Octo Slug
Konference
Octo Event Date
20Sep2018
Titel

Uddannelser til fremtidens industri

Hovedbillede
Billede
Intro

Torsdag d. 20. september 2018 præsenterer ATV konklusionerne fra en ny rapport, som sætter fokus på, hvordan vi får skabt uddannelser, der matcher fremtidens teknologibaserede arbejdsmarked i produktionsindustrien

Danske industrivirksomheder peger på, at der i fremtiden vil blive hårdt brug for medarbejdere, som kan samarbejde på tværs af fagligheder og uddannelsesbaggrunde, både når det gælder indføringen af ny teknologi og i udviklingen af nye, innovative produkter og processer. Det stiller nye krav til uddannelsessystemet, for samarbejdskompetencer skal udvikles allerede under uddannelse.

På denne baggrund har ATV mobiliseret repræsentanter fra hele uddannelseskæden og industrien og sammen set nærmere på, hvad der skal til for at styrke samspillet mellem de tekniske uddannelser, og hvordan vi bedst får koblet industrien på, så det i fremtiden bliver nemmere at etablere uddannelsessamarbejder og nedbryde eksisterende siloer.

Vi vil på konferencen folde rapportens konklusioner ud og starte en dialog: Hvad kræver det af ledelsen, medarbejderne og de studerende, og hvori ligger de strukturelle, kulturelle og praktiske barrierer? Gennem konkrete cases og ekspertoplæg vil vi give inspiration til, hvordan man kommer i gang med uddannelsessamarbejder og give bud på, hvordan vi styrker rammerne, så det i fremtiden bliver lettere.

Du kan bl.a. høre:

  • Senior Manager, Data Analytics Christian Rasmussen fra Grundfos Holding A/S, fortælle, hvorfor løsninger, som udvikles på tværs af fag, funktioner og uddannelser, skaber øget værdi for Grundfos.
  • Uddannelsesrådgiver Svend Jensen, ERA – Erhvervspædagogisk rådgivning, beskrive, hvorfor den teknologiske udvikling udfordrer de tekniske uddannelser og hvordan en øget sammenhæng kan skabe nye muligheder og løsninger.
  • Leder tværprofessionelle aktiviteter, Praksis-og Innovationshuset Kirsten Anette Falk, Københavns Professionshøjskole, fortælle, hvordan skolen har arbejdet målrettet med at skabe tværprofessionelle uddannelsesforløb i tæt samarbejde med aftagerne - hvad er mulighederne og udfordringerne?

 

Tidspunkt
Torsdag 20. september 2018, kl. 11.30 - 15.00 (bemærk registrering fra kl. 11.00)
Sted
IDA - Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V København
Pris

Konferencedeltagelse er gratis, men forhåndstilmelding er nødvendig.

Der er lukket for tilmelding. Kontakt venligst ATV-sekretariatet for at høre om eventuelle ledige pladser.

Tilmeldingsfrist
14. september 2018

Relaterede nyheder og artikler