André Rogaczewski taler på Teknologidagen
CEO for Netcompany og formand for Teknologipagtrådet André Rogaczewski er bekræftet som taler ved ATV’s Teknologiske Topmøde – Teknologidagen 2018. Teknologisporene er tæt på at være klar.
Den sidste hovedtaler til ATV’s Teknologiske Topmøde – Teknologidagen 2018 er nu bekræftet. Det er André Rogaczewski, CEO for Netcompany og formand for Teknologipagtrådet. På topmødet, som finder sted i DGI-byen i København tirsdag den 13. november 2018, vil teknologiledere fra universiteter og erhvervsliv, politikere, analytikere og opinionsdannere perspektivere og diskutere Danmarks muligheder og udfordringer i den forbindelse.
Disruptive, digitale teknologier er højt på dagsorden i Danmark, andre lande og på politiske topmøder, og der popper eksempler op, som eksempelvis i Kina, hvor de har en konkret og ambitiøs strategi for at blive verdens førende udviklingshub inden for digitale disruptive teknologier.
Tre break-out sessions
Topmødet byder desuden på tre dybdegående break-out-sessions om, hvilke muligheder og udfordringer, som disruptive, digitale teknologier giver inden for temaerne bæredygtighed, produktion og sundhed.
På topmødet ser vi ser nærmere på, hvordan kunstig intelligens og andre disruptive, digitale teknologier kan bruges til at styrke vækst og velfærd i en dansk kontekst. Hvordan ruster Danmark sig til en stigende global konkurrence, der i stigende grad er bestemt af, hvordan virksomheder og universiteter anvender disruptive, digitale teknologer?
På mødet vil ATV drøfte behovet for at udvikle en målrettet strategi for, hvordan Danmark kan få det bedst mulige fodfæste i en ny, global arbejdsdeling, der i stigende grad dikteres af disse teknologier.
Teknologier som Big Data, IoT og kunstig intelligens står for at ”disrupte” virksomheders forretningsmodeller, universiteternes forskning og uddannelser og hele den måde, vi hænger sammen på som samfund.
Hør bl.a. om:
- Kinas ambitiøse planer for at vende op og ned på den globale arbejdsdeling gennem en massiv satsning på kunstig intelligens, og om hvordan en delegation af teknologiledere fra ATV oplever den kinesiske teknologirevolution, og hvor Danmark skal steppe up.
- Bestyrelsesformand Jens Mobergs overvejelser om digital disruption og fremtidig global arbejdsdeling, samt om hvordan Grundfos og PostNord skal manøvrere i denne fremtid.
- Netcompanys direktør og formand for Teknologipagtrådet André Rogaczewskis visioner for, hvordan Danmarks Teknologipagt kan bruges til at skabe intelligent vækst.
- En dansk strategi for disruptive, digitale teknologier med blandt andre uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers og direktør for Tænketanken Mandag Morgen, Lisbeth Knudsen.
ATV's Teknologiske Topmøde afsluttes med en paneldebat om, hvad politikere, universiteter og virksomheder kan og bør gøre for at sikre Danmarks fremtidige velfærd gennem ”intelligent vækst”.
Konferencen modereres af den bogaktuelle journalist og Kina-ekspert Christina Boutrup.