det er vigtigt, at vi som medlemmer er upartiske, og vi skal samle information sammen fra internetsamfundet bredt set. Det er både regeringer og EU. Vi er faktisk meget internationalt sammensat, så vi har en bred kontaktflade. Så hvis vi alle sammen går ud og undersøger, hvad det er, der rør sig, så kan vi kalibrere os ind på, hvad der er vigtigt,” siger Lise Fuhr.
IGF eksisterer på et mandat fra FN, men opererer ikke under samme begrænsninger som FN, der skal tage hensyn til alle medlemslandene. IGF har kunnet drøfte emner som neutralitet, ytringsfrihed og ”splinternet”, som er debatten om det fragmenterede internet kontrolleret af stater eller techgiganter. Lise Fuhr vil derfor arbejde for, at IGF’s arbejde skal hvile på en bred dialog, der i sidste ende kan munde ud i en mere konkret ramme for internettet og dets udvikling.
”Det er vigtigt, at vi forstår hinandens behov og egentlige spændvidde. Industrien kommer med ideer, brugeren har behov, infrastrukturen leverer rammerne. Hvis de tre ikke mødes i en skøn treenighed, så misser vi nogle vigtige nuancer,” påpeger Lise Fuhr.
Industrien har forskellige behov og krav til infrastrukturen. Men i sidste ende skal industrien og infrastrukturen nok finde ud af det, mener Lise Fuhr. Det efterlader forbrugeren som den svage part med en følelse af at være hægtet af:
”Der er IGF en vigtig spiller. Forbrugeren skal kunne forstå, hvad deres data bliver brugt til, og hvad de får ud af at dele deres data på tværs af internettet. Hvis forbrugeren ikke forstår det, går vi glip af nogle positive udviklingspotentialer,” forklarer Lise Fuhr og fortsætter:
”Hvis vi ikke gør noget ved det nu, så får vi en fremmedgørelse i fremtiden. Transparens er vigtigt, ja, men du bliver nødt til at forstå, hvad der skal være transparens omkring. Og du er nødt til at forstå, hvad du skal se efter som bruger. Det er noget, vi skal lære hen ad vejen. Der synes jeg IGF er et godt sted at udvikle principper, fordi det er et forum, hvor der er mange forskellige aktører.”
Verdensmål for alle
Men spørgsmålet er stadig, om det er muligt at lave verdensmål for et internet, hvor forudsætningerne er så forskellige. I visse udviklingslande er det kun 19 pct. af befolkningen, der er på internettet ifølge FN. Her er der ikke et behov for at tale idealer om åbenhed og frihed. Her er der blot et behov for at blive forbundet til internettet.
”Det vigtigste er, at der er et åbent og tilgængeligt internet for alle, og at vi får endnu flere på internettet. Vi får kun en større skævhed, hvis ikke alle kommer på. Men vi skal tale med alle dele af verden. For det skal ikke være Vestens idealer,” siger Lise Fuhr og uddyber:
”Det centrale her er, at vi skaber rammer for dialogen. Det er ikke sikkert, at en bonde i Indien har de samme behov som en landmand i Danmark. Men vi har alle brug for at være tilknyttet internettet og være trygge ved det. Hvis vi ikke arbejder med det spørgsmål, så tror jeg, vi mister fodfæstet på, hvad internettet bruges til, og også hvordan det udvikler sig,” siger Lise Fuhr.
Andet led i Lise Fuhrs ambition med IGF er at styrke IGF's stemme i de enkelte lande. IGF har i lang tid haft nationale initiativer, dvs. nationale IGF-møder, som også arbejder med initiativer, der relaterer sig til internettet. Men indtil videre er det mest på græsrodsniveau, og flere af dem er gået i sig selv igen. Drøftelserne i IGF skal op på et højere politisk plan og være mere konkrete, så det bliver mål, som de enkelte lande kan arbejde med. Samtidig kan de lokale IGF’er levere stof til hovedorganisationen.
”Det går rigtigt hurtigt lige nu, og IGF kan ikke være på forkant med teknologien, men vi kan lave nogle principper, der ikke er afhængige af teknologien. Min forventning er, at vi kan bruge verdensmål for internettet til at styrke den nationale samtale om internettet. På den måde lader vi det være op til de enkelte lande at lave reguleringen med udgangspunkt i de principper, IGF når frem til,” uddyber Lise Fuhr.
Det virtuelle menneske til diskussion
Tidligere på året vedtog EU deres Digital Service Act og Digital Market Act. Begge forordninger er forsøg på at udligne forskellen mellem lovgivningen i den fysiske og lovgivningen i den digitale verden. Selv om de fysiske rammer er ikke til stede på nettet, er det stadig det samme, der foregår, når en forbruger handler på nettet, som hvis en forbruger handler i en fysisk butik. Det er den samme tankegang, Lise Fuhr ønsker at implementere ved at lave principper for adfærd og ageren for internettet.
”Lige nu er der nogle skævheder mellem virksomheder og civilsamfundet, som bl.a. handler om, at borgerne ikke forstår, hvad der sker med deres data, og om deres data er beskyttet. Der skal IGF være med til at skabe rammerne for, at der er en samtale mellem de forskellige aktører. Det vil ramme os på sigt, hvis vi ikke gør, fordi internettet er vigtigt for stabilitet i landene,” siger Lise Fuhr.
Spørgsmålet, der står tilbage, er, om internettets betydning for vores hverdag og fremkomsten af platforme som Meta vil have så stor en betydning for vores hverdag, at vi bliver nødt til at tage en ny snak om, hvad det vil sige at være et virtuelt menneske. Mennesker har været vant til at være fysisk til stede, transportere sig selv for at købe ting eller gå ud for at opleve noget. De grænser viskes væk i den digitale verden. Så hvordan agerer man så som menneske?
”Det er en interessant problemstilling,” svarer Lise Fuhr, og fortsætter:
”Men måske er jeg ikke den rette til at svare på det. Jeg er en generation, der voksede op i en fysisk verden, men nu fungerer i en virtuel verden. Men hvad med den generation nu der vokser op i en virtuel verden, som det første møde. Vi er i gang med nogle skred i generationerne. Tingene går så hurtigt nu. Så jeg tænker ikke, det er mig, der skal definere det. Jeg synes, det er de unge, der sidder i det, som skal ind i diskussionen. Det er den generation, der kommer til at blive påvirket allermest af internettet. De unge er derfor også en stakeholdergruppe, jeg kommer til at have fokus på.”
ATV’s Digitale Vismænd har gennem en årrække arbejdet for internet til alle og har debatteret internettets muligheder og udfordringer. Eksempelvis har internettet en sort slagside set i energimæssig sammenhæng.
Vil du være med til at debattere og skabe verdensmål for internettet. Og synes du, ATV skal gå ind i dette arbejde – måske kan du ligefrem selv se dig i det eller har andre forslag? Skriv til Lise Fuhr på på fuhr@etno.eu eller til ATV - Maja Lænkholm, ml@atv.dk eller Martin Bech, mab@atv.dk.
