Hovedbillede
Billede
Workshop ved lanceringskonferencen hos IDA den 20. september 2018.
Undertekst til billede/video

Workshoppen gav videndeling på kryds og tværs samt vigtige indspil til ATV's videre arbejde.

Titel

Se præsentationer fra konferencen om industri-uddannelser

Octo Slug
Nyhed
Dato

Mange nye kontakter blev skabt, da ATV torsdag den 20. september lancerede rapporten om uddannelser til fremtidens industri. Det skete ved en event hos Ingeniørforeningen for stakeholdere og andre interesserede. Nu er præsentationerne fra konferencen klar til download.

Billede
Christian Rasmussen holder oplæg ved konferencen den 20. september 2018.
Christian Rasmussen fortalte om, hvordan Grundfos skaber rammerne for videndeling mellem medarbejdere og praktikanter med forskellige faglige baggrunde og uddannelsesniveauer.

På konferencen var der oplæg fra både virksomheds- og uddannelsessiden, og de blev krydret med ekspertindlæg og debat. Midt på dagen var der indlagt en workshop, hvor alle deltagere fik lejlighed til at komme på banen med forslag til, hvad forskellige aktører bør gøre opfølgende.

Invasive teknologier

Netop opfølgning på rapporten var et gennemgående tema for dagen. Det var bred enighed om, at samarbejder på tværs af virksomheder, faglige uddannelser og universitets-uddannelser er afgørende elementer i omstillingen til Industri 4.0. Som det blev udtrykt af uddannelsesrådgiver Svend Jensen: ”De invasive teknologier bryder de etablerede teknologiske uddannelsesbehov”.

Hvordan udfordringen løses i praksis, deler vandene. Synspunkterne rækker fra, at det ud fra hidtidige erfaringer nærmest er umuligt på grund af kulturelle forskelle og stive systemer. Og til, at det først og fremmest handler om at mobilisere opbakning blandt undervisere og virksomhedsledere.

Lanceringskonferencen fungerede også som netværksmulighed, og interessen for at dele erfaringer og starte nye samarbejder var stor.

Billede
Eskild Holm Nielsen præsenterer rapporten om uddannelser til fremtidens vidensbaserede industri.
Eskild Holm Nielsen, medlem af arbejdsgruppen bag rapporten og næstformand i ATV's temagruppe Fremtidens Produktion, fremlagde rapportens hovedkonklusioner.

Relaterede nyheder og artikler