Titel

Møder om indeklima og mikrobiologi

Octo Slug
Nyhed
Dato

ATV Jord og Grundvand, der er en selvstændig organisation stiftet af og tilknyttet ATV, byder igen på spændende faglige temamøder. De to førstkommende møder handler om henholdsvis indeklima og mikrobiologi.

Indeklima

Den 15. september afholdes der i Aarhus møde om, hvad ATV Jord og Grundvand betegner som ”en dansk evergreen”, nemlig indeklima.

På mødet Nyt om indeklima – undersøgelsesmetoder og risikovurdering vil der blandt andet blive set nærmere på ny dansk viden om baggrundsniveauer og interne bidrag, og der vil blive lejlighed til at diskutere, hvordan man skal forholde sig til den nye viden i en dansk risikovurderingskontekst.

Tid: Torsdag den 15. september 2016 kl. 9.45 – 15.45
Sted: Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, Aarhus

 

Mikrobiologi

Den 13. oktober er temaet mikrobiologi.

På mødet Det store i det små – få styr på mikrobiologien bliver der sat fokus på de mange muligheder, der følger af de nyeste teknologiske landvindinger på området. Hvad der tidligere tog dage at analysere, kan nu klares på få minutter. Tilsvarende har DNA-analyser givet nye indsigter i, hvilke bakterier der er til stede i prøver. På mødet vil de nye metoder blive præsenteret, og der vil være diskussion på tværs af grundvands- og drikkevandseksperter om anvendelsen.

Tid: Torsdag den 13. oktober 2016 kl. 10.00 – 16.00
Sted: Radisson Blu H. C. Andersen Hotel, Claus Bergs Gade 7, Odense

Yderligere oplysninger om møderne og om ATV Jord og Grundvand kan fås ved henvendelse til Lisbeth Verner, telefon 45 25 21 77, e-mail atvlv@env.dtu.dk

Kontakt
Fuldt navn

Dorthe Brander Pedersen

Stilling
Chefkonsulent

Relaterede nyheder og artikler