Erhvervsorganisationernes erfaringer og ønsker til samspillet med klynger og netværk

Der findes i Danmark mere end 50 væsentlige klynger og netværk. Heraf har 80 % af klyngerne deltagelse af erhvervsorganisationer, og ca. halvdelen har deltagelse af erhvervsorganisationer i deres styregruppe eller bestyrelse.

Erhvervsorganisationerne er bredt enige om, at klynger og netværk er et afgørende værktøj for et innovativt dansk erhvervsliv, og at klynger og netværk fremadrettet bør indgå som en fast del af den danske innovationsinfrastruktur.

Klyngernes og netværkenes aktiviteter skal altid have fokus på at skabe innovation og værdi hos virksomhederne. Dette skal ske gennem netværksskabelse, videnoverførsel samt gennem projekter mellem universiteter, Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) og virksomheder. 

Erhvervsorganisationerne ønsker helt specifikt, at klyngerne og netværkene ikke beskæftiger sig med politiske emner.

Klyngernes og netværkenes sekretariater er af afgørende betydning for kvaliteten i planlægning, gennemførelse og opfølgning på klyngernes og netværkenes aktiviteter – dette i forhold til både sekretariatets medarbejdere, sekretariatets struktur og sekretariatets ledelse.

Sekretariatets medarbejdere skal være fagligt kompetente og afspejle den branche, som de arbejder i, de skal være dygtige ”networkers”, og de skal gerne have mere end halvdelen af deres arbejdstid dedikeret til klyngen eller netværket.

Sekretariatet struktur (fysiske placering og organisatoriske set-up) skal være således, at medarbejderne betragter klyngen eller netværket som deres primære arbejdsplads og som det sted, hvor deres nærmeste kollegaer befinder sig.

Sekretariatets ledelse skal, foruden at besidde de samme egenskaber som sekretariatets øvrige medarbejdere, også sørge for, at netværkets eller klyngens aktiviteter altid sker i  overensstemmelse med styregruppens ønsker, samt at styregruppen holdes opdateret med alle netværkets eller klyngens aktiviteter.

Erhvervsorganisationernes naturlige rolle i klyngerne og netværkene er således som medlemmer af de forskellige bestyrelser, styregrupper og eventuelle under-styregrupper. Herfra kan erhvervsorganisationerne sikre, at klyngernes og netværkenes aktiviteter altid har fokus på innovation og værdiskabelse i virksomhederne, at de holder sig inden for de tiltænkte faglige rammer, samt indirekte at sekretariatet har den rette struktur, ledelse og medarbejderprofil.

Erhvervsorganisationerne skal som medlemmer af klyngernes og netværkenes styregrupper (eller bestyrelser) især være bevidste omkring nedenstående forhold:

• At man som medlem af styregruppen både sidder med ansvaret for og magten til at bestemme klyngernes og netværkenes strategiske udvikling.
• At man som medlem af styregruppen besidder en tillidspost, hvorfra man skal varetage hele konsortiegruppens interesser. Man sidder ikke med i styregruppen som direkte repræsentant for sin egen erhvervsorganisation.
• At klyngerne og netværkene ledes af en kompetent direktør samt indirekte, at sekretariatet besidder den rette medarbejderprofil og ledelsesstruktur.
• At klyngernes og netværkenes aktiviteter altid har fokus på at skabe innovation og værdi hos virksomhederne. Dette skal ske gennem netværksskabelse, videnoverførsel og projekter mellem universiteter, GTS og virksomheder.
• At klyngernes og netværkenes sekretariat altid blot ser ressourcer fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen og EU som et middel til at drive klyngernes og netværkenes aktiviteter.
• At klyngerne og netværkene ikke beskæftiger sig med politiske emner uden et meget klart mandat fra styregruppen, konsortieparterne og især erhvervsorganisationerne.
• At netværkets aktiviteter markedsføres målrettet og kun til de virksomheder, hvor det har relevans. I denne forbindelse kan erhvervsorganisationer spille en særlig rolle ved at stille deres brede netværk til rådighed og dermed bidrage med tilgang af især små og mellemstore virksomheder.
• At eventuelle fusioneringer med andre netværk sker effektivt, i dialog med Forsknings- og Innovationsstyrelsen og med oprettelse af eventuelle faglige understyregrupper.
• At klyngernes og netværkenes styregrupper og aktiviteter er åbne for alle relevante parter – heriblandt også konkurrerende erhvervsorganisationer.