Titel

Intens debat om forskningsformidling

Dato
Hovedbillede
Billede
Tirsdag den 1. marts var 80 deltagere samlet på Borups Højskole i det centrale København for at diskutere, hvordan videnskabsformidlingen i medierne kan styrkes. Arrangementet var det tredje af sin art, hvor ATV og foreningen Danske Videnskabsjournalister samarbejder om at sætte fokus på dette vigtige emne.
Intro

Tirsdag den 1. marts var 80 deltagere samlet på Borups Højskole i det centrale København for at diskutere, hvordan videnskabsformidlingen i medierne kan styrkes. Arrangementet var det tredje af sin art, hvor ATV og foreningen Danske Videnskabsjournalister samarbejder om at sætte fokus på dette vigtige emne.

Billede
Livlig diskussion under symposiet
Livlig debat mellem repræsentanter fra universitetsverdenen og mediernes repræsentanter

Især den afsluttende paneldebat var særdeles intens. Her debatterede tre universitetsrepræsentanter og fem repræsentanter for medierne, hvad udfordringerne og fremtiden er for forskningsformidlingen i medierne.

Debatten afdækkede en række brudflader: Den klassiske konflikt mellem den uafhængige presse og den styrede kommunikation fra de stadigt voksende kommunikationsafdelinger. En lige så grundlæggende diskussion om, hvorvidt journalister skal formidle forskning som et særskilt område eller skal fortælle mere generelt om samfundsrelevante og teknologiske emner ved at inddrage forskere som kilder. Endelig viste der sig også flere forskellige synspunkter om, hvorvidt medierne bør formidle forskning med fascinationsvinkler, eller om forskningen bør have en kritisk behandling på lige fod med andre emner.

Billede
Jennifer Wiseman (NASA), Claus Madsen (ESO), Ulrike Felt (Wiens Universitet) og Maja Holst (KU) var hovedtalere ved symposiet
Jennifer Wiseman (NASA), Claus Madsen (ESO), Ulrike Felt (Wiens Universitet) og Maj Holst (KU) var hovedtalere ved symposiet

Tidligere på dagen havde professor Maja Horst fra KU og professor Ulrike Felt fra Wiens Universitet givet indblik i den nyeste medieforskning om forskningsformidling. De blev suppleret af mere praktiske erfaringer fra to rum-organisationer, henholdsvis Senior Counsellor Claus Madsen fra European Southern Observatory og Senior Project Scientist Jennifer Wiseman fra NASA.

Arrangementet blev gennemført med støtte fra Politiken-Fonden.

Materialer