3D-print i industriel skala
Onsdag den 7. november (kl. 15.00 – 16.30) inviterer ATV’s temagruppe for Fremtidens Produktion til Tech Talk, rundvisning og networking hos AddiFab.
Mange virksomheder bruger i dag 3D-print, men primært til at fremstille prototyper. Dette vil AddiFab ændre på og ambitionen er, at 3D-printeren skal bruges til at fjerne begrænsninger i eksisterende produktionsprocesser. AddiFab blev grundlagt i 2014 og udfordringen var klar: Hvordan gør man 3D-Print egnet til industriel produktion. Siden da er virksomheden vokset markant og flere virksomheder er begyndt at få øjnene op for AddiFabs platforms potentiale.
På Tech Talken vil CEO Lasse Staal fortælle om AddiFabs rejse og hvad det betyder for fremtidens produktion, hvis 3D-print bliver mere anvendelig for den almindelige produktionsvirksomhed.
Der vil i forlængelse af talken være en rundvisning på AddiFab.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig. (Det er et begrænset antal pladser – det er derfor først til Mølle).