Hovedbillede
Billede
Undertekst til billede/video

Andre Science & Engineering-regioner satser på energiforskning og grøn omstilling. Et dansk center for energilagring vil styrke vores position globalt inden for energisektoren.

Titel

Center for energilagring skal gøre Danmark uafhængig af kul, olie og gas

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

Målet for Danmarks langsigtede energipolitik er at blive uafhængig af kul, olie og gas i 2050. Energilagring er en afgørende teknologi for, om målet kan nås, og derfor fortsætter ATV arbejdet med at få skabt et nationalt center for energilagring – næste skridt tages ved en konference den 22. januar.

Etableringen af et nationalt center for energilagring er afgørende for at nå Danmarks mål om at blive uafhængig af kul, olie og gas. På mødet den 22. januar på DTU vil vi drøfte indhold, behov og perspektiver om fem, ti og 20 år for batterier, kemisk lagring, varmelagring og mekanisk lagring.

Dermed kan man både sikre forsyningssikkerheden og bidrage væsentligt til EU’s målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 80-95 procent.

For at nå dette mål er det nødvendigt at udbygge andelen af vedvarende energikilder som vind og sol i det danske (og europæiske) energisystem væsentligt. Det skaber et afgørende behov for effektiv lagring af især elektricitet for at balancere produktion og forbrug.

Energiforskning skal styrkes

Danmark har i dag en række stærke forskningskompetencer inden for energilagring og har en energibranche, der beskæftiger 55.000 personer, og årligt eksporterer for over 70 milliarder kroner. Men der er brug for en styrkelse af den danske energiforskning, hvis vi skal bevare vores position på et internationalt marked for energiteknologier der er under hastig forandring.

En fokusering og intensivering af forskning, udvikling og demonstration af energilagringsteknologier i et samarbejde mellem danske forskningsinstitutioner og virksomheder vil ikke blot bidrage til opfyldelse af Danmarks energipolitiske målsætninger, men også styrke beskæftigelse og vækst i en eksporttung branche.

Flere af vores vigtigste handelspartnere, for eksempel Tyskland og Kina, satser allerede målrettet på en teknologidrevet omstilling af deres energisystemer. For at bevare vores førende position inden for bæredygtig energi er det nødvendigt at øge ambitionsniveauet væsentligt. Derfor er tiden inde til at etablere et nationalt center for energilagring, lyder det fra ATV’s temagruppe Bæredygtige Teknologier.

Centerets formål skal være at udvikle og demonstrere effektive teknologier til energilagring og dermed bidrage til at opfylde Danmarks energipolitiske mål, øge væksten og medvirke til at udbrede energiteknologier der kan nedbringe de globale CO2-udslip.

ATV indledte i 2015 projektet om energilagring med afholdelse af en konference, og siden er afholdt en lang række dialogmøder og konferencer. I 2017 så en dansk klyngeorganisation for batteriteknologi dagens lys som en direkte følge af projektet.

Relaterede nyheder og artikler