Hovedbillede
Billede
Anne-Lise Høg Lejre er direktør for Produktion og Innovation ved Teknologisk Institut
Titel

ATV sætter retningen

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

”Alene det, at ATV kan samle 300 mennesker til et årsmøde, vidner om, at der er noget virkelig kvalificeret at komme efter.” Anne-Lise Høg Lejre, direktør for Produktion og Innovation i Teknologisk Institut fortæller, hvad virksomheder får ud af at være medlem i Akademiet for de Tekniske Videnskaber.

"Man går ikke til netværksmøder, hvis man ikke får noget ud af dem."

Direktør for Produktion og Innovation ved Teknologisk Institut Anne-Lise Høg Lejre uddyber, hvad hun får ud af at være medlem i ATV.
 

"Når man kommer til møderne, får man altid en masse med hjem. Det er fagligt funderet, men også fokuseret på brede samfundsudfordringer om betingelser for forskning og innovation og talentudvikling, som er afgørende for enhver teknologivirksomhed. Det betyder, at man som leder i en teknologivirksomhed får et fantastisk netværk via ATV."

Samspillet mellem de mange teknologivirksomheder betyder ligeledes at ATV kan være en stærk stemme i samfundsdebatten og ATV har haft en afgørende betydning i forhold til at sætte Science og Engineering på dagsordenen.
 

Danmarks stærkeste netværk for teknologiledere

"Det er spændende for enhver virksomhed at se, hvordan andre virksomheder gør. Hvordan arbejder andre med for eksempel bæredygtighed? Det er enormt vigtigt at få inputs fra andre virksomheder, og her er ATV afgørende for medlemmerne."

Anne-Lise Høg Lejre er en del af præsidiet i ATV. Derudover er hun formand for partnerkomitéen og sidder med i ATV-Rådet for Teknologi og Samfund og i gruppen for Fremtidens Produktion. Hun har derfor et kendskab til ATV som organisation på flere niveauer.

"Vi får hele tiden noget ud af samarbejdet i ATV. Det giver fx rigtig meget til min hverdag i forhold til at få diskuteret hvad vi forstår ved ”bæredygtig produktion”. Det er en stor udfordring at lave en 100% bæredygtig produktion, men man kan i hvert fald lave en mere bæredygtig produktion. Disse diskussioner hos ATV giver input til vores vidensgrundlag og belyser samtidig, hvor skoen trykker. Det er med til at vise, hvor der allerede findes initiativer, men endnu vigtigere, hvor der mangler initiativer, og hvordan vi kan løfte disse udfordringer."

Jesper Grenaa, konsulent fra ATV´s sekretariat og tovholder på temagruppen for Fremtidens Produktion fortæller om samarbejdet med Anne-Lise Høg Lejre; "Det er fantastisk, når vores medlemmers diskussioner og vidensdeling går op i en højere enhed. Med det høje faglige niveau, vores medlemmer står for, oplever vi, at medlemmerne kan tage konkrete idéer og muligheder for videreudvikling med tilbage til deres virksomheder. Det er et privilegie at kunne facilitere disse møder og være med til at danne grundlaget for en bredere forståelse indenfor de felter, vi beskæftiger os med."

Vores medlemmer er med til at sætte retningen

Anne-Lise Høg Lejre bliver spurgt til, hvordan hun ser ATV´s position i den fremtidige debat indenfor teknologiske videnskaber, og svarer;

"ATV er med til at sætte retning på nogle afgørende områder. Indenfor Science and Engineering har ATV været med til at understrege vigtigheden af den diskussion, der foregår. Der er sket enormt meget for ATV de seneste år. Man er kommet meget på banen med disse visionære og større projekter, hvor man er med til at sætte en retning. Dette er afgørende for, at det er så interessant at være en del af ATV. Gennem en løbende dialog hos ATV, er man med til at sikre prioriteringen af et mere langsigtet mål for forskning og innovation."

Det næste skridt i ATV's bidrag til et mere langsigtet mål for forskning og innovation er afholdelsen af årets Teknologiske Topmøde den 17. november 2020.
Et topmøde med nogle af Danmarks vigtigste debattører, der vil diskutere en ny bæredygtig teknologistrategi for Danmark.

Kender du en virksomhed, der skal være en del af ATV?

ATV har omkring 800 medlemmer, primært bestående af direktører, ledere, forskere og undervisere. Alle er eksperter indenfor et teknologisk område. 

Se listen over medlemmer, udvalg, styregrupper og partnere via linket til højre på siden.

 

Kender du en virksomhed, der skal være en del af ATV?

ATV har omkring 800 medlemmer, primært bestående af direktører, ledere, forskere og undervisere. Alle er eksperter indenfor et teknologisk område.  Se listen over medlemmer, udvalg, styregrupper og partnere på linket til højre på siden.

ATV har følgende temagrupper:

  • Fremtidens Produktion
  • Sundhedsteknologi
  • Science and Engineering i uddannelserne
  • Teknologi for Bæredygtighed
  • Digitale Vismænd
  • Rådet for Teknologi og Samfund

 

Relaterede nyheder og artikler