Vidensbarometer sætter verdensmål på agendaen
FN’s bæredygtige udviklingsmål (SDG) er et af varmeste debatemner, og med udgivelsen af ATV Vidensbarometer 2018 kom de endnu højere på mediernes agenda.
Den tredje delrapport fra årets ATV-medlemsundersøgelse, Vidensbarometeret, handlede om verdensmålene som ledetråd for teknologi-Danmark. Og det tema gav anledning til en række artikler i medierne.
Senest bragte Altinget.dk et debatindlæg, hvor medlemmerne af redaktionskomiteen bag Vidensbarometeret opfordrer til, at ny lovgivning inddrager bæredygtighed og FN-målene.
Indlægget blev bragt den 4. oktober og er forfattet af Ulla Röttger, Anne-Marie Levy Rasmussen, Anne Marie Kanstrup og Christian Rasmussen. De anbefaler, at Danmark opnår first mover-fordele ved at gå foran med at indarbejde verdensmålene i lovgivningen og i virksomhedernes forretningsmodeller.
Teknologiledere bruger SDG i deres arbejde
Mandag Morgen, Science Report samt nichesites som tekniskfokus.dk og csr.dk hæfter sig ved, at 7 ud af 10 teknologiledere bruger verdensmålene i deres daglige arbejde. Og at bæredygtighed dermed er blandt de vigtigste drivere for teknologiudviklingen i Danmark.
Flere andre medier beskæftiger sig med den knapt så opmuntrende kendsgerning, at de mindre og mellemstore virksomheder synes at halte efter de store virksomheder og forskningsmiljøerne i anvendelsen af FN-målene.
Altinget.dk citerer ATV’s direktør Lia Leffland for, at det kan få betydning for dansk konkurrenceevne og betyde, at SMV’erne ikke forløser deres vækstpotentiale. En tilsvarende vinkel bragte branchemediet Jern & Maskinindustrien.
- Læs debatindlægget i Altinget "ATV: Politikere skal presse virksomheder mod bæredygtighed" (kræver abonnement)
- Læs artiklen i Jern & Maskinindustrien "De mindre virksomheder glemmer verdensmålene"
- Læs artiklen i Mandag Morgen "Teknologiledere indtænker FN's bæredygtighedsmål"
- Læs artiklen i Teknisk Fokus "Danske teknologiledere er vilde med FN's bæredygtighedsmål"
- Læs artiklen i Altinget "Overblik: Markant stigning i mediers dækning af verdensmål" (kræver abonnement)
- Læs artiklen i Science Report "FN's verdensmål er blevet in i dansk forskning"
- Læs artiklen på csr.dk "Syv ud af ti virksomheder bruger verdensmålene i det daglige arbejde"
- Læs artiklen i Altinget "Ny analyse: Mindre virksomheder halter efter i arbejdet med verdensmålene" (kræver abonnement)