Octo Slug
ATV Tech Talk
Octo Event Date
16Jun2022
Titel

Folkemødedebat: Hvordan bygger vi en motorvej til de gode ideer?

Intro

ATV præsenterer i samarbejde med GTS-foreningen og Innovationsfonden temaet for det første oplæg på Folkemødet i år, som er "mere innovation i SMV'er og vejen dertil".

Grøn omstilling og den danske konkurrenceevne er helt afhængig af, at vi udvikler og anvender ny viden og teknologi, så vi kan skabe fremtidens nye bæredygtige produkter og løsninger. Her er evnen til at skabe nye ideer og få dem omsat til markedsklare løsninger nøglen til succes.

Desværre er vi udfordret af, at alt for få – særligt små- og mellemstore virksomheder - udvikler nye produkter og løsninger sammenlignet med lande omkring os. Der er brug for at få SMV’erne op i gear!

Men hvordan gør vi det nemt og hurtigt for SMV’er at forny sig med hjælp fra forskningsbaseret viden og teknologi? Det er temaet for denne debat, hvor vi også spørger vores panel:

  • Der er meget hjælp at hente, men har vi i vores iver for at gøre det rigtige skabt så mange indsatser, at vi igen står med en ”innovationsjungle”?
  • Kan vi gøre mere for at skabe (mere) sammenhæng i tilbud og styrke samarbejdet mellem nøgleaktører, så dansk erhvervsliv har nem adgang til de bedste kompetencer i deres arbejde med innovation?
  • Og skal vi have ambitioner om at nå ud med tilbud til alle virksomheder? Eller skal vi i stedet satse på de virksomheder, der kan og vil?

Panelet består af:

Dorte Zacho Martinsen, ejer, SMV360grader

Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef, Dansk Metal

Mads Vaczy Kragh, direktør, Erhvervshus Sjælland

Malte Larsen, erhvervsordfører, Socialdemokratiet

Morten Boje Hviid, direktør for bæredygtighed, Landbrug og Fødevarer

 

Der vil afslutningsvis være mulighed for, at publikum kan stille spørgsmål til panelet.

Tidspunkt
16. juni kl. 16:00-16:45
Sted
Tech på toppen, Ved folkemødehuset, F29

Relaterede nyheder og artikler