Titel

Sidste frist for tilmelding til Teknologidagen

Octo Slug
Nyhed
Dato

Det er tæt på at være sidste chance, hvis du ikke allerede har tilmeldt dig ATV’s Teknologidag, der afholdes den 23. november. På mandag den 16. november udløber fristen.

Opdateret: Tilmeldingen er nu lukket, kontakt sekretariatet for at komme på venteliste.

Teknologidagens program byder på markante key note speakers samt tre teknologispor, hvor du kan vælge det mest interessante ud fra din faglighed og interesse.

Teknologidagen skal over tid udvikles til at være en vigtig, årligt tilbagevendende begivenhed for alle med professionel og faglig interesse for forskning, teknologiudvikling, forsknings- og innovationsledelse samt samarbejde mellem virksomheder og universiteter.

Internationale oplægsholdere

Konferencens hovedtalere har alle et internationalt perspektiv på deres oplæg:

  • Professor of Management Practice Willy Shih, Harvard Business School: Global Sourcing, Industrial Competitiveness, and the Future of Regional Clusters
  • Executive Director, Professor, Dr. Jürgen Leohold, Volkswagen Group Research: Driving Innovation in the Automobile Industry
  • Executive Vice President, CSO for Research and Development Per Falholt, Novozymes: Biotechnology Development in a Global Context

Teknologisporene giver mulighed for at komme mere i dybden inden for tre aktuelle temaer – belyst af talere fra virksomheder og vidensinstitutioner:

  • Big Data and the Internet of Things
  • Automation in Connection with Robotization
  • Sustainable Technology

Konferencen er støttet økonomisk af Novo Nordisk, Otto Mønsteds Fond, LEO Fondet og Siemensfonden.

Det koster 975 kroner + moms at deltage i konferencen, der også byder på en let frokost i forbindelse med indskrivningen samt gode muligheder for at netværke.

Tid: Mandag den 23. november 2015 kl. 13.00 – 18.15 (indskrivning og let frokost fra kl. 12.00; networking fra kl. ca. 18.15)
Sted: Mogens Dahl Koncertsal, Snorresgade 22, 2300 København S
Konferencesprog: Engelsk

 

Relaterede nyheder og artikler