Octo Slug
Webinar
Octo Event Date
15Dec2020
Titel

Power-to-X er nødvendigt for den grønne omstilling – hvordan gør vi teknologien effektiv?

Hovedbillede
Billede
Intro

Hør bl.a. om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets arbejde med en national strategi for Power-to-X, når DTU, DI Energi og ATV samler forskere, industri og politikere til en online konference om forskningens betydning for udviklingen af Power-to-X.

Power-to-X (PtX) udgør det næste store skridt i den grønne omstilling og har potentialet til at blive et nyt grønt eksporteventyr for Danmark. På både europæisk og nationalt plan er der bebudet store satsninger på teknologien, der kan omdanne grøn strøm til CO2-neutralt brændstof til fly, skibe, lastbiler og energiintensiv industri. Men hvis PtX skal levere grønne brændstoffer til konkurrencedygtige priser, skal teknologien modnes og op i industriel størrelse. Forskning- og innovationsindsatsen spiller en afgørende rolle for at gøre teknologien mere effektiv og rentabel.

Konferencen sætter fokus på PtX-teknologiens forsknings- og udviklingsbehov. Hvilken rolle skal teknologiudvikling spille i den kommende nationale strategi for Power-to-X? Hvordan får vi teknologien til at levere CO2-reduktioner i de mest energikrævende sektorer i et perspektiv mod 2030 og 2050? Og hvordan kan forskningsindsatsen understøtte den industrielle udvikling og opskalering af produktionen og på sigt eksport af ny teknologi?

Mød blandt andre: 

  • Anne-Marie Levy Rasmussen, direktør i Innovationsfonden
  • Jens Kehlet Nørskov, professor DTU
  • Søren Linderoth, institutdirektør, professor DTU Energi
  • Ditte Juul Jørgensen, generaldirektør DG Energy (Europa-Kommissionen)
  • Thomas Woldbye, adm. direktør Københavns Lufthavne
  • Anders Hoffmann, afdelingschef Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
  • Troels Ranis, afdelingschef DI Energi

Se program og tilmeld dig her

Tidspunkt
10.30-13.00
Sted
Webinar
Kontakt
Fuldt navn

Dorthe Brander Pedersen

Stilling
Chefkonsulent

Relaterede nyheder og artikler