Octo Slug
ATV Tech Talk
Octo Event Date
06Mar2020
Titel

Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle?

Hovedbillede
Billede
Katherine Richardson talte om teknologi og verdensmålene på ATVs Teknologiske Topmøde 2019
Intro

Kom til Tech Talk i BLOX fredag den 6. marts kl. 15.30-17.00 og hør Katherine Richardson fortælle om indhold og baggrund for sin nye bog "Hvordan skaber vi en bæredygtig udvikling for alle".

Professor Katherine Richardson mener, at vi skal gribe klimaudfordringen helt anderledes an.  Hun taler for systemtænkning og er modstander af suboptimering af de enkelte sektorer. Kom og hør om Katherine Richardsons nye bog: "Hvordan skaber vi en bæredygtig udvikling for alle" og debattér udfordringer og muligheder for en bæredygtig fremtid.

"Indtil nu har vores samfundsudvikling været begrænset af mangel på arbejdskraft og infrastruktur. Nu er det adgang til ressourcer, der begrænser fortsat udvikling," siger Katherine Richardson, der er medlem af styregruppen for ATV's temagruppe: "Teknologi for Bæredygtighed"

Katherine Richardson påpeger, at i en verden med begrænsede ressourcer er systemtænkning absolut nødvendigt. "Det er vi ikke gode til i dag. Bogen skal ses som et opråb for system- fremfor sektortænkning, og den er rettet til alle, som bekymrer sig for deres børns og børnebørns fremtid," understreger hun.

Teknologi alene løser ikke problemet

Udover sin ledende professor-stilling på KU og sin tilknytning til ATV er Katherine Richardson blandt andet medlem af Klimarådet og medforfatter til Global Sustainability Development Report, som FN udgav i 2019. 

Global Sustainability Development Report 2019 peger på, at vi har forspildt chancen for at løse klodens klimaproblemer.

"Så meget desto vigtigere er det, at vi sætter alt ind på at minimere skaderne og undgå yderligere optrapning af klimakrisen. Teknologi alene kan ikke løse klimaproblemerne, men teknologi kan hjælpe os til at begrænse skaderne," forklarer Katherine Richardson. 

Dette var også Katherines hovedpointe på ATV's Teknologiske Topmøde i november 2019, hvor Danmarks rolle ift. at udvikle løsninger på FN's 17 verdensmål blev debatteret.

På Tech Talk'en 6. marts kan du være med til at debattere Danmarks udfordringer og muligheder for at bidrage til indfrielsen af FN's verdensmål. 

 

TILMELD DIG HER

OBS ved tilmelding:

  • Hvis du før har deltaget i et ATV-arrangement: Log ind på din profil for at tilmelde dig (brugernavn er din email). Du kan altid få tilsendt et nyt password ved at trykke ”log ind” og herefter ”glemt password”.
  • Hvis du ikke har deltaget i et ATV-arrangement: Tryk ”opret profil” og udfyld de nødvendige felter. Hvis systemet melder fejl, kan det være, at du allerede er oprettet i systemet, og du kan prøve at få tilsendt dit password ved at trykke ”log ind” og herefter ”glemt password”.

Oplever du problemer ved tilmelding, så kontakt ATV’s sekretariat: atvmail@atv.dk eller +45 45 88 13 11.

 

 

Tidspunkt
Fredag den 6. marts kl. 15.30-17.00.
Sted
ARENA, BLOXHUB, Bryghuspladsen 8, Indgang C, 3. sal 1473 København K
Pris

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
 

Tilmeldingsfrist
Onsdag den 4. marts 2020
Kontakt
Fuldt navn

Dorthe Brander Pedersen

Stilling
Chefkonsulent

Relaterede nyheder og artikler