"Coronakrisen bliver et bump på vejen ift. klimakrisen"

Hvad er det for en organisation, som du bliver præsident for til sommer?

Normalt er ATV jo en organisation med mange arrangementer i løbet af året. Situationen er jo så, på grund af coronakrisen, lidt anderledes nu, og det vil den højst sandsynligt også være et stykke tid endnu. Mit håb er, at vi ved hjælp af de rigtige teknologier kan lave en form for ’work-around’, så vores medlemmer kan fortsætte deres høje engagement.

Blå bog 

Anders Overgaard Bjarklev (1961) er Ph.D og Dr.Tech fra Danmarks Tekniske Universitet, og har siden 1985 været ansat ved DTU, hvor han i 1999 blev udnævnt som professor ved forskningscenteret COM. Siden 2011 har Anders Bjarklev været rektor for DTU.

Bjarklev har været medlem af ATV siden 2001.

Ud over at være rektor for DTU, og nu formand for ATV's bestyrelse, er Bjarklev bestyrelsesmedlem ved Teknologisk Institut. Han er derudover medstifter af virksomheden Crystal Fibre A/S, og medlem af Optical Society of America.

Derudover har Bjarklev publiceret over 145 artikler i internationale videnskabelige tidsskrifter inden for hans forsknings- og interessefelt, som spænder fra optiske bølgeledere til laserkilder, og har derudover udgivet to bøger og været med forfatter på flere andre.

Hvad ville du fremhæve af nedslagspunkter hos ATV i nyere tid?

Et meget markant nedslagspunkt ville være den mission, som ATV tog på sig for nogle år siden. ATV skal være toneangivende i Danmark, når det kommer til teknologisk viden og rådgivning af beslutningstagerne. Indtagelsen af denne rolle, som de førende rådgivere inden for en meget bred vifte af teknologiske videnskaber, er det vigtigste, der er sket i ATV i nyere tid. 

ATV er jo en ældre organisation, og medlemmerne har altid sat stor pris på den faglige udveksling i akademiet, ligesom ATV har haft en lang tradition for at stille op til svar og høringer. Historisk set har vi dog ikke været gode til selv at være dem, som sætter dagsordenen. Det skal vi blive bedre til!

Teknologi er til for mennesker

Hvordan ser du ATV’s rolle i samfundet i dag?

ATV skal sætte dagsordenen og se på, hvordan vi udvikler på en måde, så alle kan være med. Dette inkluderer også dem, som har svært ved at være med, både virksomheder og mennesker, der halter bagefter ift. den teknologiske udvikling. Der er med andre ord også et socialt aspekt og ansvar.

ATV-medlemmerne har jo alle været dygtige i skolen og har generelt succesfulde karrierer, men vi skal også huske de mennesker, som ikke klarer alting let og godt. Med teknologi kan vi hjælpe de mennesker, som har det svært. Derfor vil jeg gerne slå et slag for, at ATV kan være med til at skabe forbindelse mellem teknologi og mennesker – teknologien er jo til for os mennesker.

Coronakrisen har allerede kostet mange, mange job. Her skal vi huske, at fx automatisering ikke nødvendigvis er lig med fremmedgørelse af mennesker; automatisering kan også være en hjælp. Dette gør sig jo især gældende i sundhedssektoren.

Der er en risiko for, at teknologi bliver forbundet med ”det kolde” og ”det grimme”. Det er en diskurs, der kan ses i både overvågningsdebatten og historierne om corona-apps til vores smartphones. Jeg har tiltro til vores magthavere i den forbindelse, men man kan da være bekymret for udviklingen i andre lande, hvor overvågning kan blive misbrugt.

ATV skal være der for virksomhederne

Hvad kan medlemmer og partnere forvente i den kommende periode med dig som præsident?

Corona påvirker os, som det påvirker resten af samfundet. Krisen kan tvinge os til at se vores virke og strategi i et nyt lys. Lige nu er vi nødt til at forholde os til de teknologiske virksomheder og deres udfordringer, produktion i dette anderledes marked. Vi skal vise, at ATV bistår virksomheder i modgang. Jeg tænker meget på, hvordan ATV kan støtte de danske teknologiske virksomheder i den kommende tid.

Jeg vil i fremtiden fortsætte med at lægge vægt på, at vi skal være en international organisation i en global kontekst. Vi skal have øjnene rettet ud imod verden, og vi skal være dem, der henter viden hjem til Danmark. Men vi skal også vise, at akademiet er til stede herhjemme.

Virksomheder skal se, at de kan bruge os. Særligt nu, hvor flere af dem kæmper for livet. ATV skal altså ikke bare være pålæg på maden, vi skal være basiskost – også for virksomhederne.

Hvad bliver de vigtigste opgaver ift. udviklingen af ATV’s organisation internt?

Vi skal have flere virksomhedsmedlemmer ind i organisationen. Virksomheder skal se, at de kan bruge os. Særligt nu, hvor flere af dem kæmper for livet. ATV skal altså ikke bare være pålæg på maden, vi skal være basiskost – også for virksomhederne.

Hvad er så de vigtigste mål, eller vigtigste output, fra ATV i et eksternt perspektiv?

Vi skal have mest muligt ud af situationen for at styrke dansk erhvervsliv. Coronasituationen har påvirket tingene i en anden retning, end jeg havde forestillet mig. Vi skal være synlige, og vi skal rundt i landet med møder, debatter og diskussioner.

Betyder det, at vi skal kigge mere på Viborg end Tokyo?

Lige nu har de danske virksomheder mere brug for støtte på den korte bane, og derfor skal vi fokusere på disse netop nu. Når vi tænker i lange baner, skal der være en aftager. Vi skal selvfølgelig lukke emner op – men måske på en anden måde i lyset af krisen. Hvis vi vil sætte dagsordenen, skal medlemmer, og folk i det hele taget, se, at ATV har fingeren på pulsen. Derfor skal ATV’s aktiviteter altid være relevante for medlemmerne.

Krisen ændrer vanetænkning og behov, og den tvinger os til at skulle ændre mange ting. Så det er op til os, at det bliver til det bedre og til gavn for samfundet. Formår vi det, gør vi ATV endnu stærkere.

Vi skal minde folk om, hvor vigtig teknologi er

Hvor kan ATV gøre den største forskel – og få den største mulige impact?

ATV skal blive ved med at minde folk om, hvor vigtig teknologi er. Krisen har jo i høj grad mindet alle om, hvor vigtig teknologiforskning er. Det er teknologien, der laver håndsprit, værnemidler og udvikler en vaccine.

Teknologiens væsentlighed fortaber sig dog i snakken om selve krisen.

Hvor meget taler vi egentlig om vigtigheden af forskning, og hvor meget fylder det i medierne i forhold til mange andre emner? Hvor mange artikler har ikke handlet om tatovører og frisører ift. artikler om forskning? Al respekt for tatovører og frisører, men det var vel næppe den vigtigste faggruppe at få tilbage i arbejde for at løse corona- og samfundskrisen. Og det handler ikke om hverken tatovører eller frisører, men om en helt fundamental samfundsdebat, hvor jeg synes, der er alt for lidt fokus på vigtigheden af forskere.

Vi skal tale videnskab og teknologi op. Det handler ikke om, hvilken viden man har, men hvilken viden man tilegner sig gennem hårdt arbejde og forskning – og det er den vej igennem, vores samfund udvikler sig.

Tvunget ind i en ny digital hverdag

Hvordan oplever du, at coronakrisen påvirker den teknologiske udvikling fra et universitetsperspektiv og i et bredere teknologisk perspektiv?

Fordi krisen er global og så omfattende, vil den påvirke hverdagen positivt ift. det digitale. Vi bliver øvede i en ny digital hverdag i hele verden. Videomøder er kommet for at blive, hvilket kan spare både rejseomkostninger, tid og CO2. Der er sket et tigerspring inden for kommunikationsteknologi og teknologi generelt.

Man kan dog blive bekymret for den grønne omstilling. Lav oliepris plejer at være et tegn på den modsatte udvikling i et klimaperspektiv. Derfor er der behov for politiske udmeldinger om, at den bæredygtige omstilling af vores samfund skal prioriteres - også efter krisen.

Forskning og udvikling blev slået tilbage, da folk blev sendt hjem. Hvor skidt, det i realiteten er, vil afhænge af, hvor lang tid folk arbejder hjemmefra, og hvor smidigt vi kan komme op i gear igen, men selvfølgelig også, hvis der kommer en anden bølge af virusset.

Coronakrisen er et bump på vejen ift. klimakrisen

Udviklingsministre i EU har meldt ud, at den grønne omstilling skal være trædestenen for genrejsning af økonomierne. Er du optimistisk eller pessimistisk stemt over denne form for udmelding?

Jeg håber jo - men jeg er alligevel bekymret. Der er en drivkraft hos de unge, som man ikke kan negligere, og regeringen har sat så meget på spil, at de ikke kan gå helt væk fra deres ambitioner.

Hvis vi ikke får styr på den grønne omstilling, så bliver coronakrisen et lille bump på vejen ift., hvad klimakrisen vil koste os af folkevandringer plus et enormt kølvand af andre kriser både menneskelige og økonomiske, som vi ingen mage kender. 

Men de barske økonomiske realiteter kan vælte meget. Historisk har man før set, hvordan økonomiske nødvendigheder har trumfet andre politiske dagsordener. Men jeg håber ikke, at prioriteterne af fx de økonomiske hjælpepakker ender med at blive undskyldninger for, at vi ikke længere kan prioritere den grønne omstilling. Men altså… lad os sige, at jeg er behersket optimist.

Lad mig formulere det sådan her: Hvis vi ikke får styr på den grønne omstilling, så bliver coronakrisen et lille bump på vejen ift., hvad klimakrisen vil koste os af folkevandringer plus et enormt kølvand af andre kriser både menneskelige og økonomiske, som vi ingen mage kender. Derfor er det ekstremt vigtigt at løfte blikket og sætte det lange lys på.

Regninger skal betales, det ved jeg godt, og det tror jeg også på, at det danske samfund er stærkt nok til at løfte, men det lange perspektiv er mere nødvendigt nu end nogensinde før.