Titel

Teknologidag 2017: Se hele programmet og key notes

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

Programmet for Teknologidagen den 9. november er tæt på at være klar, og vi kan præsentere en række markante talere i hovedsporet og i de tre teknologispor. På konferencen kan du møde Jan Damsgaard, Agnete Gersing, Charlotte Mark, Jukka Pertola, Flemming Besenbacher og mange andre.

Der er et stort dansk potentiale for at blive en af fem førende Science og Engineering-regioner i verden. Men hvor skal Danmark rykke sig, hvis vi skal spille i den helt store liga? Og hvad gør danske styrkepositioner til en succes? Det italesætter ATV på Teknologidagen den 9. november 2017, der finder sted i DGI-byen i København kl. 12.15-17.30.

Styrker og potentialer

På teknologidagen vil det blive drøftet, hvilke teknologiområder der er vigtige styrkepositioner for Danmark, samt hvilke faktorer der er vigtige for, at vi kan indfri potentialerne. Der vil være fokus på adgangen til kvalificeret arbejdskraft og på betydningen af samarbejder inden for forskning og innovation. Hvad er vi gode til i Danmark, og hvad skal der til for at videreudvikle en dansk, stærk position på udvalgte områder?

På teknologidagen præsenteres de første resultater fra ATV’s Science og Engineering-projekt af CEO Per Falholt, formand for ATV’s Science & Engineering-komité. I projektet kigger man bl.a. på, hvordan Danmark performer som S&E-region. Resultaterne vil komme ind på, hvordan forskning, uddannelse, industrisamarbejde og offentligt-privat samspil understøtter Danmark som Science og Engineering-region? Hvad fungerer godt i forhold til danske styrkepositioner? Hvad skal vi have mere af? Og hvad kan vi med fordel forandre?

Deltagere på konferencen får mulighed for at få viden om og drøfte, hvilke elementer der skal være til stede for at være en stærk region i verdensklasse.

Følgende vil tale på konferencen:

  • Professor Jan Damsgaard, institutleder, Department of Digitalization, CBS, medlem af Disruptionrådet
  • Departementschef Agnete Gersing, Uddannelses- og Forskningsministeriet
  • Professor Kim Daasbjerg, Institut for Kemi, Aarhus Universitet
  • Managing Director Charlotte Mark, Microsoft Development Center CPH
  • Prorektor Rasmus Larsen, DTU
  • Præsident Jukka Pertola, ATV

På Teknologidagen kan man også få mulighed for at gå i dybden med tre temaer og blive klogere på danske muligheder og udfordringer i forhold til hver af temaerne.

Spor nr. 1: Datalogi som styrkeposition

Danmark har en styrkeposition inden for datalogi, hvor der over hele landet er miljøer, hvor forskningen er i en international topklasse. Det danske samfunds og virksomhedernes behov for datalogisk forskning er større, og en markant oprustning af forskningsmiljøerne vil gavne virksomhederne og samfundet.

Den digitale udvikling betyder, at forandringer i jobindhold sker langt hurtigere, end vi nogen sinde har set før. Det stiller helt nye krav til kompetencer, omstillingsparathed og livslang læring i praksis. Vi står over for en stor mangel på navnlig dataloger og softwareingeniører. Derudover bremses vækst og udvikling af mangel på kompetencer og risikovillig kapital. Vær med til at drøfte, hvordan vi fastholder og udvikler datalogi som styrkeposition. Hvordan sikrer vi, at virksomheder har de bedste forudsætninger til at bruge den fornødne viden til udvikle sig og skabe vækst? Hvordan skaber vi løsninger til at styrke kompetenceudvikling i hele uddannelseskæden, efter- og videreuddannelse, tiltrækning af arbejdskraft, opkvalificering af en lærerstyrke?

Sporet rummer følgende talere:

  • Professor Stephen Alstrup, Department of Computer Science, Copenhagen University
  • Direktør Michael Caspersen, IT-Vest
  • CEO Michael Holm, Systematic A/S
  • Professor Christian S. Jensen, Department of Computer Science, Aalborg University
  • Professor, CEO Ole Lehrmann Madsen, AU, Alexandra Institute
  • CEO Jeppe Rindom, PLEO
  • Professor Mikkel Thorup, Head of EADS and BARC, Department of Computer Science, Copenhagen University

Spor nr. 2: Hvordan sikrer vi en førende position inden for life science?

Skal Danmark fortsat sikre sig en førende position inden for life science, er det helt centralt, at innovation sker i virksomhederne. Vær med til at drøfte, hvordan man arbejder med open innovation og nye produkter inden for life science. Hør tre opstartsvirksomheder og tre etablerede virksomheders bud på, hvordan de er lykkedes med innovation og nye produkter. Talerne fra virksomhederne er:

  • Dr. Karl Hollenbeck, Department Head, Scanner Technology, 3Shape
  • CEO Jørgen Ole Kjær, Spiromagic
  • Co-founder Jacob E. Nielsen, Cortrium
  • Senior Vice President Kim Andersen, Head of Research, Lundbeck
  • Corporate Vice President Søren Mikkelsen, Sustainable Device Innovation, Novo Nordisk A/S
  • Vice President Thorsten Thormann, Research, Leo Pharma

Spor nr. 3: FN’s Bæredygtighedsmål

Hvordan kan dansk viden og teknologi kan være med til at opfylde FN’s bæredygtighedsmål og samtidig skabe indtjening for virksomheden? Hør tre indlæg om de danske udfordringer og muligheder og vær med til at drøfte, hvordan danske virksomheder kan få en mere fremtrædende rolle. Hør følgende talere:

  • Head of Corporate Sustainability & EMEA Public Affairs Claus Stig Petersen, Novozymes
  • Chairman, professor Flemming Besenbacher, Carlsberg, iNano, Aarhus University
  • Professor, Leader Katherine Richardson, Sustainability Science Center, Copenhagen University

Teknologidagen afholdes med støtte fra følgende sponsorer:

Otto Mønsteds Fond // Uddannelses- og Forskningsministeriet // Novo Nordisk // InfinIT

Teknologidagen er også en del af ATV' Science og Engineering-projekt, som har følgende sponsorer:

COWIfonden // Lundbeckfonden // Novo Nordisk Fonden // Rambøll Fonden // VILLUM Fonden // CBS // DTU // KU // RUC // SDU // AAU // AU

Relaterede nyheder og artikler