Titel

Forslag til klimalov og oprettelse af et klimaråd

Intro

ATV's bemærkninger til forslag om klimalov, herunder oprettelsen af et klimaråd.

Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) fremsender her bemærkninger til forslag til lov om et klimaråd m.m. (forslag til klimalov).

ATV finder, at klimaloven og oprettelsen af et klimaråd kan styrke vidensgrundlaget for beslutninger på væsentlige samfundsområder som energi, byggeri, infrastruktur, miljø, klimatilpasning osv.

Det fremgår af lovforslaget, at medlemmerne af klimarådet skal udpeges af klima-, energi- og bygningsministeren efter høring af relevante ministerier. ATV finder det uhensigtsmæssigt, hvis kun ministerierne høres inden udpegningen af rådsmedlemmerne.

Akademiet vil derfor stærkt anbefale, at der i det endelige lovforslag indgår en forpligtelse til at inddrage en betydeligt bredere kreds i høringsfasen. I denne bredere kreds bør indgå vidensmiljøer på universiteter, forskningsinstitutioner og virksomheder samt organisationer fra civilsamfundet. Det vil både give en bredere kreds af kandidater at vælge imellem og samtidig bringe den dybe faglige viden i spil, som findes i vidensmiljøerne og en række organisationer.

Det vil endvidere være hensigtsmæssigt at få klarlagt kompetence- og arbejdsfordelingen mellem klimarådet og Det Miljøøkonomiske Råd.

Kontakt
Fuldt navn

Lia Leffland

Stilling
Akademidirektør
Cover
Billede
Dato

Relaterede nyheder og artikler