"Vi får aldrig vores uskyld tilbage"

”Hvis alle levede som vi gør i Danmark, skulle vi have fire jordkloder. Vi kan kun leve som vi gør, fordi der er folk i verden, der bruger betydeligt færre ressourcer end os, og vi kan ikke forvente, at de vil finde sig i det for evigt. Der kommer 2-3 milliarder flere mennesker, som også har ret til udvikling.”

Professor Katherine Richardson er en af verdens førende klimaeksperter, og hun har et klart budskab, når hun sætter rammen for ATV’s Teknologiske Topmøde den 12. november.

2019 har budt på et dansk ”klimavalg” og et folkemøde, der handlede om FN’s verdensmål, men selvom vi taler mere om klimamål og -udfordringer end nogensinde før, har debatten stadig et skævt fokus.

Blå bog

Katherine Richardson er professor i biologisk oceanografi og leder af Københavns Universitets Sustainability Science Centre.

Katherine Richardson er desuden medlem af det internationale panel, som FN’s Generalsekretær har nedsat til at udarbejde the Global Sustainability Development Report, der danner grundlag for drøftelserne på FN’s Generalforsamling i september 2019.

 

Business as usual er død

På ATV’s Teknologiske Topmøde skal vi diskutere bæredygtig vækst i et tech-perspektiv, og hvordan Danmark finder sin rolle i den globale udfordring. Har du en løsning på det?

"Jeg hader udtrykket, at vi skal finde ”løsninger”, for det giver indtrykket af, at ”bare vi finder løsningerne”, så kan vi læne os tilbage og leve videre, som vi altid har gjort. Nej, vi får aldrig vores uskyld tilbage! Det bliver ikke business as usual igen. Bæredygtig udvikling er ikke en tilstand, det er en proces, hvor vi optimerer velstand med en minimering af den miljømæssige påvirkning."

Hvilken rolle spiller teknologi i det puslespil?"

Det vi konkluderer i rapporten (Bæredygtighedsrapport, der præsenteres på FNs Generalforsamling i efteråret 2019, red.)  er, at teknologi er nødvendig, men den kan ikke stå alene. Teknologien skal sørge for, at vi bruger ressourcerne så effektivt som muligt, men vi må supplere med governance og økonomiske incitamenter, og så skal vi både som individer og kollektivt ændre adfærd."

Bæredygtighed går på tværs

Hvordan ser du FN’s 17 verdensmål for bæredygtige udvikling i den sammenhæng?"

Det interessante ved bæredygtighedsmålsætningerne er ikke selve udfordringerne, for dem kendte vi i forvejen, og for de fleste af dem har vi FN-aftaler. Det interessante er, at de bliver bragt ind i den samme ramme, hvor det er interaktionerne mellem dem, der bliver synlige."

I sidste ende er det jo også os, som individer, der skal handle. Hvordan kan f.eks. erhvervsledere forholde sig til verdensmålene?

"Det dur ikke, at virksomheder finder de tre af FN’s bæredygtighedsmålsætninger, som de er bedst til, og bruger det til branding. Hvis du finder tre bæredygtighedsmålsætninger, som du er god til, skal du også vælge de tre, hvor du har udfordringer og vise, at du kan minimere de udfordringer."  

Globalt laboratorium for energi

Hvad har vi af handlemuligheder som nation? Kan Danmark blive et laboratorium for udvikling af ”løsninger” på verdensmålene?

Rapporter på vej

I Danmark var Katherine Richardson formand for Klimakommission og er nu medlem i Klimarådet, som i efteråret udkommer med analysen ”Vejen mod klimaneutralitet – rammer og mål” (arbejdstitel), hvor der bl.a. vil komme forslag til, hvordan en revideret klimalov kan hjælpe Danmark til at efterleve vores klimamål.

Senere på efteråret udgiver Klimarådet en statusrapport på Danmarks klimamål, hvor Klimarådet ”vil screene de mange potentielle tiltag, der kan nedbringe de danske udledninger, og anvise de steder, hvor vi skal i gang hurtigst muligt, hvis Danmark skal have en chance for at nå de 70 pct.”
 

"Jeg synes, at vi har en oplagt mulighed for at være verdens laboratorium indenfor energi. Vi har en fantastisk infrastruktur, de rigtige målsætninger, nogle virksomheder der tjener på det, og vi er et lille land med en flad struktur. Danmark har mulighed for at være det første land, der har 100% vedvarende energi og nul udslip fra vores energisystem. Det ville være fantastisk."

Danmark står for at indføre en ny klimalov med et mål om at reducere CO2-udledningen med 70% i 2030 i forhold til 1990. Det er af flere blevet kaldt ”ambitiøst” og ”ærefrygtindgydende”. Er du enig i det?

"Jeg vil ikke kalde det overambitiøst, men jeg ville nok have taget en dyb indånding før jeg meldte det ud. Ved at ændre kurven for CO2-reduktionen så markant, får vi en usikkerhed, bla. om pris. Vi kan jo i princippet godt nå målet nu, men det vil bare være sindssygt dyrt.

Omvendt er der økonomer, der argumenterer for, at vi skal vente så længe som muligt med at speede processen for reduktionen op, så vi kan vente på ny teknologi, der vil gøre det billigere.

En grøn omstilling er i virkeligheden balancegang mellem hvor meget billigere du tror, at teknologien bliver i fremtiden, og risikoen ved at der er afregning ved kasse et, hvis vi ikke når det.

Det havde også været ambitiøst at fortsætte reduktionen, som vi har gjort over det sidste årti, fordi vi allerede har taget de lavthængende frugter."

Thunberg-effekten

Debatten om bæredygtighed og klimaforandringer er ikke ny. Hvad ser du som den største forandring i den måde, vi taler om bæredygtighed og klimaforandringer på i dag ift. for 10 år siden, da København var vært for FN’s klimatopmøde?

"Den brændende platform er anderledes i dag, fordi retorikken er blevet mere mainstream. Det Greta Thunberg siger er jo ikke nyt [Greta Thunberg er en 16-årig svensk klimaaktivist, der blev kendt for at starte en skolestrejke for klimaet foran Riksdagen i Stockholm, red.]. Thunberg var barnet der kaldte, at kejseren ikke havde tøj på. Men der var ingen der hørte efter, dengang det kom fra min og mine kollegers munde.  Dengang var der heller ikke en jordisk chance for, at danskerne ville sætte klima øverst på dagsordenen til et valg."

Hvordan har den ”brændende platform” ændret sig?

"Vi ser nærmere på de såkaldte ”tipping points”, altså hvornår der sker drastiske og ikke-reversible ændringer i klimasystemet, f.eks. afsmeltning af Grønlandsis, der vil gøre det umuligt at holde globale opvarmning til kun 2^o. FN’s Klimapanel sagde i 2001, at man ikke rammer tipping points, før en 5-graders opvarmning af jorden. I 2013 var det 3-graders opvarmning og så videre. Nu er man bange for, at vi allerede ved de 1,5-2 graders opvarmning kan krydse visse tipping points. Så vi sidder med et fantastisk risikobillede, som vi kæmper med nu."

Langt bagud med transport og landbrug

Når vi på ATV’s Teknologiske Topmøde skal debattere Danmarks rolle og muligheder for at spille ind i dette trusselsbillede og adressere de 17 verdensmål. Hvad er så vigtig?

"Noget jeg godt kunne tænke mig, at man så nærmere på, er betydning af erhvervsstrukturer for omstillingen. Det er ikke svært at få de enorme selskaber med på dagsordenen, for de er velpolstrede og kan godt se, at en omstilling er nødvendig, hvis de skal have en business om 40 år.

Men tag så landbruget, hvor du har en halv milliard en-mands virksomheder verden over, og de har ikke råd til at omstille sig. På en eller anden måde må vi som samfund hjælpe dem med det."

Er der et særligt fokus og nogle dogmer, vi bør have i baghovedet ift. den teknologiske udvikling?

"Klimarådets kommende rapport handler blandt andet om transport og landbrug. Vi er langt bagud med transport, vi er langt bagud med systemer og interaktioner mellem teknologier, og vi er langt bagud med landbrug. Det fokus vi må have i teknologisk udvikling må være at minimere ressourceanvendelsen og maksimere de samfundsmæssige gevinster. Havde vi haft det som mål under den grønne revolution i 50’erne, så kan jeg garantere, at vi ikke ville spise, som vi gør i dag.

Jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige, at der er et marked for kød og fødevarer i 2050, men det marked vil tilhøre den, der kan producere med mindst mulig, og helst nul, udledning af pesticider, kvælstof, fosfor og drivhusgasser. Hvordan kan man så tackle det? Måske er fødevareproduktion i fremtiden ikke lig med brug af jord. Vi er nødt til at tænke ud af boksen."