DTU-professor: FN’s verdensmål er en gave til danske teknologivirksomheder

Det glæder Michael Hauschild, professor og viceafdelingsleder på DTU Management med speciale i livscyklusvurdering, at ATV's Vidensbarometer viser, at flere danske teknologiledere er begyndt at tage FN’s 17 verdensmål til sig. For det er især på ledelsesgangene i de store teknologivirksomheder og vidensinstitutioner, at man har udsynet og ikke mindst ressourcerne til at præge udviklingen i en mere bæredygtig retning.

”Der er en bred forståelse i samfundet af, at teknologi spiller en nøglerolle for, at vi kan få en mere bæredygtig verden. Og her bidrager virksomhederne med vigtig teknologiudvikling og produktion, mens universiteter og vidensinstitutioner blandt andet bidrager med vigtig forskning og ved at uddanne fremtidens forskere. Så jo mere fokus de hver især har på FN-målene og på at udvikle produkter og løsninger, der ikke gør vold på mennesker, miljø og klima, jo bedre er det for os alle sammen,” siger Michael Hauschild, der tillige er formand for ATV’s temagruppe for Teknologi for bæredygtighed, der står bag Vidensbarometerundersøgelsen, der denne gang omhandler FN’s 17 verdensmål.

Vidensbarometret med titlen ’FN’s verdensmål som strategiske pejlemærker’ viser, at andelen af teknologivirksomheder, universiteter og vidensinstitutioner i ATV’s bagland, der arbejder med verdensmålene (SDG’erne), er vokset fra 50 pct. i 2018 til 65 pct. i år. Det er en relativ stigning på 30 pct.

 

Dramatisk, men positiv stigning

”Det er en ret dramatisk stigning, som er overraskende og positiv,” siger Michael Hauschild, og uddyber:

”Men undersøgelsen viser også, at de fleste fortsat anvender målene på et strategisk niveau, og at det stadig mest er en disciplin for vidensinstitutioner og store virksomheder,” siger Michael Hauschild med henvisning til respondenternes svar på spørgsmålet om, hvordan der arbejdes med SDG’erne i deres organisation.

Her svarer 60 pct. af dem, hvis organisation anvender FN-målene, at målene indgår i den overordnede organisations- og forretningsstrategi, mens godt 40 pct. angiver, at de indgår i organisationens innovationsstrategi. At langt de fleste arbejder med SDG’erne på et overordnet niveau, er til gengæld knap så overraskende, forklarer Michael Hauschild.

 

”FN-målene er udviklet til nationer for, at de kan måle om den nationale udvikling på en lang række områder og delområder er bæredygtig, og derfor er målene af natur meget strategiske. De er ikke designet til virksomheder, og mange af målene kan virksomhederne slet ikke påvirke, så derfor passer målene ofte ikke til deres virkelighed,” siger Michael Hauschild.

En dosmerseddel for den globale erhvervsudvikling

Selv om SDG’erne inklusiv delmål og de tre medfølgende bæredygtige bundlinjer, den økonomiske, den sociale og den miljømæssige, i deres nuværende udformning altså er svære at gøre operationelle for langt de fleste virksomheder, så er det en øvelse, som de bliver nødt til at lave, mener Michael Hauschild. Han kalder ligefrem verdensmålene for en gave til de virksomheder, der formår at ’oversætte’ ånden i målene til konkrete handlinger.

”FN’s 17 verdensmål er dosmersedlen for den globale erhvervsudvikling frem mod 2030, for uanset hvad der måtte komme af finanskriser og andet, så går de ikke væk. De vil være et centralt konkurrenceparameter i de næste mange år. Det er da en helt enestående gave for en topledelse at få at vide, hvordan vindretningen vil være de næste 11 år, for så er det jo egentlig blot at sætte sejlene og fange vinden,” siger professoren

Et benspænd pakket ind i gavepapir

I undersøgelsen har respondenterne også svaret på, hvordan deres organisation konkret arbejder med FN-målene. Og her hæfter Michael Hauschild sig især ved at 52 pct. angiver, at målene er med til at skabe nye løsninger og innovation, men også at fire ud af ti organisationer anvender målene til at styrke deres konkurrenceevne eller målrette forskningsindsatsen.

”FN-målene er jo et benspænd, der tvinger virksomhederne til at innovere og skabe bedre produkter og løsninger, fordi de er nødt til at lede andre steder, end de plejer. Så i stedet for at se SDG’erne som et irriterende element, så skal virksomhederne se dem som en mulighed for at styrke og målrette deres aktiviteter. Og derfor kan man med rette spørge, hvor de 48 pct., der svarer, at de ikke bruger målene til at drive innovationen, er henne,” siger han.

 

”Der er så meget i de 17 verdensmål, at hvis man ikke kan blive inspireret til innovation, så har man ikke læst og forstået dem godt nok,” siger Michael Hauschild.

Kun hver fjerde organisation måler på verdensmålene

Det er et velkendt dogme, at det, der måles på i en organisation, også er det, der styres efter. Og selv om verdensmålene ikke er udviklet specifikt til erhvervslivet, er det alligevel en smule bekymrende, at kun godt hver fjerde svarer positivt på, om hans eller hendes organisation måler på, om man lever op til verdensmålene.

 

”Virksomheder optimerer på det, der måles på, så derfor håber jeg, at andelen, der måler eller gerne vil måle på FN-målene, er højere om et år. Men det hører også med, at mange virksomheder befinder sig i en afsøgende fase, hvor de har behov for hjælp til både at fortolke og omsætte verdensmålene til deres egen konkrete virkelighed og til at definere de indikatorer, der er relevante at måle på for netop dem,” siger Michael Hauschild.

Han nævner, at flere store danske rådgivningsvirksomheder allerede er langt fremme med at udarbejde konkrete måleværktøjer, der kan hjælpe virksomhederne med at træffe de rigtige bæredygtige beslutninger. For det er nemlig en kompleks opgave at måle graden af sin egen bæredygtighed, da det ikke kun omfatter det, man selv gør.

”Når man taler om en virksomheds bæredygtighed, så skal hele værdikæden selvsagt med. Ellers risikerer man bare det, der kaldes ’problem shifting’, hvor man løser et problem ét sted, men skaber et nyt og måske værre problem et andet sted. Derfor skal et sådant regnskab f.eks. også indeholde målinger af, hvordan ens underleverandører driver deres forretning,” fastslår Michael Hauschild.