Hovedbillede
Billede
EU forskningsmidler
Undertekst til billede/video

På konferencen om Danmark rolle i europæisk forsknings- og innovationspolitik, kaldte kandidat til Europa Parlamentet Ulla Tørnæs den danske modregning af EU-midler for tudetosset.

Titel

ATV vil ændre modregningen af EU-forskningsmidler

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

Som en lille nation, der i høj grad lever af at skabe vækst og arbejdspladser baseret på forskningsbaserede løsninger, bør vi gøre alt for at være en del af de bedste forsknings- og udviklingsmiljøer i Europa.

Danmark har en naturlig interesse i, at EU bidrager mest muligt til at finansiere dansk forskning og innovation. Men vi har en meget uheldig incitamentsstruktur for dansk forskning, hvor danske forskningsinstitutioner og innovative virksomheder straffes, jo mere de indgår i EU’s forsknings- og innovationsprogram. 

Når danske forskere og virksomheder henter midler fra EU, giver dette ikke flere penge til forskning og innovation i Danmark. Det reducerer i stedet det beløb, som den danske stat årligt bidrager med til dansk forskning. 

I forlængelse af en konference på Christiansborg i april 2024, som handlede om Danmark i europæisk forsknings- og innovationspolitik, gik de 12 arrangører sammen om at formulere et forslag om at stoppe modregningen af EU-forskningsmidler.

Forslaget bliver delt med aktører i arrangørkredsens respektive netværk, og vi vil forsøge at indgå i dialog med både Uddannelses- og forskningsministeriet og Finansministeriet om sagen. 

Kredsen af organisationer der står bag forslaget tæller, udover ATV også Akademikerne, Dansk Erhverv, Dansk Industri, DM, Dansk Metal, Danske Universiteter, Danske Rederier, Green Power Denmark, GTS, IDA og Lif. 

Find forslaget på linket til højre på siden. 

 

Opdateret 26.04.2024

Altinget har vist forslaget til finansministeriet, som henviser til uddannelses- og forskningsministeriet. 

Altinget har også vist forslaget til uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og spurgt, om der er planer om at ændre modregningen. Det svarer ministeren afvisende på. 

Hun skriver bl.a. i et svar til Altinget at: "det kommer regeringen ikke til at lægge op til her og nu. Det offentlige forskningsbudget er allerede på en procent af BNP og er det højeste nogensinde målt i kroner og øre."

Læs artiklen på Altinget her

Relaterede nyheder og artikler