Hovedbillede
Billede
Grønne kompetencer
Titel

Fremtidens grønne arbejdsmarked

Octo Slug
Nyhed
Dato
Intro

Ambitiøst projekt skal kortlægge behovet for grønne kompetencer på det danske arbejdsmarked, så vi kan nå i mål med den grønne omstilling og sikre udnyttelse af et stort potentiale for eksport og beskæftigelse. Concito og Mandag Morgen er projektejere. ATV er med i følgegruppen.

Danmark kommer til at mangle både faglært og akademisk uddannet arbejdskraft til den grønne omstilling. I værste fald kommer vi til at mangle 100.000 ansatte i 2030 til at varetage grønne jobs, viser en ny rapport udarbejdet af Boston Consulting Group. Det kan skabe store problemer for både erhvervsvirksomhederne og udviklingen af det danske velfærdssamfund.

Virksomhederne vil få svært ved at rekruttere den arbejdskraft, de har behov for til at udvikle, producere, sælge og implementere deres grønne produkter og services. Danmark får sværere ved at bidrage med de grønne løsninger, der er brug for til at skalere omstillingen i Danmark og globalt.

Tænketanken Concito og Tænketanken Mandag Morgen vil med finansiering fra Novo Nordisk Fonden, Industriens Fond og PensionDanmark kortlægge fremtidens grønne arbejdsmarked og beskrive, hvad der skal til, for at arbejdsmarkedet kan følge med til en grøn omstilling.

Projektet er toårigt, har en økonomisk ramme på godt 6 mio. kr. og starter august 2021. Det første år vil primært blive brugt til et omfattende analysearbejde og det andet år til forankring af resultaterne og til at skabe konkrete handlingsorienterede initiativer.

ATV er med i følgegruppen
Følgegruppe består foreløbig af Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Akademikernes Centralorganisation, Ingeniørforeningen IDA, 3F, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Københavns Kommune, Danfoss, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier og Akademiet for de Tekniske Videnskaber.

Både i Danmark og i EU er det banebrydende, at samtlige af arbejdsmarkedets parter går sammen om at sikre rammerne for en grøn omstilling af arbejdsmarkedet.

Kontakt
Fuldt navn

Dorthe Brander Pedersen

Stilling
Chefkonsulent

Relaterede nyheder og artikler