Hovedbillede
Billede
Henrik Wegener i nærbillede
Titel

ATV-medlem Henrik Wegener skal rådgive EU-kommissionen

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

Prorektor på DTU og medlem af ATV Henrik Wegener er udpeget til en ekspertgruppe på syv førende europæiske forskere, der skal rådgive EU-kommissionen i videnskabelige spørgsmål.

De syv forskere skal udgøre den første såkaldte High Level Group af videnskabelige rådgivere, der skal give kommissionen et stærkt grundlag for at træffe forskningsbaserede beslutninger med betydning for borgerne. Det kan for eksempel være inden for områder som klima, energi og fødevarer, men også om akut opståede sager som epidemier.

Gruppen oprettes som del af en ny mekanisme for videnskabelig rådgivning, Scientific Advice Mechanism, og er en del af en ny tilgang til at bruge uafhængig, videnskabelig rådgivning i EU-kommissionens politiske beslutningsprocesser.

Henrik Wegener er udpeget på baggrund af indstillinger fra blandt andre ATV, der har foretaget indstillingen gennem Euro-CASE, sammenslutningen af europæiske teknisk-videnskabelige akademier.

Skal vurdere EU’s rådgivningssystem

”Det er en meget interessant og udfordrende opgave, som jeg føler mig meget ydmyg over for, siger Henrik Wegener til DTU’s hjemmeside.

”Vi skal se på EU’s forskningsbaserede rådgivningssystem og forholde os til, om det er dækkende, og rådgive Kommissionen om, hvordan man sætter et system sammen, så politikerne altid har adgang til den seneste forskningsbaserede viden. Men det handler også om at hjælpe Kommissionen med at navigere, når det kommer til enkeltsager,” siger Henrik Wegener.

Formålet med den nye Scientific Advice Mechanism er ifølge en pressemeddelelse fra EU-kommissionen at sikre, at Kommissionen har adgang til den bedst mulige videnskabelige rådgivning, der er uafhængig af institutionelle og politiske interesser. Gruppen skal indsamle viden og indsigt fra forskellige discipliner, tage hensyn til de særlige forhold omkring EU-politik og sikre gennemsigtighed.

Fakta: Her er de syv rådgivere

Janusz M. Bujnicki
Professor, Head of the Laboratory of Bioinformatics and Protein Engineering, International Institute of Molecular and Cell Biology, Warsaw

Pearl Dykstra
Professor of Sociology, Erasmus University, Rotterdam

Elvira Fortunato
Professor, Materials Science Department of the Faculty of Science and Technology, NOVA University, Lisbon

Rolf-Dieter Heuer
Director-General, European Organization for Nuclear Research (CERN)

Julia Slingo
Chief Scientist, Met Office, Exeter

Cédric Villani
Director, Henri Poincaré Institute, Paris

Henrik C. Wegener
Executive Vice President, Chief Academic Officer and Provost, Technical University of Denmark