Hovedbillede
Billede
Jens Degett
Undertekst til billede/video

Formanden for Danske Videnskabsjournalister Jens Degett står i spidsen for konferencen om videnskabsformidling.

Titel

Fake news, klima og sociale medier – international konference om forskningsformidling

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

Falske nyheder, de sociale mediers rolle og klima er de tre højaktuelle temaer for en stor international konference om videnskabsformidling, som finder sted i København i slutningen af juni.

I fem dage – 26. til 30. juni – vil DR Byen og IT-Universitetet summe af liv, når journalister, kommunikationsfolk og forskere fra hele verden mødes for at blive klogere og debattere ud fra tre temaer, der er relevante hver for sig, men også hænger sammen:

  • How to Counter Fake News through Responsible Reporting
  • Climate Reporting
  • New Media

European Conference for Science Journalists 2017 arrangeres af foreningen Danske Videnskabsjournalister. ATV har bidraget til arrangementet med gode råd og sparring til arrangørerne gennem et interessentforum, ligesom flere akademimedlemmer er på talerlisten – blandt andre Katherine Richardson og Henrik Wegener.

Hvis man er interesseret i videnskabsjournalistik og forskningsformidling, vil der være mange spændende oplæg og workshops. Det er muligt at købe billet til alle fem dage eller dagsbilletter, og dertil kan man for en beskeden ekstra betaling komme med på presseture til vidensmiljøer i Øresundsregionen.