Hovedbillede
Billede
Billeder af debatpanel til session om digitale klimamål på topmøde 2019
Titel

Digitale klimamål. Se præsentationer fra sessionen her

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

ATV og ATV's Digitale vismandsråd stillede skarpt på digitale klimamål i en session på teknologisk topmøde 12. november 2019. Sessionen handlede om, hvilket aftryk digitalisering egentlig sætter på verdens bæredygtig­hed, og hvordan digitalisering bedst bidrager til en bæredygtig omstilling. Hvad er Danmarks mulig­hed/rolle i verdens digitale omstilling? Hvordan udnytter vi bedst vores konkurrencefordele?

Digitaliseringen handler om, at digitale teknologier anvendes. Digitaliseringen har udviklet forbrugernes og samfundets virkelighed. På forbrugersiden er vi gået fra mønter, LP’er, VHS, kameraprint til mobile pay, Spotify, Netflix, digitale billeder. Er dette egentlig dårligt eller godt for miljøet? Digitaliseringen er også blevet brugt til at automatisere og forenkle processer, der før var mere manuelle og krævede flere hænder. I flere samfundsløsninger indgår IT og algoritmer i næsten alle tekniske løsninger i dag – og således også i dem der skal hjælpe til med at reducere Co2. Allerede i dag bruger vi GPS til at køre den korteste vej, vi placerer vindmøller, så vi får mest energi, osv. Og IT indgår i dem alle.

Brug af IT og digitale teknologier har store potentialer for at bidrage positivt til mere bæredygtighed. Det kræver smart og værdiskabende brug af teknologierne. De kan bl.a. reducere energiforbrug og lave smarte og bæredygtige byer. Der har været en del debat om, at det er meget klimabelastende at holde disse digitale muligheder kørende, men ser man i et historisk perspektiv, men har it-udviklingen egentlig været med til at forbedre og forværre klimaet og energibelastning?

Vi mener, at det er vigtigt med en nuanceret og faktabaseret debat om, hvordan klimaudviklingen har set ud med udviklingen af digitale produkter, og hvordan IT bidrager til den grønne omstilling. Hvordan kan IT og digitale teknologier være en del af løsningerne af de globale klimaudfordringer?

Hent præsentationerne i højre side -->

Relaterede nyheder og artikler