Danmark har behov for en teknologistrategi
En strategisk satsning på teknologiske løsninger vil styrke dansk vækst, velfærd og konkurrenceevne. Budskabet blev gentaget af erhvervsledere, eksperter og politikere fra talerstolen på Teknologisk Topmøde, hvor Akademiet for de Tekniske Videnskaber lancerede rapporten Strategiske teknologier for Danmark.
Teknologiske løsninger kan bidrage markant til at løse udfordringerne på velfærd, grøn omstilling samt forsvar og sikkerhed, som regeringen udpeger i 2030-planen. Men der mangler en langsigtet plan for, hvordan teknologierne kan blive til gavn for dansk velfærd, og hvordan de kan blive styrkepositioner i den globale konkurrence.
”Teknologiudviklingen går vældigt stærkt lige nu, verden forandrer sig, og det teknologiske landskab udvikler sig. Hvis Danmark skal være med i det teknologiske kapløb, har vi behov for en teknologistrategi, der kan sætte langsigtede mål for udvalgte teknologiområder,” sagde præsident for ATV og CEO for NIRAS Carsten Toft Boesen.
På Teknologisk Topmøde lancerede ATV rapporten Strategiske teknologier for Danmark. Den er ATV's indspil til en teknologistrategi for Danmark og i den udpeger akademiets medlemmer 12 teknologifelter, der vil være kritiske for Danmarks fremtid. Det er samtidig teknologier, hvor Danmark har forudsætningen for at udvikle og eksportere løsninger til resten af verden.
”Mange af teknologierne, som ATV-rapporten nævner, kan eksporteres til resten af verden. Det helt store aftryk, Danmark kan bidrage med, er at være med til at lave grønne løsninger, der kan eksporteres,” kommenterede Socialdemokratiets forsknings- og uddannelsesordfører Rasmus Stoklund på rapporten.
Vej til velstand
ATV-rapporten peger på teknologier, der alle relaterer sig til de tre store omstillingstrends, som Danmark står over for. Den fossilfri, den biobaserede og den digitalt drevne omstilling. Områder, der kræver politisk vilje til implementering.
”Når vi ikke har en overordnet strategi, risikerer vi at suboptimere på enkeltområder. Vi skal blive bedre til at implementere de løsninger, der bliver skabt. Det kræver, at man politisk tør tage valg, som ikke er lige populære hos alle,” sagde ATV’s direktør Lia Leffland i paneldebat med Rasmus Stoklund (S), Karin Liltorp (M), Morten Stage, Head of New Business, CCS DK, TotalEnergies, formand for INNO-CCUS og Lisbeth Knudsen, strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen.
I paneldebatten fik Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet og Karin Liltorp fra Moderaterne, begge medlemmer af Uddannelses- og Forskningsudvalget, lov til at forholde sig til det politiske ansvar for at implementere teknologiske løsninger.
”Ét af de store problemer er, at de nye teknologier ikke får luft under vingerne, fordi man ikke tænker langsigtet nok. Et redskab, vi kan kigge på, er at gøre det fradragsberettiget at investere i udvikling og ikke kun i forskning. På den måde kunne man sikre den lange bane i projekterne,” sagde Karin Liltorp.
”Uddannelses- og forskningspolitik er sjældent noget, som vælgerne belønner, fordi det bliver betragtet som noget abstrakt og noget, der kun foregår på universiteterne. Men i virkeligheden handler det om fremtidens arbejde, vækst og velstand, og det betyder noget for alle danskere. Det ville være fedt, hvis vi også begynder at betragte det som erhvervspolitik og beskæftigelsespolitik,” sagde Rasmus Stoklund.
Et supplement til 2030-planen
Lisbeth Knudsen præsenterede Mandag Morgens gennemgang af regeringens 2030-plan. Planen adresserer en række udfordringer inden for velfærd, grøn omstilling samt forsvar og sikkerhed, som Danmark står over for, men den nævner ikke teknologiudvikling, som er den tværgående driver til at løse udfordringerne.
”Der er ingen samlet plan for udnyttelsen af de forskellige teknologier til at lette presset i den danske velfærd,” pointerede strategidirektør for Altinget og Mandag Morgen Lisbeth Knudsen og efterspurgte dermed også en teknologistrategi.
”Politikerne skal have mere indsigt i, hvad vi kan bruge teknologierne til. Min oplevelse er, at der er rigtig mange, der gerne vil udvikle og anvende teknologierne, men der mangler koordinering, og det betyder, at vi ikke får skaleret løsningerne. Det er et kæmpe problem, at vi ikke er gode nok til at implementere vores teknologiske løsninger,” sagde hun.
Oppenheimer-moment
Teknologi har fået en langt mere akut og kritisk rolle i den nye verdensorden. Krigen i Ukraine har udløst, hvad Danmarks techambassadør Anne Marie Engtoft kalder et Oppenheimer-moment for europæiske statsledere:
”Den helt store ændring har været invasionen af Ukraine. Det ændrede den måde, vi tænker vores egen sikkerhed på. Det har været den første teknologiske krig og har udløst et Oppenheimer-moment. Det har fået os til at interessere os for, hvilke værdier der ligger til grund for teknologierne, og at vi ikke kan hvile på laurbærrene, hvis vi vil påvirke de værdier,” sagde Anne Marie Engtoft, der pegede på, at EU vil begynde at styrke industripolitikken.
Se billeder fra Teknologisk Topmøde
Diskussioner ved bordene blev taget op i den efterfølgende paneldebat.
Der var god stemning i pausen, hvor ATV-medlemmer og deltagere ved Teknologisk Topmøde fik lejlighed til at snakke sammen.
