Titel

Uddannelse og produktion under luppen: Fire dialogmøder på vej

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

Mange danske virksomheder vil i fremtiden mangle ingeniører til at varetage, styre og udvikle fremtidens produktion. ATV’s projekt ”Uddannelser til fremtidens vidensbaserede produktion” har taget denne udfordring op og sammen med Aalborg Universitet, MADE, Engineer the Future, universiteterne samt Grundfos og Lego. ATV sætter i projektet uddannelser inden for teknisk videnskab og naturvidenskab, der skal understøtte fremstillingsindustrien, under lup.

Forskningsresultater viser, at Danmark mister innovationsevne, da uddannelse og forskning ikke i tilstrækkelig grad støtter op om produktionsprocessen, hvilket er essentielt for at bevare teknologisk indsigt.

Hvis kæden kan styrkes, vil Danmark stå stærkere i den internationale konkurrence. Første skridt er, at projektet gennem en række dialogmøder vil afdække, hvorledes karriereveje, kompetenceudvikling og sammenhæng i uddannelsessystemet ser ud på følgende områder:

  • Uddannelse af ph.d.er og ErhvervsPhD’er
  • Uddannelse af kandidater, herunder civilingeniører
  • Uddannelse af erhvervsakademikandidater, diplomingeniører og bachelorer
  • Uddannelse af faglærte.

Det første dialogmøde, hvor der er fokus på ph.d.-kompetencer til fremstillingsindustrien, afholdes 12. august 2015 på Aalborg Universitet.

De næste dialogmøder vil ligge i september, oktober og november.

Brug for fremsynethed

Projektet tager udgangspunkt i, at der er behov at sikre en fremsynet udvikling inden for produktion. Der ligger et vigtigt og ikke fuldt fungerende redskab i uddannelse, og der er i den grad brug for, at der i Danmark er en veluddannet arbejdsstyrke til at skabe denne nye udvikling og en vidensoverførsel mellem industrien og universiteterne. Derfor kigger ATV i projektet på mulighederne i forhold til karriereveje, kompetenceudvikling og sammenhæng i uddannelsessystemet – både med fokus på enkelte uddannelsesområder, men også på tværs.

I værdikæden er et godt samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner også vigtigt – både om praktik, indhold i undervisning, forsøg, m.m. Der er behov for at skabe bedre sammenhæng mellem produktion i Danmark og uddannelsernes indhold og de faciliteter, der er på uddannelsesinstitutionerne.

ATV vil i projektet også belyse, hvordan uddannelserne i større grad kan opfylde virksomheders behov for kompetencer hos nyuddannede og hos eksisterende medarbejdere. Dette vil blandt andet ske ved en konference, der samler op på indspil fra dialogmøderne.

Kontakt
Fuldt navn

Maja Lænkholm

Stilling
Specialkonsulent

Relaterede nyheder og artikler