Titel

Notat fra temamøde om sjældne jordarter

Intro

Notatet refererer kort oplæg på ATV temamødet om sjældne jordarter - myter og facts den 1. oktober 2013. I alle vindmøller, computere, telefoner, scannere, elbiler, pumper og andet teknologisk udstyr findes sjældne jordarters metaller (REE). Den globale forsyning af sjældne jordarter er en stor udfordring.

Sjældne jordarter er en begrænset ressource. Det er dog principielt kun, hvis man taler struktur – og ikke geologi. I dag producerer Kina omkring 86 % af alle sjældne jordarter, selvom landet kun råder over omkring 30 % af kendte ressourcer.

Hvis Kina fremover kan bestemme produktionens størrelse og pris kan det være katastrofalt for fremtidens grønne teknologier, og Europa vil derfor også gerne have adgang til sjældne jordarter. Grønland har meget store ressourcer, og flere efterforsknings-projekter på sjældne jordarter, og det er gennem disse sandsynliggjort, at Grønland fremadrettet vil kunne dække en fjerdedel af den globale efterspørgsel på disse metaller.

Der er mere end ca. 300 forskellige REE mineraler, som tilhører forskellige mineralgrupper. Indholdet af REE i mineralerne kan variere fra ganske få procent til omkring 80 %, og desuden varierer forholdet mellem de lette sjældne jordarter (LREE) og de tunge (HREE).

I 2013 forventes den samlede REE-produktion at være ca. 120.000 tons, hvoraf Kina vil producere godt 80 % af REE. De resterende knap 20 % fordeler sig med 46 % i USA, 25 % i Australien, 13 % i Indien, 11 % i Rusland, 4 % Kazakhstan og 1 % i Syd Afrika. REE-produktionen i 2016 vil være omkring 143 kt mod en efterspørgsel på ca. 160 kt. Dette underskud vil enten skulle dækkes af et af de mere end 200 igangværende efterforskningsprojekter eller ved, at de eksisterende producenter øger produk-tionen.

Kontakt
Fuldt navn

Dorthe Brander Pedersen

Stilling
Chefkonsulent
Cover
Billede
Dato

Relaterede nyheder og artikler